KS: Hvorfor kærlighed er helbredende

 

Hvorfor kærlighed er helbredende

 

Vi eksisterer.

Det er positivt.

Vi kan finde lige børn at lege med,

og i deres selskab er vi hele mennesker.

 

Der er ingen objektiv grund til at opleve eksistensen som negativ,

heller ikke socialt, for der er altid lige børn

i øjnene på et medmenneske

– et eller andet sted

er der et barn, et nu, en leg med tanke og handling,

en udveksling af bevidstheds-fortolkninger.

 

Der er kun socialt vedtagne normer

til at gøre os pinligt klare over

at vi ikke er dem, vi skal være.

 

Jeg tænker ikke på normer om hensyn til andre.

Jeg tænker på normer om udseende, alder, farve,

talegaver og den slags overfladesnavs.

 

Kærligheden tilgiver alle den slags mangler,

og sætter os fri til at være dem vi er – med fornøjelse!

 

Kærligheden accepterer os som dem vi er,

og gør alle sociale normer til blot stavekontrol,

en frivillig, underordnet og pudsig funktion i et teksbehandlings-program.

Ikke noget at skrive til ministeren om.

 

Kærligheden annulerer vort forhold til dressuren,

løfter os over den og giver os plads

til at fylde lungerne med ånd

og hovedet med luft.

 

Kærligheden er for mennesker,

hvad lys og plads er for et træ:

et sted, hvor mit sande jeg kan vokse,

fremfor hele tiden at begrænses af

 

ting, der ikke har noget med situationen at gøre,

men som er på alles læber,

fordi kærligheden er så utrolig,

at ingen gider høre om den.

Advertisements

6 kommentarer to “KS: Hvorfor kærlighed er helbredende”

  1. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeg kan heller ikke hverken begribe eller forstå min kærlighed til X.
    X rummer personlighedstræk, som jeg ofte finder frastødende
    i anden sammenhæng.

    Jeg kunne naturligvis fremføre hendes kære måde at være på,
    hendes gnistrende smukke øjne, hendes dit og dat.
    Men det er altsammen noget, jeg har set andre steder.

    Det er noget ubeskriveligt, udefinerbart.
    Det er den andens hele væren,
    som jeg kun kan opfatte gennem min egen,
    og derfor kun ser i små bidder,
    i korte glimt i øjeblikket.

    Det er det, at X eksisterer,
    på lige fod med mig,
    en verden, en bevidsthed.

    Det er større end mig, fordi jeg opfatter det
    gennem et bevidsthedsapparat, som er mage til det jeg opfatter.

    At opleve et andet menneske er større end mig
    (oplevelsen, ikke det andet menneske – vi er lige ‘store’)
    i den forstand at jeg oplever et fænomen,
    som er mage til det, jeg bruger til at opleve med.

    Et menneske fatter et menneske?
    Umuligt!
    Men kærligheden gør det faktisk muligt,
    fordi den ser lige igennem alle disse overvejelser,
    og kigger den anden i øjnene med et stumt “vi”.

    Og “Vi” er større end jeg.
    Alene fordi vi er to gåder,
    der ikke kan gætte hinanden…

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Og så er der, OBS! alt det, som vi tænker i formuleret form, og ikke når at nedfælde på papir eller sige.
    Og så er det alt det, vi tænker i uformuleret form, og som derfor ikke alene
    ikke kan nedfældes på papir,
    men som ikke engang kan ‘nedfældes’ i vor hukommelsesapparat!!!

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeg ved, at jeg har oplevet – eller haft – indsigter,
    som jeg ikke kunne fastholde med min menneskelige tanke.

    Disse (per se) ‘overmenneskelige’ erkendelser
    kan meget vel tages som indicier på en åndelig verden.

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Og jeg ved, at dette er et udbredt fænomen.
    Det er kunstens opgave, bl.a. at videregive muligheden for sådanne erkendelser.
    Og det er alle menneskers lod at forsøge, med det for munden værende sprog
    at dele disse oplevelser, så vi kan komme videre,
    ud af stenalderen og hinsides post-modernismens reaktionære idiosynkrasi.

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Vi er allesammen overmennesker i forhold til det fælles sprog og den smule virkelighed,
    vi kan blive enige om med empiriske, kontrollerbare, videnskabelige forsøg.

    Erkendelsens grænser er videre end fornuftens,
    i samme grad som fornuften er begrænset.
    Og fornuften er som bekendt begrænset af
    de erkendelser, vi har adgang til.

    eller, sagt på en anden måde,
    erkendelse kommer før fornuften.
    En stor del af al fornuft er efterrationalisering,
    dvs. en slags forenkling, der reducerer det oplevede
    til noget, vi kan fatte.

    Dette er noget, neurologer og hjerneforskere kan bekræfte:
    Vor hjerne udvikles i barndommen ved bl.a. at sortere
    ‘irrelevante’ læreprocesser og hjerneceller fra.

  6. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Et eksempel på, at fornuft er efterrationalisering:

    En situation fører til, at en mand slår sin kone ihjel.
    Det er umuligt at beskrive samtlige hjerneprocesser m.v.,
    der er foregået i samtlige de hoveder, der var til stede ved udåden.

    Vi nøjes derfor med at sige: konen er død, manden førte kniven, manden er skyldig.

    Dette er fornuftigt, fordi vi jo må have en lov imod mord.
    Men der er tusinde muligheder for, at konen har haft et medansvar.

    For bare at nævne et par stykker:
    Hun kan have sagt noget, hun vidste ville såre ham slemt.
    Hun kan have snydt ham og gjort ham til grin for det.
    Hun kan have udfordret ham til at gøre det.

    Alt dette kan kun nå os som påstande fra hans side.
    Hans kone kommer ikke med sin version. Hun er død.

    Så i mangel af oplysninger dømmer vi for en sikkerheds skyld manden til 12 års fængsel.
    efter-rationalisering!

    Fordi vort rationale ikke når længere end til de fysiske beviser.
    Vi er simpelthen for dumme til at nå videre i vor erkendelse,
    og især er vort sprog ikke egnet til at kommunikere ret meget af vor virkelighed.

    Hvem kender ikke til det
    at vide, at nogen er fuld f løgn,
    men ikke kunne bevise det?

    Denne viden finder ingen befordring i sproget.
    Vi mangler nemlig i høj grad et sprog for følelser,
    fordi manden har ejet – og dermed undertrykt – kvinden,
    som ellers skulle have fortalt ham om den slags.
    Og sproget har været mandens monopol indtil
    kvindelige forfattere blev anerkendt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: