KS: Terrorismens ceremoni-mestre

Hver dag dør 35.000 mennesker af kapitalisme. Ja, de dør selvfølgelig af fattigdoms-relaterede sygdomme, underernæring, mangel på rent  vand og helt basale medicinske fornødenheder.

Men det kapitalistiske samfund arbejder med et fast kontingent af arbejdsløse – for at holde lønningerne nede. Og økonomisk rigdom forudsætter fattigdom, fordi økonomisk rigdom er relativ. Åndelig rigdom er absolut, men den har religionerne sørget for at aflive, og nu fortsætter undertrykkelsen så økonomisk.

Megen af fattigdommen skyldes kun religion, men kapitalismen supplerer op, hvor som helst den kan stikke snabelen ind: fattige mennesker er billige i drift – billige slaver!

Men altså: Hver dag dør 35.000 mennesker af fattigdom, som er en forudsætning for kapitalisme, eftersom man ikke kan være rig uden fattige omkring sig. Fattiges rigdom hedder som bekendt inflation!

Og med dette fuldstændig urimeligt store antal døde in mente, forsøger de forskellige paranoide og kontrol-maniske politikere at flytte fokus hen på under tusind døde – om året! De har endda valgt en sisyphos-opgave: at bekæmpe terror!

Her går de frem, ganske som system-tilpassede mennesker altid er gået frem i forhold til kriminalitet: med kontrol, straf og i øvrigt en fortsættelse af den hidtidige adfærd.

For eksempel ændrer USA ikke noget ved den adfærd, der for alvor provokerer til terrorisme: AT REJSE TIL EN ANDEN ENDE AF VERDEN OG INVADERE ET LAND!!!

USA  har længe forsvaret sine interesser ved at sabotere dem – fordi magthaverne er psykologiske analfabeter! Hvis man vil have fred, må man starte med sig selv, og tillægge sig en fredsommelig adfærd. Men USA er faktisk verdens største aggressor, med stor afstand til nummer to! USA har angrebet snesevis af fremmede lande siden 2. Verdenskrig.

Så ligesom vi med fængselsvæsenet yderligere kvæster forkvaklede sjæle, således gør vi med terror-lovgivningen terroren værre: vi reagerer, som om vi havde respekt for den, og sætter en masse gøgl igang, som viser handlekraft, men desværre også en helt udeblivende forståelse for basale, faktuelle forhold.

Og al denne forelskelse i det farlige, denne kredsen om og kræsen for en syg mentalitet med al den opmærksomhed, nogen terrorist kunne ønske sig, virker samtidig som en undskyldning for selv at komme i fokus, med alle de tåbelige tiltag, man kan finde på: kniv-love, internet-censur og lignende “handlingens mand”- ting – som i praksis er virkningsløse, og undskyld jeg siger det: totalt latterlige!

Her hjælper videnskaben ikke, og fakta er irrelevante. Eksperter anbefaler, at man  IKKE indfører strengere straffe. Men man har stirret sig blind på det populistiske, og retfærdighedsfølelsen er i højsæde. Snart bliver dommerstanden vel erstattet af folk indenfor haute couture. Hvis jura handler om følelser, er der ikke langt til lynchninger og nazisme.

Overdreven frygt er som overdreven rigdom: man bliver forskruet af dem. De ødelægger tænke-evnen. Når man er i affekt, er man som bekendt ikke helt klar i hovedet – og man kan finde på at gøre noget OVERILET.

Men hvis det overilede giver stemmer, ja så er idiotien jo ganske rationel, på dét lille felt. At påpege, at resten af verden så går ad helvede til, og at man ødelægger patienten for at beskytte ham, det medfører bare en sigende tavshed, fulgt op af noget i stil med “men sådan er verden nu engang blevet!”

Og her er det, filmen for alvor går i sort: hvis man skal forestille at være ansvarlig, men samtidig er opgivende og bare tager forhold for givne, som trods alt er menneskeskabte, og ikke guddommelige, hvis man ikke vedkender sig sin egen rolle i disse forholds tilblivelse, hvis man er med til at beslutte en passiv holdning overfor forhold, som man DERMED cementerer, ja så er man sku’tte ansvarlig.

For det er jo en mental passivitet ikke at finde grundene til terror, og især finde sin egen rolle i det hele: hvis man er agressor, som USA, eller bare støtter USAs agression, så har man accepteret de præmisser, terroristerne stiller op!

Så kan man se aktiv ud på måder, der kun muligvis virker, men i hvert fald behager de frygtsomme vælgere. Og samtidig kan man konfirmere status quo.

Det er som forretningsmanden, som har en sweat shop, og forsvarer den med, at det gør alle de andre også. Vi giver efter for terror, fordi den er virkelig! Og det skal forestille ansvarlighed. Men den er altså ikke så farlig som kapitalisme eller for den sags skyld bilisme, turisme, industri eller det at opholde sig i hjemmet, hvor der som bekendt foregår mange dødsfald.

Og har man kastet sig over terror, fordi det er et sted, hvor man med held kan sætte ind? Det er svært at vurdere, eftersom vi ikke ved, hvad der ville være sket uden denne indsats. Men det er sandsynligt, at hvis USA opførte sig ordentligt, ville megen terror forsvinde. Og hvis regeringer i det hele taget gjorde ligeså, så ville terror være, hvad det altid har været: sindssyge menneskers perverse falliterklæringer og rennoncering på livet.

Og ligesom det kun er krystere, der bruger magt, sådan er det kun krystere, der respekterer magten. Så vi er alle sammen krystere. Men nogle af os er ved at udvikle en sund foragt for alt, der ligner hovmod blot antydningen af en anelse. Så der er håb endnu for os alle sammen.

Den rigtige reaktion på terror er at ignorere den som det vanvid, den fremviser. At konsekvent kalde terrorister for sindslidende stakler og forstyrrede individer. Det er meget muligt, at mange af dem er veluddannede. Men de er stadig syge i sindet, og deres handlinger beviser det.

Bader-Meinhof har lagt brostenene under terrorens hjul: hvis de bliver bange, har vi vundet, fordi vi har gjort deres stive samfund endnu stivere! Og folket er i denne henseende fuldstændig imødekommende, assisteret af hysteriske massemedia: vi skal da med glæde vise røvhullerne den interesse, at vi vil læse om dem i avisen! Og med største fornøjelse støtter vi partier, der puster terrorismen op til en hædersplads!

Saamtidig, og det er måske grunden til at de privatejede medier vedbliver at promote terror, samtidig kører den økonomiske elite rundt med verden i ly af denne bølge af terror-fascination. Ingen har tid til at tjekke kapitalisterne, som er med til at slå 35.000 mennesker ihjel om dagen – simpelthen ved at bevare det bestående og ikke bruge sin magt til at ændre noget.

De handler med alt og alle, fuldstændig holdningsløst. Og som bekendt er ligegyldighed langt værre end had. De støtter diktatorer ved at indgå handelsaftaler med dem. Og selvom nogle giver lidt højere lønninger, er der ingen af dem, der kæmper for bedre forhold for deres egne, underbetalte leverandører – for det er jo sådan det er, ikke?

Det er ikke noget, vi gør. Det er noget, alle de andre gør, og derfor gør vi det samme. Og det slår altså mennesker ihjel.

Vi må sætte fokus på de milliardærer, som i virkeligheden bestemmer her i verden. Og så må vi HOLDE FOKUS DÉR, INDTIL VI FÅR ÆNDRET TINGENE!!!
Politik bør igen handle om magten, og derfor om pengene: Hvor er pengene henne, og hvem bestemmer over dem? Follow the money trail, som man siger på engelsk, følg pengenes spor!  Så vil du finde de ansvarlige. For de ansvarlige er dem, der har magten. Og magten, det er pengene. Din demokratiske stemme kan du stoppe op udenfor tolderens rækkevidde, indtil verden vågner op og tager livet i egne hænder!

Eller du kan i det mindste lade være med at stemme på paranoikere, som med deres hysteri gør tingene langt værre, end de var i forvejen, ganske som strengere straffe gør de kriminelle mere forhærdede og farligere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: