Fløjt

 

 

Livet er ligesom at lære at fløjte

Man prøver sig frem

 

Min mor kunne fløjte

en helt spinkel og lys tone

på grænsen til det hørlige

 

SÅ det lærte jeg

 

Jeg kiggede åndssvagt på hende

imens jeg så hvad hun lavede

 

Min bror hvislede mellem tænderne

så han kunne fløjte og smile samtidig

Jeg husker ikke andet end

at det kom af sig selv

 

Men da jeg skulle lære at pifte

sad jeg og larmede ved bordet

det lød som en bremsende bil

og Mor bad mig være stille

 

Jeg gik ind ved siden af

og sad i en halv time

og prøvede at finde en

stabil tone i den lyserøde støj

 

Nogle dage senere havde jeg den

og senere fandt jeg ud af at

sætte to fingre på, så jeg ikke

lavede pruttelyde samtidig

 

Min far kunne en hul fløjten

som kom af at han gjorde munden

stor og hul som en krukke

den lærte jeg også

men nu har jeg glemt den

 

Til gengæld har jeg lært

at fløjte med ganen

 

Jeg opdagede det en dag

jeg sad og gabte larmende

og så spændte jeg lidt til

og vips kom der en skarp tone

 

Der er mange måder at fløjte på

 

Med hænderne

med ørerne

(hvis man har hul i trommehinden)

med næsen

og ved at pille et glasøje ud

og puste gennem det eustakiske rør

og måske med røven eller fissen

nogle kan pisse som et vandorgel

og andre kan ryge den fede

og fløjte firestemmigt imens

de forsøger at redde deres lunger

 

Det er bare at prøve sig frem

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: