KS: Vi shopper “bare”

“Der er frit valg på alle hylder i troens moderne verden. Ikke for at lyde nedladende, men vi shopper bare, vi tager det, vi kan bruge, og som passer med vores livsstil.”

Nogenlunde sådan lyder det jævnligt fra især teologer, i programmer i DR P1. Ikke for at spørge åndssvagt, men hvad betyder egentlig “Ikke for at lyde nedladende”?

Hvad er egentlig mest respektindgydende: folk der lader sig definere i stort og småt af den foregående generation, eller folk, der tænker selv, og sorterer vrøvlet fra?

Jeg finder det ikke forsvarligt at sætte en bookmaker til at tage imod væddemål angående et gennemsnitligt svar på ovenstående spørgsmål. Der er simpelthen ikke noget at komme efter. Det er som at sammenligne pærer med idioter.

Jeg kan godt se det praktiske i, at vi alle sammen kommer i den samme kirke, selvom vi mener vidt forskellige ting om livet og eksistensen. Og vi mener i det mindste noget, mange af os.

Men jeg har altid har svært ved at tage præster og salmer alvorligt. Jeg synes de er gennemsyret af en ond ånd, for at sige det kort. Det vrimler med beskrivelser af livet i vendinger, der forekommer mig destruktive, ansvarsforflygtigende, undertrykkende, ligegyldige eller helt og aldeles kørt i havnebassinet.

Og så er der religionens nedladende påstand om, at den har noget, jeg mangler. At der findes en Gud, som svarer til deres beskrivelse, og som vil tale til mig gennem denne eller hin bog – og som om jeg så ikke kunne læse den selv, skal jeg også høre præsten læse den op i et rum med notorisk elendig akustik!

Dette, oveni det destruktive, ansvarsforflygtigende, undertrykkende, ligegyldige eller helt og aldeles kørt i havnebassinet, er sikkert grunden til, at jeg har været i kirke 8-10 gange i mit liv: min dåb, mine to søskendes konfirmationer samt tre bryllupper og to begravelser, plus det, jeg evt. har glemt.

Jeg kommer der kun, hvis jeg bliver inviteret. Resten af tiden er jeg ude og “handle”, endda i den helt store stil. Så meget, at jeg tager mig selv i at synes, at teologer er dumme at høre på, især når de snakker om alternative opfattelser af livet og verden. De trænger efter min mening til at komme lidt mere ud – og shoppe!

Det er lidt ligesom golf, fængselsophold, samlejer og rejser til Grønland: de der har prøvet det én gang, vil tilbage og gøre det igen. Og jeg vil da ved denne lejlighed på det mest indtrængende anbefale alle andre også, at gå ud og shoppe i religionernes, sekternes, mystikernes og plattenslagernes verden.

De vil alle samme gerne lære os noget. Hvilket lykkes for dem alle, undtagen mystikerne: Deres lærdom kan man kun lære sig selv. Det er lidt derfor, at det mystiske forbliver mystisk: Der er ingen der fatter en dyt af noget, hvis man forsøger at lære det fra sig. Måske, fordi det kræves, at man selv forlader den normale opfattelse af verden, før man kan forstå en beskrivelse af en sådan “rejse”.

Mystikeren har det problem, at han med ord fra én opfattelse af virkeligheden, skal skildre “fænomener”, der skyldes en anden opfattelse af virkeligheden. Som da Colombus mente, at jorden var rund, mens alle andre mente, den var flad. Begge dele er som bekendt lige sande: Jorden har en afrundet form, men den er tydeligt nok også ganske flad. Det kommer an på proportionerne.

Dette ligner lidt opmålingen af en kystlinje: Fx. tre kilometer strand. Hvis du tager tre kilometer snor og måler, vil snoren række. Men hvis du følger samtlige små bugtninger, bliver kysten lidt længere. Men hvorfor skulle du gøre det? Måske fordi du er biolog, geolog eller landmåler? Hvis du derimod er kvantefysiker eller statistiker, kunne du finde på at måle kystlinien i helt små detaljer, med vandets linje langs kanten af hvert eneste af de mange millioner sandskorn osv. Så er kystlinjen lige så meget større, som denne opmåling er svær at gøre..

Hvis nu en psykolog skal beskrive et menneske, ville opgaven vokse i takt med at  beskrivelsen skred frem. Alt måtte uddybes, omskrives, gentages og belyses fra modsatte sider i én uendelighed, ja det ville endda i den grad først og fremmest være en beskrivelse af psykologen, en fortolkning, en forestilling. “En aften med cand. psyk. Jan Bach!”

Og så har psykologen endda studeret mennesker – og han ved netop derfor udmærket godt, at han ikke kan omfatte et menneske med en beskrivelse – eller på anden vis. Som journalisten kan han kun vælge ud fra et uendeligt udsalg af oplysninger af tvivlsom karakter. Han må ud og shoppe! Finde sine båndoptagelser frem, spørge venner og familie (med tilladelse fra patienten, naturligvis, for eksperimentets skyld, og overlægen hedder for øvrigt Dan Mark!)

Præsten derimod, har studeret historier om mennesker fra ruder konges tid, samt et udvalg af kritiske bøger, værker der kan forventes at være lige så nyskabende og nytænkende, som respekten for religionen tillader. Hverken mere eller mindre. Jeg vil igen afstå fra væddemål. Der er alt at tabe og intet at vinde.

Og nu må læseren have mig min uvante korthed undskyldt. Jeg skal ud og købe et dusin anakronistiske, asiatiske religioner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: