KS: Sidder med en boblen i hjertet, Aben tisser i glasset

 

Alt er forandret igen

og nu til det bedre

bandet swinger, koret klinger

og musikken er som vægtløshedens landevej

fugle kvidre, og så videre…

 

Rytmen er som bølgeslag, samtidig som løberens skridt,

fremad i tiden på legende fjed

benzinforbruget er så fantastisk lavt på musikkens landevej,

og så koster det ikke én øre,

men ørenlyd er nok en svært praktisk ting at pakke.

 

Hvordan kan vi være gået glip af denne leg så længe?

Skal man virkelig stå af for at komme på?

Og er musik bare nøglen til ydersiden af mit ego?

Og hvem var det, der skrev Aben Der Tisser I Glasset?

Vittigheden, ikke sangen. Sangen findes kun i vittigheden.

 

En mand kommer ind på en bar, allerede pænt pakket ind.

– Tschestsjener! Enough!

Tjeneren stiller en hof foran ham.

– Eklass, pliiish!

Tjeneren stiller et glas foran ham.

En rødøjet, rygende ronkedor sidder og banker stilfærdigt i klaveret.

Af og til får han antydet en melodi, som folk begynder at nynne med på.

 

Pludselig kommer der en lille kapucciner-abe løbende hen ad baren,

standser, og tisser i mandens glas.

 

Manden grynter:

– Tschestsjener! Ehnyklass!

Tjeneren tager hans glas, hælder en slat ud af det

og giver manden et nyt.

 

Manden sidder og synker hen til tonerne fra klaverbankeren.

Han skænker sig en lille tår, drikker

og stiller glasset fra sig.

 

Aben kommer løbende og tisser i glasset.

 

– Tschestsjener! Ehnyklass for Helle! Det er schkguforulæchhert!

Tjeneren ser undrende på ham, men giver ham et nyt glas.

Han smager på sjatten.

 

Manden skænker sig et fuldt glas og bunder.

 

Han sidder lidt og tænker.

Der går et stykke tid.

Så skænker han op påny

og drikker en tår.

 

Aben kommer løbende og tisser i glasset.

Tjeneren har travlt med at servere drinks for fem syttenårige,

der skal prøve hele kortet.

 

Manden går ned til pianisten, der netop er færdig med en slags sang.

 

– Onschyj, xhenner tschu afen, tshar sissser i khsclasches?

 

– Nøh, men hvis du nynner den for mig, så spiller jeg den.

 

Aben, der tisser i glasset.

Mind mig om, at jeg må skrive den sang engang.

Og dog. Glem det.

Den abe kan sidde i 6 mia. år og skrive selv!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: