I flugten fra virkeligheden
har vi bøffer på ørene
billeder i pauserne
og selv under samtaler
har vi musik til at overdøve os

Vi taler om musik
vi kun hører alene
sammen kan vi ikke holde kæft
særlig når musikken spiller

Jeg går alene i skoven
blot et enkelt menneske
er en hel civilisation
kun skoven alene er ikke

I flugten fra virkeligheden
regulerer vi os selv
med kaffe og kølige
tjald og tag selv-piller
fra diagnosernes del-beherskning

Vi taler med hinanden
som partnere i et spil bridge
med hemmelige signaler
og desuden konversation

I flugten fra virkeligheden
er vi alle lige langt
fra samme virkelighed
hinandens illusionister
tryllekunstnere i en spejlsal
uendelige dimensioners drønnerter
langsommelig videns vemodige
overgivne eller omsider
indrømmende drømmende

Vi er på vej til uvirkelighedens
KZ-lejr version 2.0, hvor
ingen af os fatter en skid
fordi alle er skuespillere
på hver sin scene idet
vi tror vi er på

Men vi er først for alvor på
når vi glemmer hvad vi skal nå

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: