KS: Sutten ligger lige ved siden af fjernbetjeningen

 

 

 

Enhver ved,

at narkomanen skal have

mere og mere heroin.

 

Alle materielle goder,

som vi anskaffer,

giver os den samme

kemiske reaktion i hjernen,

som heroin giver os.

 

Det siger derfor sig selv,

at materieller goder

er skruen uden ende,

ganske som heroin.

 

Jo mere,

vi bruger indkøb til

at få tilfredsstillelse,

des mere indkøb skal der til

efterhånden.

 

Løsningen er derfor,

som i narkomanens tilfælde,

at vi vænner os fra.

Ganske som barnet

skal vænnes fra sutten.

 

(Hvis der er en løsning,

så er den at leve,

at lære og

at bruge fantasien,

 

ikke at købe flere stoffer,

sy flere kjoler

og udstoppe flere firehjuls-trækkere.)

 

Faktisk så er narkomani

en forlængelse af

modermælkens sødme,

som får hormonerne

i barnets hoved

til at dysse barnet til ro.

 

Så det kan ligge roligt

og suge en masse næring,

fremfor at sprøjte rundt

og gå glip af mælken.

 

Det skræmmer

at skulle tage ansvar

for al virkelighed,

man oplever fremover.

 

Oven i købet er der masser

af mennesker,

der gør deres bedste

for at dupere dig,

fordi de gerne

vil tage sig godt ud.

 

Du får derfor gerne

det indtryk,

at mennesker har mere tjek

på bollen,

end de i virkeligheden

har.

 

Livet er dit ansvar,

og sutten ligger

lige ved siden af fjernbetjeningen.

Bare for det tilfælde,

at du skulle have

glemt det.

 

Og så kan vi snakke om,

hvem der har

økonomisk interesse

i denne sutten

på hormoner,

som enhver efterhånden ved,

vi kan producere bare

ved at bruge fantasien.

 

Jo, det kan vi snakke om!!!

Reklamer

Ingen kommentarer to “KS: Sutten ligger lige ved siden af fjernbetjeningen”

  1. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Alting har en spirituel dimension,
    man skal bare være vidne til det.

    Men jeg sover, og drømmer
    om den dag, jeg vågner op
    og finder mig selv og går til grunde
    i en sky af fravær og forstillelse
    et melodramatisk åh
    og en smule bevidsthed som topping.

    Jeg er et alternativ,
    men hvilende, usikker, knap nok søgende,
    intoksikeret af mit syrede ego
    som stabler sig op foran mig
    og spiller bekymret eller det modsatte.

    Jeg er en tanke på vej gennem Sargassohavet
    og bilder mig idelig ind, jeg er grøn og fysisk,
    kold i røven og i bevægelse før tiden (Dot kom!)

    Men jeg er i koma,
    og mine vækkeure forstår mig ikke,
    de fatter kun Kronos,
    ganske som jeg også har lært…

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    “Hvem der har økonomisk interesse i denne sutten”
    Det har vi alle,
    eftersom vi lever efter en regel,
    der siger, at vi skal lokke de andre
    til at sutte
    for selv at betale for at leve.

    Vi skal betale for at leve.
    Ikke blot med vor indsats.
    Vi betaler også leje.
    Vi lever til leje.
    Den hvide mand ejer komplekset…

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Nu er jeg selv på førtidspension.
    Men de, der arbejder, giver ikke blot deres liv til investorerne,
    de giver også åndelig magt til en idé,
    som ikke har hold i virkeligheden.
    Idéen om, at forbrug gør dig glad.

    Det svarer til tanken om, at heroin gør narkomanen glad.
    Det er misforstået emne!

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Hvem har magten til at formulere menneskehedens problemer?
    Det har de religiøse ledere og økonomerne!

  5. Tagkatten Says:

    Ansvaret starter hos een selv – og man kan sagtens tage ansvaret for ens egen sfære.

    Det er bare så helvedes smart at give andre skylden.

    Når supermarkedet placerer slikket ved kassekøen gør de det, de nu een gang gør.

    Hvem siger at man skal købe det?

    Hvem siger at man overhovedet skal gå ind i supermarkedet?

    Hvorfor ikke bare købe brødet hos bageren, kødet hos slagteren, grøntsagerne hos grønthandleren, kolonialvarerne i en kolonialforretning?

    Nej, for det er billigere i supermarkedet, fordi de også bruger den slags salgstricks.

    Folk elsker at komme i mål, men de kan ikke lide vejen dertil.

    Dem, der virkelig sparer penge ved at gå i Bilka og Netto, er dem, der har en indkøbsseddel med, og holder sig til den.

    Faktisk ligesom man gjorde når man skulle handle flere steder, og skulle huske det hele.

  6. Bjorgit Says:

    Øvvv- min sut er blevet væk- skriiiiiig. :mrgreen:

  7. Hovsa Says:

    Knud… stik mig så lige, den fjernbetjening.. skal have skiftet kanal.. trykket på knappen på fjernbetjening … man kan vel få betjening.. lige til døren.. hvis man har husket, at få bestilt den pakke.. der kan det hele. Selv tv’et kan få os til, at råbe på de opreklamerede fødevarer.. som skal nydes i takt til zappe lyden.. hvad kanal var det nu.. hvor man får en burger serveret… så de opskønnede billeder jah… endda størrelsen på det, som kan stimulere sulten til bristepunktet.. husk at trykke … man kunne jo også bare vælge sutten også slukke … huske den lunkne Øl.. og pust det levende lys ud..

  8. lilleQ Says:

    he he nå ja det ligger lige op til det…

    Jeg har kun styr på bollerne når jeg har dem i munden eller hånden :mrgreen:

    Sutten har jeg smidt ud

  9. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 5 “Ansvaret starter hos een selv ”
    For mig at se er det en umulig opgave at placere et ansvar.
    Man kan lægge vægt på folks baggrund:
    Mit liv er mine forældres ansvar. Men deres liv er deres forældres.
    Mit hoved er fuldt af tanker, som er andre menneskers ansvar.
    Skolen har ansvaret for det, den har lært mig.

    Jeg mener, at ansvar er noget, man kan tage, hvis man ved, hvad man gør.
    Christopher Columbus tog ansvaret for at føre skib og besætning rundt om jorden
    til Indiens østkyst. Var han så ansvarlig for, at de endte i Amerika?

    Martin Luther tog ansvaret for at føre troen tilbage til basen.
    Han endte med at spitte den kristne verden. Var han ansvarlig?

    Muhammed tog ansvaret for at viderebringe nogle erkendelser.
    Han endte med, Gud bedre det, at starte en religion. Ansvarligt?

    Hvis man bor i “Taleban-land”, kan man så drages til ansvar for
    at man ikke forstår grundprincippet i demokrati,
    og ikke ved, at man har ret til at stille spørgsmål
    (fordi uansvarlige mennesker fastholder et dogme om kæft, trit og retning)?

    Faktisk er det vel med ansvar som med den angivelige, mulige “højere erkendelse”,
    og som i “Vandrer Mod Lyset!”, hvor det påstås, at når vi er oplyste,
    vil vi frivilligt gøre Guds vilje.

    – At man først kan siges at være ansvarlig, når man er ét med Gud – eller død!

    Nu er placeringen af slikket i supermarkedet ikke kun møntet på de voksne.
    Det er et slag under bæltestedet – i øjenhøjde med børnene!
    Ikke at hylderne ikke er fulde øverst.
    Mere at fylde i hovederne på dem, der er nederst!

    Reklamer er kun lovlige, fordi vi har ytringsfrihed.
    Reklamer er magtanvendelse.
    De koster samfundet mindst 12 milliarder årligt
    alene i sig selv. Men forureningen i deres kølvand
    koster muligvis tusinder af gange så meget…

    Skal vi ikke holde snakken om ansvar i nærheden af snakken om magten?

    Er det ikke sådan, at ansvaret er proportionalt med magten?

    # 6 – 8: 😆

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: