KS: Bendik Hofseth, Amuse Yourself – 10 kr. i Tiger

For over ti år siden købte jeg en CD for ti kroner i Tiger, som i perioder sælger en masse glemt, overset, ukendt eller bare billig musik. Coveret var lidt som halvfjedser-grafik, et foto med stærk kontrast og hans for- og efternavn på kryds af hinanden. Det så tiltalende ud på en diskret måde. Ikke demonstrativ grafisk “løsning”, men ret stilfærdigt.

Da jeg satte den på, vakte den straks min nysgerrighed ekstraordinært. Og for hver takt blev jeg klar over, at denne musik var noget, jeg havde ledt efter længe: Anderledes, men meget melodisk. Med spændende instrumentering og arrangement, og nogle tekster med meget mere dybde, end de sædvanlige tekster om you & me, can’t you see, alright, tonight, let’s go to the show osv.

Og nu er det så omsider, at jeg i denne forbindelse lufter min overraskelse over denne anskaffelse og omstændighederne omkring den. Hvordan kan jeg for tyve kroner købe en CD, som er i verdensklasse, ja, en klassiker? Hvorfor blev den ikke solgt for 150 kr. som de CD’er, der ligger i samme klasse?

Der er naturligvis tale om et markedsføringsproblem: Kan du, eller kan du ikke overtale en investor/magthaver til at investere tilstrækkelige penge i din musik? Og hvis du kan, vil du så overlade beslutningskraften til en mand (sandsynligvis), som i øvrigt ikke har noget som helst at gøre med frembringelsen af din musik?

For hver gang, én kunstner bliver kendt via jungletrommerne, bliver hundrede kendte på grund af promotion. Og promotion handler om det samme, som sælger aviser. Den slags ting, man skriver til mindreårige. Sladder og skandaler, mistanker og rygter. Med alderen finder man, at det kun er mistanken, der overlever.

Og så naturligvis den rene, uanfægtede musik, når alle videoerne og t-shirt’erne er glemt. Som man hører den, når man sætter CD’en på og bare lytter forventningsfuldt til de første, forførende toner af en original sang fra en inspireret nordmand.

Men det er nu engang de unge, der styrer den musik, der kommer i medierne, fordi de er det mest købevillige segment. Altså forsvinder det specielle til fordel for det banale. En lidt for kedelig, alt for almindelig hage ved “den globale markedsplads”.

 

PS: Jeg tror ikke, de har den på lager længere.

Advertisements

5 kommentarer to “KS: Bendik Hofseth, Amuse Yourself – 10 kr. i Tiger”

  1. LilleQ Says:

    du kunne jo promovere den her. Lægge en lydfil her, evt fra youtube, så vi andre kan lytte med, udvide horisonten musikmæssigt..

    Behøver promovering altid være fra store tunge drenge der sidder på pengekassen?

    Mig bekendt er den bedste reklame og promovering den der løber fra menneske til menneske, via mund til mund metoden, via erfaringsdelingen.. den er uovertruffen og stærkeste kraft vi har promoveringsmæssigt.

    LilleQ

  2. knudsandbaek Says:

    “Behøver promovering altid være fra store tunge drenge der sidder på pengekassen?”

    Nej, men det meste af den er, fordi det kræver arbejdstid=penge, og annonceplads=penge etc.

    Mund til mund virker, men penge virker globalt. Mund til mund meget lokalt og langsomt. Og overtruffen af reklamerne, som i USA notorisk er næsten alt afgørende.

    Magten er et virkeligt fænomen, som ikke lader sig bortforklare af, at den sommetider får en lille bitte smule konkurrence fra ‘rødderne’.

    Alle bortforklarer magten med, at der skam også er undtagelser. Men magten er en realitet, som bør diskuteres altid.

    Enhver virksomhed vil bekræfte dette: at uden markedsføring, som det jo også hedder, intet salg.

    Mund til mund metoden virkede med Dire Straits og nogle få andre.

    Langt overvejende er det reklamepengene, der tæller.

  3. LilleQ Says:

    Skal jeg investere i noget jeg ikke har investeret i før, spørger jeg mine venner hvad de kan anbefale ud af den mængde af “markedsført” der er.. Sådan gør de fleste. Det er sådan set ligegyldigt om det er en CD, et nyt køkken, en ejendomsmægler eller en bedemand der skal anskaffes.

    Markedsføring bruger de fleste som guides, men som afgørende beslutning for ikke vælge. Og det ved de, markedsførings “agenterne” derfor bliver deres markedsføring mere og mere “inyour face” på en meget mere jovial kontakt a la “helt fortroligt vi er jo bedstevenner” jargonen.

    Men så der selvfølgelig de som bare følger strømmen, det finder jeg langt mere undersøgelsesværdigt, for hvorfor gør de det?
    – er det for vanskeligt og uoverskueligt sætte sig ind i alt og tage stilling derudfra?
    – hvilke parametre gør at folk følger strømmen, hvad vælger de så bevidst og ubevidst fra?
    – hvad er forskellen på den kritiske forbruger der sætter sig ind i tingene og foretager valg derud fra i forhold til forbrugeren som ikke (tilsyneladende) gør?
    – er den såkaldte bevidste og kritiske forbruger den kloge eller nares denne af andre og langt mere skjulte dagsordener?

    ang musikken du nævner.. nu ved jeg ikke hvor tekninsk du er med pc’er jeg er endda i tvivl om hvorvidt jeg kunne rådgive da jeg aldrig har indlagt et stykke musik i en fil og lagt på nettet.. jeg finder på you tube det jeg mangler og håber det ligger der.

    Men en lydfil lagt af dig her og med de rette kildehenvisninger kan da kun være at promovere en musiker som du mener er berettiget til mere lytten af flere. Og som jeg ser det koster det dig lidt tid og el.
    Immervæk er det svært storme ned i tigeren og købe en cd som er udsolgt og ikke på lager…og jeg køber først musik når jeg har hørt noget af det, køber ikke i blinde 😉

    LilleQ

  4. knudsandbaek Says:

    Jeg skal nok lægge en lydfil her, når jeg finder CD’en, der desværre er forsvundet. Lige nu sker der også lovlig meget andet, så egentlig skulle jeg være i færd med at redigere lydfiler til en hjemmeside…

    Om reklamens magt: den ‘bevidste forbruger’ bør også vøre bevidst om, hvor mange procent af forbrugerne, der er ‘bevidste forbrugere’.

    Det er vist mellem 5 og 45 %, afhængigt af varetypen.
    Det er jo ikke sådan, at vi alle sammen hørte DR p1, og PLING, så blev vi alle sammen bevidste forbrugere.

    Så ville vel næppe alle vore medier OG internettet være financieret af reklamer?

    Hvis der sidder et musikalsk geni i Norge, der ikke kan eller vil overdøve mediemuren, går verden glip af kvalitet.

    Markedet fungerer ikke, så længe der er ansamlinger af magt, eller bare mænd med magt. De rige firmaer kan forvride markedet nøjagtig lige så meget, som de nationale stater – fordi de har lige så mange penge – eller faktisk flere.

    Af de 100 rigeste enheder i verden
    er de 49 lande og de 51 privatpersoner.

    Der er 195 lande i verden.

    You do the math!
    OBS: Det er kun landene, der er demokratiske.
    Og kun 2/3 af dem.

    Resten af de 100.000 største økonomier i verden er private.

    Af de 100.000 største økonomier i verden
    er altså kun 1,2 promille styret af folket (demos).
    Resten er små børn med store egoer.

    Der tilfældigvis ejer kloden, dens ressourcer og
    strengt taget hele markedet,
    som de konkurrerer indbyrdes om.
    De er ret ligeglade med norske talenter.

    • LilleQ Says:

      Skønt ser frem til at høre det.. nu du har promoveret det så godt her, på skrift 😉

      Måske skulle den bevidste forbruge vide det.. hvornår er man en bevidst forbruger? skal man være sig bevidst om alle forbrugsmæssige ting man foretager sig eller bare 10 %.

      Som jeg oplever det når jeg går i dybden med nogle af de såkaldte kritiske røster af visse forbrugsdele.. så har disse kritikere en tendens til ignorere visse elementer for at ophøje deres kritik til sandheder.. og så bliver det for konspiratorisk og ikke bevidst kritik af forbruger goods.

      tag fx mink… de hidsige kritikkere vil have minkfarme forbudt med eneste argument at det er synd for minkene… det er i mine øjne lige så meget konstpirations tænkning som det er selvpromovering af ligegyldige selvmade celebrities..for disse celebrities er i samme åndedrag pisse hamrende ligeglade med andre dyr i produktion…med argumentet dyr på man i langt højrere grad mishandle når de produceres til mad.. mishandler de i højeste grad deres “sag”.. hmm det afhænger selvfølgelig af om deres sag handler om at promovere dem selv eller de dyr de påstår drage omsorg for.

      så er det jeg bliver særdeles kritisk.. jeg mener dyr skal behandles ordentligt i det liv de har uanset hvordan de ender i produktionsrækken..og om et dyr ender som sofa i ikea, som frakke i Mr eller what ever dyr damefrakkebutk som sælger skinnet med hårene på…om kødet fortæres af mennesker eller ender i maven på andre dyr, kan jeg heller ikke se det store i.. det er en produktion og den skal forløbe ordentligt…

      Det er lidt for meget oppe i tiden at stramme overlæben fornærmet og smide om sig med anklager og forbud så snart ens private sans for hjemmebrygget etik og moral er overskredet.. så kan vi som samfund ikke lave andet..

      vi skal behandle vores resourcer ordentligt.. gu skal vi.. men der er ikke kun den ene vej, der er flere.. jeg har det sådan at jo flere måder vi finder på at bruge de respurcer vi har og genanvende dem.. så der er sammenhæng ikke kun set ud fra et økologisk co2 vinkel.. men fra det store hele økonomisk ligeså.. som jeg ser det skal vi tænke langt mere bredspektret, langt mere hollistisk.. og Det syntes jeg mangler i det store billede fra de to store modpoler der er pt.

      LilleQ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: