Først nu begynder jeg at tænke

Først nu begynder jeg at tænke
Nu da det er for lidt for sent
Nu da vanens tunge lænke
har gnavet sig helt ind til benet

Det ville være mig en ære
i tidens flugt med dig at elske
At elske dig
jeg elsker dig
at elske er at være
– for selv den allermest rebelske

Og dog at elske dig
er svært
Jeg ved jo intet
og jeg får det aldrig lært
Jeg ser jo kun
det stykke jeg har kært
Og fænger den
er efterspillet ordinært

Du er en fremmed
uanset hvor du er kendt
Og alle dømmer
efter der hvor du er endt
Men det er ikke sandt
Nej det er ikke sandt
Nej det er ikke sandt
For der imellem
kommer så den sjette sans

Og hele videnskaben
bliver endevendt
fordi jeg søger sandhed,
ikke at blive kendt
Jeg finder frem til
det jeg altid har vidst
At kærlighed og frihed
sidder og spiller whist

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: