KS Så den lykke, jeg husker fra barndommen, er fup?

Jeg var under påvirkning.

Også af stoffer, nemlig.

Alt ko-holdets brælen og tjaldernes, tjah…

Og før det: sproget, hvis intoksikerende virkning

er uigennemtrængelig for det menneskelige intellekt,

fordi dette er skabt ud af samme ambition.

I stedet er jeg begyndt at holde op.

Der er visse ting, som kan gøre for ondt,

før de gør godt.

Jeg søger enkeltheden.

Jeg er sikker på, at hverken Gud, universet eller gåden

har skabt os med det formål

at gøre ondt.

Det ville være som at slå sig selv over fingeren.

Men så,

af mystiske grunde,

og i og med menneskets skabelse, opståen eller omvendte tid,

er vi små dele af verden kommet bort fra hinanden

og djævelen, diabolo, dualiteten, tvedelingen, splittelsen er blevet vort vilkår.

Men vi er et dyrisk billede af, hvad vi kunne ære på denne klode.

Og være. Men vi tror på den situation, vi er i, snarere end vi tror på os selv.

Og vi er blevet fyldte med historier om tabere og vindere.

Måske bliver vi allesammmen holdt for nar.

Måske er illusionen om videnskab lige så religiøs som kristendommen?

Der er lige så mange tabu-emner…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: