æøæøøøææææøøæølylysnoldnoldrold

Jeg digter mig

 

Jeg digter mig derud hvor døden drømmer om at leve

Jeg digter mig til helvede og siden tørrer jeg af

et øjeblik stirrer et ord på mig

og jeg står af men sproget kører

videre fordi jeg ved det vil sige mig noget

 

For jeg digter mig hinsides sprogets

kedelige lærdom, at det der gælder

handler om bestemte ting, andre ved mere om

men selv når jeg er vågen drømmer jeg

og selv når jeg sover flyver jeg

og er et sted i mine luftige tanker

 

De kan lige så godt være ord, som billeder

det bestemmer jeg selv, så jeg drømmer

et digt om at vågne op udenfor

 

Vi er alle ved siden af os selv

i sprogets og tankernes verden

fanger eller frie, faktisk begge dele

 

Vi er fremtidens uforudsigelighed

vi er fædre og mødre til alle de ting

der kan ske og vi ved ikke endnu

om en af os lige pludselig eksploderer

eller bare kommer eller går eller

skriver en bog der ændrer verden

så selv analfabeterne får røde kinder

hvis de overlever

 

Derude i fremtidens digt skriver vi

de stumper af os vi kan få ned på papir

og de stumper af virkelighed vi kan

omsætte vore tanker til, og derude

i fremtiden skaber vi som vi elsker

den sure laver sure kager

den glade laver søde sager

og der er noget for enhver smag

 

Men det er ikke i orden at have magt

over andre det står slet ikke i digtet

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: