KS: VÆKST!

 

 

 

 

VÆKST!

 

 

Med sværdet tog han mine rødder

med bilen tog han mine fødder

med pennen skrev han dagens tekst:

VÆKST!

 

Med hovedet under armen

tog han skridtet ind i varmen

og faldt lynhurtigt til barmen:

VÆKST!

 

Med syvmileskridt

drev han det videre end hvidt

og han gentog det tit:

VÆKST!

 

Loftet er hvidt

Livet er lyst

himmelen er blå

og det tror vi på

 

Noget andet med ham

der har verden i kram

ham tror vi først på

når han slipper sit åg

 

Til da sku vi tro

på at enden er go’

og at verden bero

på VÆKST?

 

Sikke noget sludder

træerne vokser ikke ind i himmelen.

Naturligvis er der grænser

for den side af livet.

 

Det siger sig selv.

Ingen grund til at dvæle ved det.

 

Det er bare en undskyldning for

at holde menneskeånden tilbage.

 

Magtens struktur fordrer,

at der er omsætning.

Hvis alle bliver selvforsynende med livskvalitet,

går Verdensbanken fallit,

og der er ikke længere brug for

folk, der sidder og kontrollerer, at alt går rigtigt til,

gør kassen op – og løber med den.

 

Og magten fordamper som snaps

der er glemt i et glas

ved en sø

en morgen

under indtagelse af livet

som det er uden

imorgen som en indbildt skygge.

 

Lykke.

Hun er allerede min.

Jeg ved hvordan.

Nu venter jeg bare på

at jeg ligesom gider.

 

Og så kan i beholde jeres

VÆKST!

Jeg ville få den fjernet.

Den snylter på jeres energi.

Reklamer

7 kommentarer to “KS: VÆKST!”

  1. Piraten Says:

    Hvis man nu for eksempel er et eksotisk træ, ved navn Zapote negro, som i og for sig har til formål at stræbe mod himlen, så er vækst altså ikke særligt slemt, men noget man slet ikke kan lade være med fordi “it’s in the nature”:

    “Træet har perioder med kraftig vækst. Blomsterne dukker op på de nye skud. I subtroperne blomstrer nogle træer i forbindelse med forårsvækst, mens andre blomstrer efter sommerens vækst. Det giver frugter i henholdsvis efterår og vinter. I tropiske lande ser væksten og blomstringen ud til at falde i forbindelse med en tørtid”.

    Fra http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/sortsapote.html#indhold29810997

    Dette træs frugter lyder altså ikke dårligt for en slikmund:

    “Her er en frugt, der hurtigt kunne opnå enorm popularitet herhjemme, hvis altså bare vi kunne købe den. Chokolademousse eller chokoladebudding pakket ind i et festligt grønt hylster ville da kunne gøre sog godt både til børnefødselsdage og fornemme hoteller og så er det endda sundt!…

    …Smagen er sød og ikke syrlig med en aroma i retning af kakao. Frugten kan nydes frisk (evt. lidt afkølet) og graves let ud med en teske. I Mexico bliver frugtkødet ofte blendet og derefter brugt i drikke sammen med appelsinjuice eller som en mælkedrik sammen med vanille”.

    Frugten indeholder 4 gange så meget C-vitamin som appelsin og den er også en god kilde til kalcium og fosfor.

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Mums Alibaba!
    Kan vi så få den klimaforandring,
    så de træer kan vokse i Valbyparken!
    Det er VÆKST der vil noget!

  3. Bo Says:

    Humle det er det det er sagens kerne, lad blomsterne dræ, og tæerne gro, men ikke ind i himlen, kun lidt ad vejen, for jeg er en rod 😆

    Cheers B:o)

  4. Piraten Says:

    #2, jeg ved godt at der findes et ordsprog om at hvis Muhammed ikke vil komme til Bjerget, så må Bjerget komme til Muhammed.

    Men, hvis man insisterer på at ville have eksotiske frugter så må man altså også lette røven og sætte kurs mod varmere breddegrader, hvor de eksotiske frugttræer har deres naturlige vækst 😉

    At sidde stille på sin flade røv og blot forlange er en adfærd, som slet ikke hører hjemme på en bæredygtig planet 😉

    Desuden er der slet ikke så højt til loftet her i Danmark, at der vil være plads til træet i Valbyparken. Zapote negro kan jo blive op til 25 meter højt, hvis der altså er plads nok at vokse i. Men det er der jo slet ikke her i Danmark, hvor vi også alle er tvunget til at gå i meget små sko, ligeledes på grund af påstået pladsmangel.

  5. Tagkatten Says:

    “Men, hvis man insisterer på at ville have eksotiske frugter så må man altså også lette røven og sætte kurs mod varmere breddegrader, hvor de eksotiske frugttræer har deres naturlige vækst”

    Hvorfor det? Flinke mennesker importerer det meste her til landet, så det er bare med at finde den nærmest frugtpusher, og han er sjældent langt væk!

  6. Piraten Says:

    #5, problemet er således at der er nogle danske frugtpushere, der importerer frugter fra træet Zapote Negro. DERFOR må man altså nødvendigvis flytte røven sydpå, hvis man vil smage de højt besunge chokolademousséfrugter *G*

    Alternativt kan man måske selv blive frugtimportør og således løse problemet?

  7. Piraten Says:

    åh ha, den komm. gik der voldsomt ged i. Der skulle have stået:

    “#5, problemet er at der slet ikke er nogle danske frugtpushere, der importerer frugter fra…”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: