KS: Konkurrencen fra udlandet: en evig undskyldning for drømme om storhed

Tja. Det skulle da ikke undre mig.

Reklamer

23 kommentarer to “KS: Konkurrencen fra udlandet: en evig undskyldning for drømme om storhed”

  1. Piraten Says:

    Jeg synes at selve ordet konkurrence er yderst suspekt.

    Ordet konkurrence indikerer, at der er noget at vinde for de, der har så dårlig selvtillid, at de har behov for det ydre statussymbol som det er at vinde i konkurrencen.

    Problemet er at konkurrencer producerer mange tabere på én vinders bekostning, og derfor er ordet konkurrence altså så suspekt som det er.

    Vi ser fænomenet meget tydeligt i bankverdenen lige nu, hvor de store banker opsluger de små.

    Som en “Pirat, der er gået i selvsving” vil jeg atter citere Dr. Rudolf Steiners ord, fra side 115-116, i bogen Apokalypsen, der blev udgivet på norsk i 1958. Steiner forklarede i et foredrag i 1908 (som blev til bogen “Apokalypsen”), hvordan åndskræfternes fortrængelse i verdslige anliggender bevirker splittelse:

    “Jeg kunne f.eks. påvise det for Dem i enkeltheterne i bankvesenets utvikling i annen halvdel af det 19de århundre. Det vil kanskje først være fremtidige historieskrivere forbeholdt å klargjøre at der her inntrådte en gjemnnemgripende forandring, som vi kan betegne derved at i bankvesenet er personligheten litt efter litt blitt splittet.

    Jeg må da henvise til det tidspunkt, hvor de fire Rotschilder dro ut i verden fra Frankfurt, den ene til Wien, den annen til Neapel, den tredje til London, den fjerde til Paris, og hvordan hele bankvesenet netopp gjennem den derpå innretttede personlige begavelse dengang blev ledet inn i en personlig sfære. Der har personligheten satt inn for pengevesenet. Idag ser man hvordan hele bankvesenet blir upersonlig; det går over til aktieselskaper; kapitalen forvaltes ikke lenger av den enkelte personlighet. Kapitalen bebynner å forvalte sig selv. Vi har rent objektive krefter som virker innen kapitalen og til og med allerede krefter innen dette område som trekker til seg personlighetens hele vilje, slik at selve personligheten blir avmektig. Således kan man helt inn i disse verdslige ting følge sagen, og overalt ser man hvordan menneskeheten er steget ned til det laveste punkt med hensyn til personligheten.

    Nu kan imidlertid personligheten redde seg og igjen stige opp, derigjennem at den f.eks. ved å styrke de indre sjelelige krefter virkelig lærer seg å stå på seg selv, å gjøre seg uavhengig af de objektive kapitalmakter. Men personligheten kan også kaste seg inn i disse krefter, kan på en vis måte seile inn i dem og trenge ned i avgrunnen, la seg fange inn av virksomme krefter i kapitalen. Det viktigste punkt hvor den menneskelige personlighet stiger helt ned til jorden og der burde vende om, er tidspunktet for Kristi-Jesu fremtræden på jorden. Han ga jorden den kraft som gjorde det mulig for menneskeheten atter å stige oppad”.

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Her er det på dansk.

    Det er svært nok endda 😉

    «Jeg kunne f.eks. påvise det for Dem i enkelthederne i bankvæsenets udvikling i anden halvdel af det 19de århundre. Det vil måske først være fremtidige historieskrivere forbeholdt at klargjøre at der her indtrådte en gennemgribende forandring, som vi kan betegne derved at i bankvesenet er personligheten lidt efter lidt er blevet splittet.
    Jeg må da henvise til det tidspunkt, hvor de fire Rotschilder drog ut i verden fra Frankfurt, den ene til Wien, den anden til Neapel, den tredje til London, den fjerde til Paris, og hvordan hele bankvæsenet netop gennem den derpå indretttede personlige begavelse dengang blev ledet ind i en personlig sfære. Der har personligheden sat ind for pengevesenet. Idag ser man hvordan hele bankvæsenet blir upersonligt; det går over til aktieselskaber; kapitalen forvaltes ikke længere af den enkelte personlighed. Kapitalen begynder at forvalte sig selv. Vi har rent objektive kræfter som virker indenfor kapitalen og til og med allerede kræfter indenfor dette område som trækker hele personlighedens vilje til sig, således at selve personligheden blir afmægtig. Således kan man helt ind i disse verdslige ting følge sagen, og overalt ser man hvordan menneskeheden er steget ned til det laveste punkt med hensyn til personligheten.
    Nu kan imidlertid personligheden redde sig og igen stige op, derigennem at den f.eks. ved at styrke de indre sjælelige kræfter virkelig lærer sig å hvile i sig selv, at gøre sig uafhængig af de objektive kapitalmagter. Men personligheten kan også kaste sig ind i disse kræfter, kan på en vis måde sejle ind i dem og trænge ned i avgrunden, la sig fange ind af virksomme kræfter i kapitalen. Det vigtigste punkt hvor den menneskelige personlighed stiger helt ned til jorden og dér burde vende om, er tidspunktet for Kristi-Jesu fremtræden på jorden. Han gav jorden den kraft som gjorde det muligt for menneskeheden atter at stige opad.»

  3. Tagkatten Says:

    Man skulle netop tro at personligheden forledte til subjektivitet, og upersonlighed til objektivitet.

    Beskæmmet må man erkende at sådan er det ikke gået hvad angår bankvæsenet. Væsenet er blevet til et væsen med selvstændigt liv, hvor subjektiviteten er egorettet og egoplejende.

    Sørgeligt.

    Faktisk er der ingen vej udenom at nationalisere banker. (Noget af en erkendelse fra en Venstremand, hva?)

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Stort!
    Men det behøver jo ikke – det bør jo ikke
    hæmme det frie initiativ.

    Det er bare skade, hvis alle initiativer opkøbes af den samme
    ubestemmelige, upersonlige metastase.

    Et firma har juridiske rettigheder, som om det var en person.
    Men det har en livskraft, som udelukkende og hensynsløst
    søger profit.

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Men den danske stat er jo noget, vi har en verdensberømt tillid til.

    USA under Bush ville jeg nødig se gøre det samme.
    Og i Saudi Arabien ville det jo betyde,
    at kongen ejer alt…

  6. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Demkraterne vil demokratisere bankerne.
    Republikanerne vil noget andet.
    Hvad?
    Nogle af dem vil det frie initiativ.
    Andre vil det frie marked,
    hvilket marked tilhører de allerede etablerede,
    så det er noget andet.

    Demokratiet er ideelt set som en gartner,
    der beskærer de virksomheder,
    der skygger mere for andre, end de behøver.

  7. Tagkatten Says:

    Når det, nogles liv er afhængigt af, bliver til andres handelsvare, opstår disse konflikter.

    Der er i virkeligheden kun een løsning. At gøre det til fælles eje, fordi penge, i deres udgangspunkt – Nationalbanken – er vores fælles eje.

  8. Piraten Says:

    #2, ja ham Steiner er svær at forstå, uanset om sproget er tysk, norsk eller dansk. Jeg forestiller mig bare at det er en ordblind dansker, der har skrevet teksten, så går det lidt nemmere med forståelsen 😉

    #3, det Steiner påpegede var jo det ulykkelige i at bankvæsenet har fået sin helt egen subjektive eksistens i og med at kapitalen er begyndt at forvalte sig selv. En subjektiv eksistens, der helt mangler de menneskelige åndskræfter så som medfølelse og broderskabsfølelse, hvilket igen bevirker at tanken om at dele er aldeles utænkelig, for de mennesker, der er blevet fanget af de virksomme kræfter i kapitalen.

    Steiner nævner Jesu fremtræden på Jorden som vendepunktet for menneskeheden, men det kommer ikke nærmere frem her i citatet, hvad selve vendepunktet består i.

    Men jeg kan afsløre at det vendepunkt ikke består i at tro blindt på at Jesus døde for vore synders skyld. Intet i livet er gratis, det koster noget at komme i Paradis, som Troels Trier engang sang i en sang…

  9. PsykoemPaten Says:

    #3
    Jeg troede det var Retsforbundet? Anyway, så mangler vi bare, at dine borgerlige venner også ser bank-lyset. Det er da et skridt på vejen 😉

  10. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Vi mangler også at stille spørgsmålstegn ved nytten af arbejde – som sådan!

  11. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Altså, hvorfor går folk i spåner, når de ikke har arbejde?
    Fordi det er en uskrevet regel, at man skal arbejde, simpelthen.
    ALtså, fodi adelens dressur har virket så effektivt,
    at slaven har antaget herrens synspunkt.
    Et stockholmssyndrom over hundrede generationer…

    Men vi ved jo idag, at arbejde giver slid, stress og oftest forurening!
    Hvad sker der lige med den erkendelse?

  12. Tagkatten Says:

    #9

    😆 – Engang – jeg kunne godt lide det med ejendomsretten til jorden. Nu findes de jo ikke rigtig mere, Retsforbundet.

  13. lilleQ Says:

    Fordi vi alle sammen har et dybtliggende behov for at føle os nyttige, for at der er nogen ud over en selv, der har brug for, har behov for en.

    Vores samfund er opbygget på at arbejdet er måden, vi viser at der er behov for os som individer. At vores arbejdskraft, evner og de påvirkninger på samfundet vi giver som individer, er væsentlige på langt flere måder end den umiddelbare “bare som lønslaver”-påvirkning af at være til nytte for.

    Det er så dybtliggende en følelse, en del af hele individets eksistens grundlag… at fjerner du det at være til nytte for, at andre har behov for en, så fjerne du livsgnisten og håbet…. så er det næsten umuligt venne den selvudslettende sevdestruktive tankegang og adfærd.

    Kan man så det mindste mikroskopiske frø af at være til nytte, af at andre har behov for en. Kan selvdestruktiviteten langsomt vennes.

  14. Tagkatten Says:

    #11

    Det mener jeg ikke.

    De fleste kan godt regne ud at der er husleje og dagligvarer, der skal betales, og at pengene skal komme et sted fra, og det er nok bare så enkelt.

    Tror du ikke bare at mange søger tryghed i at vide at de også har tag over hovedet og mad på bordet den næste måned.

    Jeg tror ikke der ligger nogen større filosofiske tanker bag.

  15. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Bag den ubevidste, tabuiserede og ikke debatterede,
    almindelige opfattelse, at “arbejde adler”, at “lediggang er roden til alt ondt”
    og at dovenskab er en synd og/eller en last
    bag alt det ligger der da i det mindste idéer,
    og mennesker med idéer har det med at filosofere.

    Og enhver er sig selv nærmest,
    så deres filosofier er bestikkelige,
    sådan at forstå, at den rige har en tendens til at støtte den liberalistiske filosofi,
    mens den fattige, naturligvis, har den modsatte tendens.

    Og så er vi tilbage til hvem der har magten,
    og hvem der for den sags skyld har uddannelsen
    og dermed magten til at formulere en filosofi…

  16. Tagkatten Says:

    “Bag den ubevidste, tabuiserede og ikke debatterede,
    almindelige opfattelse, at “arbejde adler”, at “lediggang er roden til alt ondt”
    og at dovenskab er en synd og/eller en last
    bag alt det ligger der da i det mindste idéer,
    og mennesker med idéer har det med at filosofere.”

    Det er godt nok noget af en sværm af postulater.

    Jeg falder lige over ‘almindelige opfattelse’ (uden superlativer) – tror du nu også at det er en almindelig opfattelse?

  17. lilleQ Says:

    #15

    som jeg ser det bliver noget, som er helt enkelt og basalt, søbet ind i filosoferende, debatterende, tabuiserende ord som i al deres tænkthed og ferniserende glans er overflødige og siger mere om ismer, tænkte som udførte, end om menneskelige behov…

    mennesket har indbyggede behov. At være nyttige for andre, at dække andres behov og ikke kun de nærmeste, men gruppens, flokkens, stammens, samfundets. At være nyttig, at der er behov for ens virke, at man deltager aktivt i fællesskabet, at man ikke er til besvær.

    Arbejde er en af de ældste fordelinger af ansvar og behovsdækkelse for individet og for gruppen. Man fordelte sig inden for evner, erfaringer og behov, i fællesskabet af interesser og behovsdækning udviklede man teknikker inden for jagten, for landbruget, for beklædning. som gjorde det muligt for flokken at bevæge sig ud over større områder… udforske og drage nytte af deres omgivelser, af fællesskabet, af indvidets bidrag.

  18. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 16 Det er da den almindelige opfattelse,
    at alle skal arbejde, også selvom det ødelægger miljøet,
    det alle folk arbejder med.

    I virkeligheden er det en kamp om ejerforholdet,
    men det fremstilles som fri konkurrence mellem ligeværdige virksomheder.

    Hvis fokus og energi lå på menneskenes velbefindende,
    snarere end på, hvilket firma, der skal erhverve retten til
    i en uoverskuelig fremtid at bestemme, hvor skabet skal stå,
    så ville mennesker ikke købe ting for at skaffe sig status.
    De ville erhverve respekt ved at gavne samfundet.

    Som det er nu, er folks virketrang kanaliseret ind dennem et snævert rør,
    en centraliseret banktunnel, der tilhører det besiddende mindretal
    – vel aller højest en halv milliard mennesker –
    og al forskning handler om at opretholde dette ‘arbejds’marked.

    Og imens skranter de organisationer, der prøver at fokusere på
    den virkelige arbejdsopgave: at afhjælpe følgerne af historiske
    såvel som nutidige, økonomiske forbrydelser imod menneskeheden.

    Kald det bare postulat.

    Hvad det så egentlig er, du kalder postulater?

  19. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 17 DEt har du ret i. Men det er vist ikke
    kernen af indlægget, du kommenterer?

  20. lilleQ Says:

    #19 Tjah jeg forsøgte at svare på det første spørgsmål du stillede i #11

    i #17 forsøger jeg komme med mit besyv om hvorvidt det er enten eller…og et fattig kontra rig spørgsmål.

    Det er som om mennesker i filosoffers og -ismers tænkevirke, uanset om de er drejede til højre, venstre eller i spiral, har en tendens til at gøre nogle mennesker, faktisk flertallet af mennesker til ensrettede uvidende kvæg, der enten skal punkes og teoretiseres over, for deres arbejdsomhed, deres drømme, deres muligheder for at møde deres mål og på den anden side punkes for at slavegøre sig for andres brug og udnyttelse af dem.

    Hvad om den fattige som i realiteten er den mest magtfulde, da vedkommende er den som holder hjulene i gang.. fik den anerkendelse og respekt af filosoffer og isme-folket (bla. rige på teorier og penge) som de i realiteten har arbejdet sig og de som sætter sig selv højere op, til.

    Hvorfor skal fattige straffes med nedværdigende behandling og ydmygende straffordummelse for at teoretiserende filosoffer og isme-folket kan læne sig tilbage i deres iver for løse verdensproblematikker, mens de selvsamme møver sig frem for deres 15 minutes “globale healing”?
    Hvorfor skal arbejdsomme mennesker straffes, slavesgøres, fordummes og dø i iveren for at stoppe de rigeste?

    som jeg ser det så står den lille mand og kvinde, den arbejdsomme arbejder, den mindrebemidlede, mindre uddannede i klemme mellem magtens rigdom, slavegørelse og filosoffers og isme-folkest ideer om gobalbefrielse og ansvar… Ind i mellem er det en ide kravle ned af piedestalen og få lort under neglene og mærke livet som andet end tænkt og filosofisk teoretiseren over den store globale forfærdelighed og ulighed. Den lille mand og kvinde straffes uanset hvilke teorier og ismer der sættes i praksis, fordi de ikke tager højde for rent menneskelige faktorer.

    Det nærmer vel sig kernen i indlægget?

    Og nok vel flere ord på min mere enkle tilgang til forståelse af filosoffers og ismefolkets teoretiseren…og ødelæggende evner.

  21. lilleQ Says:

    måske er drømmende om storhed enklere og langt mere overskuelige hvis man fjernede fernis…måske er storhed så er mere basalt i sine grundlæggende mekanismer?

  22. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Hej Q. Jeg fangede den vist bare ikke.
    Jeg kan godt se sammenhængen nu.

    Angående “ensrettede uvidende kvæg”:
    I USA tror mere end havdelen på,
    at jorden blev skabt for 6 tusind år siden.
    Fordi det står i biblen.
    De har slet ingen afstand til den bog.
    Den er bare fuld af sandhed.

    Og det er så supermagten!
    I EU er halvdelen katolikker
    og pavens ord er noget,
    man forholder sig til,
    ikke som et anstødeligt kuriosum,
    men som Guds stedfortræders bud.

    Og ingen af os kan følge med i kvantemekanisme-forklaringer,
    spin-doctor-intriger, politiske strategier og taktikker
    eller hvad der er sundt den ene dag og usundt den næste.

    Så meget taler for uvidenheden.
    Og ensrettet kvæg?
    Lad mig blot minde om etniske stridigheder og kulturforskelle,
    så bør det stå klart, at ensretningen er,
    som at få en hest til at galoppere:
    Den har lyst til det.

    Og vi mennesker har lyst til at være ens,
    og en anden lyst til at være forskellige.
    Når vi er trygge, vil vi gerne være forskellige.
    Tror du, at verdens borgere er trygge?

  23. lilleQ Says:

    hmm Knud.

    Det hele er jo skærende enkelt og samtidig fedtet ind i grumsetheder, teorier, filosofier og ideologiske ismer.

    Som jeg læser dig harselerer du over magtens folk, over de rigeste og deres trang til tyraniseren og slavegørelse af folket med industrien og de midler i den fx reklamen…. men et sted glemmer du magten i folket.

    Folket som til tider opfører sig som lemminger og stormer i nærmest selvdestruktivt i samme retning forblindet begejstrede over magtelitens nyeste påfund. Andre gange stormer de nærmest som lemminger væk, i angst, vrede, forargelse over samme.

    Vi kan ikke stoppe verdens folk i samme stald og kalde dem for samme arbejdsomme kvæg og brændemærke dem som sådan.
    Der er forskelle.
    Forskelle i udgangspunktet, i den viden de har kunne tilegne sig, forskelle i traditioner og evne til fastholde dem i forståelse af traditioners beskyttende og sammenknyttende værdier, nogen steder er værdierne af traditionerne sevet ud af hovederne på landes befolkninger i forglemmelse over hvor kloge de er blevet. Andre steder er traditioner fastholdte med vold og magt som eneste lovlige forsamlignspunkt og trækkes ned over hovederne på folket uanset traditionen for længst er visnet i sin forsamlende og beskyttende evne.

    Man kan ikke tillade sig at harselere over inderen som arbejdsomt har tilegnet sig viden go dermed ny arbejdsevne og kraft og arbejdsomt arbejder sig frem mod drømmenes mål… en scooter, en bil, eget hus… mindre mindre dødelighed. Skal Indiens befolkning eller Afrikas eller sydamerikas befolkninger ikke have lige mulighder for forbedre ikke kun deres eget men også deres slægters liv?

    Skal vi i magtens centrum, vi som har fået, for langt der fleste, den jævne mands drømme opfyldt, skal vi tvinge disse mennesker til evig fattigdom for at vi kan vaske hænderne og sige vi har sorget for at verdens folk kan overleve, at den globale forfærdelighed vi pt overhældes med ikke sker?
    Skal vi tvinge befolkninger til evig og konstant fattigdom og lade arbejderne se deres drømme forsvinde i fattigdommens bedragende bedøvelser?

    Måske vi i stedet skulle nyde gaven givet videre til de der nu har mere brug for den end vi har…at overflodens spildprodukter sættes ned i de rigeste egne og i de fattigste stilles ikke økonomiske krav om samme, men gives lettere tilgang til færre overflods spilprodukter… hvis du forstår?
    Jeg mener hvorfor kræve den fattigste bonde på savannen skal mindske sin afrænding af kolort og træ? Hvorfor kræve han skal opdatere sig for egen regning til vores levevis.. hvad om bruge fornuften og lade ha,m med rådgivning af den viden som er, flytte sig som han kan, i hans tempo.

    Som jeg oplever det nu med den globale sammenspisthed som kommer fra magten, filosoffer og ideologer oplever jeg endnu en undertrykkende politisk korrekt -isme, som næsten med vold skal tvinges ned over alle arbejderne, uanset hvor i verden de er, uanset deres evner og muligheder for leve op til dem… en fordummende kvæggørelse af tvang i ismeologisk trang til afvaskning af hænder og iver for 15 minutes global healing fame fra magten, filosofferne og ideologeren.

    Det baserer ikke ret meget på realisme ikke en gang sund fornuft, mest og hovedsageligt er det baseret på tænkte scenarier, statstikker og filosoffers tunge hjernespin og ideologers “altfavnene” utopiadrømme…

    Selvfølgelig skal forureningen mindskes, men det gøres ikke ved stille samme krav til den fattigste bonde som til den største industri om co2 udledninger. Overforbruget styres af hvad arbejdshænder og kontier indeholder og evner til råforgælde sig, så der er jeg ikke så bekymret som jeg måske burde være.
    Viden… er vi baseret på den angst som vores magt “eliter” har formået at så i vores sind på vej til forkaste sammen med vores fællesskabsforståelse, empati og personlige frihed… vi lader os fordumme… fordi “vi” har stoppet lort i ørerne og ikke vil af med vores hårdt tilkæmpede mål.

    utopi-ideologoerne(magtfolkets ordstyrere) forsøger fremture med tvangsafgivelse af vores drømmes mål enten ved at fremme angsten for at “Nogen kommer og fratager os den” eller ved krav om at vi i den globale empati skal tvinges til at fragive den.. på ingen måde er der udsigt til større forståelse den lille mand i mellem, ham der har skal afgive sit af angst for ikke få det taget eller af tvangs deling.

    Den lille mand, ser det hele enten som uforståeligt og lukker ører og mund og vender sig væk fra magtfolket og søger det enkle som er billedligt forståeligt og genoptager gamle glemte traditioner i forsøget på samle en beskyttende fællesskab om sig.. eller forsøger forstår og ængstes og søger trygheden i utopiernes glansbillede rene udtryk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: