KS: Socialitet er intelligens

Man skal passe på med at overføre ting fra naturens verden til mennesekenes. Først og fremmest, fordi menneskeverdenen er anderledes fra alle andre levende væsener.

Social-darwinisme er et eksempel på, at sammenligninger mellem dyrenes verden og menneskets, kan gå fuldstændig skævt.

Mennesket lever i menneskets verden, hvor mennesket selv har skabt de vilkår, der er af vital betydning. Økologi handler om forskellige dyrs og planters eksistens mellem hinanden, mens mennesket selv skaber sin økologi.

Og hvor det i naturen er den bedst egnede, der overlever, er det i menneskenes verden bare opportunisten og den asociale, der på kort sigt klarer sig bedst. Hurtig succés handler om at gøre det modsatte af, hvad der kræves for artens overlevelse, idet der kæmpes imod artsfæller, hvor der i dyrenes verden kæmpes imod omgivelserne, imod andre arter.

I naturen afbalanceres alting. Hvis gazellen løber hurtigere, gør geparden det samme. Men i menneskenes verden er der ingen afbalancering, fordi alle andre arter er sat ud af spillet. Hvis diktatoren skruer bissen på, dukker de fleste sig. Altså det modsatte af afbalancering: polarisering.

Skal man alligevel gå ind på de vilkår, som sammenligninger mellem dyr og mennesker frembyder, så bør man nok tage et bestemt forhold under overvejelse, før man taler om den stærkes ret og den bedst egnedes overlevelse. Nemlig det forhold, at de meste intelligente rovdyr også er de mest sociale.

Der er flere sociopater (10 %) blandt ledere, end der er blandt resten af befolkningen (5 %). Sociopater har et lavt abstraktions-niveau. Manipulation med andre er altså ikke noget, der kræver abstrakt tænkning. Snarere fordrer det, at man er i stand til at se bort fra andres følelser. Ikke ved at abstrahere fra dem, men ved simpelthen ikke at forstå dem.

Den, som ikke sanser smerten, kan sagtens bære jernbyrd. Og den, som ikke fatter dybden af sin egen magtudfoldelse, behøver ikke trækkes med forstyrrende hensyn og komplicerede dilemmaer. Med andre ord: handlingens mand er ikke en helt, men bare et fjols, som ikke ved bedre.

Hans succés afhænger på sigt af rent held: hvis han tilfældigvis har en forkærlighed for noget godartet, bliver hans succés af længere varighed. Men vælger han noget ondartet, bliver den kortvarig, fordi det med tiden viser sig, hvad han havde gang i. Men selv aner han ikke, hvilken type projekt, han har. For han kan ikke abstrahere højt nok til at regne ud, om det gør godt eller ondt.

Det eneste parameter, han kan overkomme, er hurtige penge. Noget ethvert barn kan sætte sig ind i.

Konsekvenserne af at skaffe dem suser hen over hovedet på den hensynsløse.

Så det at være social er altså ikke et udtryk for de uintelligentes flok-mentalitet og gemmen sig i gruppen. Det er et tegn på, at man kan overskue flere parametre end blot sin egen bundlinje.

Overfører man altså dyrenes vilkår i naturen på menneskenes i samfundet, er konklusionen nok, at den bedst egnede overlever. Men samtidig, at den sociale er den bedst egnede. Hvor sociale dyr som den afrikanske vildhund har en succés-rate på 80 %, gælder det modsatte for dyr, der jager alene: de er nede i nærheden af 20 %. Og vildhunden tager sig af unger, hvis deres moder dør.

De mest intelligente dyr er altså dem med et socialt sikkerhedsnet. Her begynder det at ligne noget med sammenligningen. Men det er ikke noget, der gavner et neoliberalistisk verdenssyn.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: