Når en golfspiller seriøst

Når en golfspiller seriøst
taler om kortspil og pottetræning
er jeg et øjeblik i tvivl

Når en jæger skriver forløbet
tænker han tryk på for
mens jeg normalt gør omvendt
Han mener forbenene
men synes jeg er forbenet

Hvis jeg siger mit navn
er Smidt, Brandt eller Klimt
og jeg er gift eller skilt
betyder det ikke at jeg er assurandør

Jeg spørger ikke en røver
om han er på røven
og ikke en tyv
om han er nogle og tyve

Jeg tager toget og siger
jeg tog toget men ikke tågerne
et tog toget flere tog alle togene

Tåberne tog et tag i håndtaget
og tog turen på taget af toget
i tågerne fra lokomotivet
ikke lokum-motivet

Der er forskel på ord
Mail betyder ikke mægl
Meget betyder ikke mejet
Mester betyder ikke mestrer

Fagidioter fyrer fagord af
som om de fleste folk var indenfor faget
Tækkemanden tækker et tag for at tækkes
en kunde uden tag i det hele taget

Kortspil og pottetræning
Spiser soldaten måske sigtebrød
og kanonføde med granatæbler
Spiser skolens rektor stadig piskefløde
Tager bibliotekaren alting bogstaveligt
Er cykelsmeden blevet filosof
og urmageren skovfoged under jungleloven
Er smørrebrødsjomfruen med på en sandwich
Nikker mekanikeren
polerer polisen
smider smeden
kører skolen
virker håndværkeren
duer duetten
tør installatøren
viser avisen
sutter sutten
bummer bumsen
nærer millionæren
sker mennesket
lever leveren
hænder hånden
fodrer foden
øjner øjet
ordner ordet

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: