KS: Historien om indianerne, træet og kanoen

 

Historien om indianerne, træet og kanoen.

 

Der findes, eller der fandtes indtil for ikke så længe siden, en indianerstamme, som havde den skik og brug, at de , når de skulle lave sig en ny kano, gik ud i skoven og fandt det prægtigste træ. Så satte de sig foran det og gennemførte et stort ritual, hvor de sagde tak, fordi de måtte bruge træet til at lave en kano af. Da dette var vel gennemført, fældede de træet ved siden af.

 

Nu kan man jo spekulere i, at de har vidst noget om planteavl, eller at de havde en intuitiv fornemmelse for økosystemer med videre. Men jeg foretrækker at se historien i et lys, der kunne komme fra både Monty Pyton og Stig Møller. Med et stænk af Elisabeth Gjerluff Nielsen. Vi takker dig, oh træ, for træ. Fordi vi må fælde dig. Og nu, da du kender din skæbne, er det næsten for meget.

 

Men dét træ, dér henne, det aner ikke, hvad der venter det! Kom, vi tager det!

 

Jeg ved ikke, om jeg er romantiker eller realist, når jeg synes, at det betyder alverden for et menneske at deltage i en højtid omkring et træ. Men markedet er fuldt af myter om det fede liv med en cola i hånden, kørende i en bil med de seneste nyheder, sporten og vejret. Så hvorfor ikke fylde sig med drømme?

 

I dag gik jeg ned ad fortovet på Borgbjergsvej, på højre side i retning ad Sydhavns Plads, hvor nogen har opstillet en skulptur. Ikke at jeg havde dén i tankerne, men det lyder smart i sådan et artikel-sprog, som journalister bruger. Hvem i alverden gider høre om skulpturer. De skal ses. Men der kommer altså en kæmpe op af jorden på Sydhavns Plads.

 

Men jeg nød at kunne se helt ned til enden af fortovet. Det gik op for mig, at det var en leg, jeg har leget som dreng: Det stykke, jeg kan overskue, er en rejse. Hov! Nu gik der en mand 150 meter nede. ”Han spærrer for ‘slutningen’”. Ah, nu forsvandt han, så kunne jeg igen se det skønne syn af noget fjernt. Som den fjerne musik i “Jag trivs bäst i öppna landskap!” Den er så pas fjärn, at man ikke kan høre, hvor banal, den er.

 

 

Og spadsereturen blev til en meditation over barndommens stilfærdige længsel efter at komme afsted. Det er måske derfor, vi leger? Fordi vi længes så afsindigt efter at resje, at se, at være, at lege, at spille, at optræde, at være? Men ordene ”en meditation over barndommens stilfærdige længsel” er allerede støvede og sårede, solen skinnede fandeme på den tur, og lyset var magisk!

 

Måske var det lyset? Vi er halvfems procent øjne, når vi ikke må være krop, og hvem i alverden har måske nogen sinde fået lov til det? Det er jo tabu, og højest privat, og fyfy, og case-stories om mødre, der har straffet få måneder gamle drengebørn for en rejsning, er for længst druknet i støvede statistikker og tørre ekspertudtalelser.

 

Jeg strejfer i tanken til mangfoldige historier om naturfolk, børn, kvinder, slaver, bønder, negre og arbejdere, der har haft hjerte til at sidde under et træ. Der var endda en brahminer-søn, der sad så solidt plantet under et morbærtræ, at hans tanke bar frugt – ikke frygt, som jeg lige skrev på grund af manglende fingerfærdighed eller ti-finger-skoling. Burde være obli!

 

Nåmen, jeg vil lade denne tråd hænge her, hvor den er allermindst beslutningsdygtig. Der skal også være en trevl til læseren, skulle en sådan lade øjnene strejfe forbi. Goddag, mand! Økseskaft! Sådan går det altid, for enhver er blind for ydersiden af sit eget liv, indtil andet er bevist. Og hermed tak for kaffe.

 

Da jeg var næsten nede ved enden, skråede jeg over vejen, fordi der var grønt på den anden led. Så fortsatte jeg ritualet på det modsatte fortov, fortalte mig selv, at nu havde jeg nået enden på en lang rejse, og legen var slut.

 

Men det er slet ikke dårligt. I morgen kan jeg lege en ny, på vej til noget andet forudsigeligt, men alligevel jo slet ikke spor forudsigeligt. Man narrer sig selv ved at styre tingene derhen, hvor man ved, hvad der kommer. Der kommer alligevel noget andet.

Ser man bort fra det, bliver man først virkelig dum. Og det er jeg i forvejen…

13 kommentarer to “KS: Historien om indianerne, træet og kanoen”

  1. Piraten Says:

    Dejlig historie om indianerne Knud. Jeg tænkte at de fældede træet ved siden af det prægtigste træ i respekt for naturen. Hvis man hele tiden tager det prægtigste fra naturen, så forsvinder det prægtigste i naturen jo også, som en logisk følge 😉

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeg er slet ikke spor ubehageligt overrasket (hverken) over din reaktion, din dejllige bamse (reaktionære svin).

    Du har ganske ret. Og danske jægere har lært at skyde de svageste dyr.
    Danmark er sgu okey. Hvis bare vi kunne lyse lidt mere for hinanden om vinteren.

    PS: Jeg kan P.T. ikke styre min Worldpress, så dette indlæg findes ikke i kopi dér.

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 2 OBS: Her kalder jeg Piraten for Bamse.
    Dernæst kalder jeg Bamse for et reaktionært svin.
    Og for at det ikke er nok, forlanger jeg,
    at udstoppede tøjdyr skal rende rundt med cykellygter
    for at jeg kan se at finde hullet om natten.

    Ganske godt gået, synes jeg selv.

  4. ankjer Says:

    Det var da et dejligt indlæg, hvor jeg, tror jeg nok, forstod det hele. 😆

    En skøn beretning om drømme og måden man ser tingene på, eller ikke….

  5. Piraten Says:

    Hahaha, kan du huske den der reklame for nefa-cykellygter, den med munkene, der ikke behøvede cykellygter fordi deres glorier lyste op? Dér lyste dansk intelligens op i reklamen, for det var jo genialt at de lysende glorier forsvandt, da munkene mødte den unge smukke kvinde på cykelturen i mørket. Endnu mere genialt var det at man også let kunne tro om munken at han var homoseksuel fordi hans cykellys forblev lysende, men så var det altså bare fordi at han havde en nefalygte monteret at han stadig havde lys på cyklen.

    Bamse Beige ER også et reaktionært svin, det siger Bamse Lyseblå i hvert fald lige her:

    http://piraten.nationenblog.dk/2009/09/17/bz-kat-opdrager-lyseblaa-piratbamse/#comment-5428

  6. Hovsa Says:

    Smider lige mit første indlæg som den store verden pr. Cyber WordPress.com ikke ville modtag… joh… overskriften kunne den godt bruge men resten var pist væk… så bliver jeg en smule rødhåret ..du ved det med at rejse børster og vise tænder… så nu bliver det til en VOLAPYK koms her…

    God nat til jer der oppe endnu 😉

    Det første VOLAPYK…
    Alle veje føre til Rom.. jah… det er jo noget man siger og skriver både i ordsprog og når man syntes at man/ vi har hele verden foran os.. Vi kan skrive ord både på dansk, engelsk.. gider ikke.. remse alle sprogenes facetter..for så ville dette indlæg jo blive en alen og syv meter… Jah.. men så er det, at jeg tænker hvorfor skrive ud til HELE verden, som nok ikke engang gider, at læse de ord du trykker så fint ned på dit tastatur.. Ved nærmere efter tanke, kunne det måske fange nogle i ord legepladsen.. Hmmm.. ord.. har man mon, nok af dem … sommetider kan de smutte lige i svinget … Er det alderen eller bare en stresset hverdag.. Det er jo af og til.. at man ikke engang kan huske, hvad man rejste sig op efter da man stod op.. Så er det, at hjernen kommer på arbejde … Et andet ord, skal findes for det, man nu vil skrive eller måske skulle man sætte sig ned.. Og derfra hvor man sad.. før man skulle det man lige skulle for at huske … Er det nu ikke en indviklet forklaring..joh… men det er go’ gymnastik til tomle og pegefingeren..

    Nu når vi er ved den lille maskine, så har jeg faktisk hørt at det skulle være en go’ ting for, at holde hjernen i gang.. de ældre kan have glæde af, at taste de små ord ned på det tastatur, der er lige foran den skærm, hvor du sidder, lige nu … for ellers kunne du jo ikke læse mit VOLAPYK.. Tanker fra en hverdag eller bare et eller andet man gerne vil dele.. Måske bare noget man vil af med og der er det, at det kan hjælpe mange til, at få sine følelser og tanker ned på det lille stykke papir eller i en mappe.. på den maskine der kan huske for mange år.. hvis man ellers husker at passe og pleje den … Husk at Hr. Virus er en sulten bæst..skriver lidt af erfaring..den har været skyld i at mine ord og billeder blev et godt og solidt måltid.. Jah… også står man der med håret i postkassen.. Et andet ordsprog, for noget som kunne ha’ været undgået hvis… man lige havde glemt eller husket at få opdateret sit virus program.. Men det kan ikke nytte noget, at græde over spildt mælk.. næh… bare op på hesten igen, og ta’ en galop i trav.. Det hedder også at begynde forfra.. Ligesom at starte et helt nyt liv i den cyber verden.. Og bare håbe at dem man havde i sit adr. kartotek ikke havde fået den samme virus..

    Nå men det jeg bare ville var.. Nu er vi så landet her.. Verden er så stor.. så stor.. Lasse.. Lasse.. lille..jah.. den lille overgang i en børnesang, er vist ikke så tosset … Verden ligger jo ligger her, foran vores fødder.. og den er vist blevet meget større nu.. når vi måske mødes på WordPress.com… Denne tekst, er nok sludder for nogle og for andre har og kan den give en mening… bag ved det skrivende VOLAPYK…

    Det blev så det første indlæg her… Mon der bliver flere..det er der vist kun en, der kan svar på.. og det er den der… skriver disse ord …

    SVAR: efter prøvelsen …… Det bliver nok ikke der jeg skriver mest !!

  7. Hovsa Says:

    Øh….kanon tekst Knud 😉

  8. COM Says:

    Tjah !!

    >;]

  9. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 5 : enig, bortset fra flg.:”for det var jo genialt at de lysende glorier forsvandt, da munkene mødte den unge smukke kvinde på cykelturen i mørket.”
    For 117. gang: TIltrækning imellem kønnene er ikke synden. MAGT er!
    Sex er Guds bedste kanal til sit budskab: kærligheden.
    Den enseste synd i forbindelse med seksuel attrktion,
    er at betragte det som andet og mere eller mindre end naturligt.

    Og så kender jeg et rigtig godt ste at placere en lygte! 😉

    # 7 Øh Tak ;x

    # 8 How!
    About the story about
    The hu’ms, the three tea dweebs & the Knud?
    The story about Bout?
    The back store of Bounty Bout?
    Not?

    Njah!

    Point taken 😉

  10. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 6 Det giver bestemt mening, bare man vil forstå.
    Sådan er sproget.
    Du bruger det ganske udmærket,
    for du får noget igennem, som kun kommer frem
    på din måde.

    At vi andre forstår det på hver sin måde,
    er en anden ting. Alligevel forstår vi så meget,
    at vi kan fornemme, at vi er i den samme verden.

    Men det er vi måske ikke engang i elskov…

  11. Valdemar den Ottende Says:

    Dejligt indlæg Knud- helt bestemt.
    Den sidste kano jeg sejlede i, var af plastik og sandsynligvis med baggrund i din fortælling, var det derfor jeg syntes den- kanoen altså , manglede ånd.
    Når jeg ellers sejler min egen sø- er det altid for sejl,undtagen ud og ind af havnene 🙂

  12. Piraten Says:

    #9, jeg tror vi er helt enige.

    Det ligger jo også underforstået i hele den reklamehistorie med munkene, glorierne og pigen, der vakte seksuelt begær, at det religiøse magtstunt, der handler om at styre folk ved at gøre deres naturlige drifter syndige, således at ingen raske kan undgå “synden” og undgå at blive styret via magten, jo også er selve årsagen til at munkene overhovedet valgte at leve i cølibat.

    En nydelig sluttet magtcirkel kan man også betegne det religiøse magtstunt som 😉

    Omkring lygteplacering sagde Jesus jo at man ikke skal sætte sit lys under en skæppe.

    Men Jesus var pisse dobbeltmoralsk. Han sagde vi skal vende den anden kind til, mens han selv gik totalt amok i templets forgård i sadistisk voldsrus med pisk, og han forbandede også engang et helt uskyldigt figentræ, så træet døde. Jesus havde altså dobbelt regelføring, og er derfor ikke et menneske eller en gud som vi kan bruge som “åndelig leder”, ikke uden at det medfører en helvedes masse problemer med netop dobbeltmoral.

  13. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 6 Tak 😉
    # 11 Tak 🙂
    # 12 Taktik!

Skriv et svar til COM Annuller svar