KS: Bare Susanne


HER LIGGER BARE SUSANNE…

 

Bare Susanne

 

Indeni er hun en gemse

en smuk og spændstig antilope

fuldstændig uden højdeskræk

ja måske en stormsvale eller en sæk lopper

 

Udenpå er hun bare Susanne

med et såre almindeligt

menneskeligt udseende

 

At se hende flyve

er så meget des mere forunderligt

 

Hun kan tage en tone

og binde en sløjfe på den

så den bliver en sang

 

Hun kan rumme et hjerte til

og stadig ha masser af plads

til sig selv

 

Hun er et helt galleri

af gæve gallere

dansende nymfer

svingende heltinder

og østershatte

 

Men for den overfladiske betragter

er hun bare Susanne

Reklamer

Ingen kommentarer to “KS: Bare Susanne”

  1. Eugenie Says:

    Smukt 🙂

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Tak 🙂

  3. Bjorgit Says:

    Flotte tegninger, dem kan jeg godt lide. Go dag til dig 🙂

  4. belladotte Says:

    og jeg kan se du ha puttede dig selv ind i billede af “Bare susanne” 🙂

    og jeg er “overfladiske betragter” da jeg ikke kender susanne 🙂

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 3 Tak i lige måde 🙂
    # 4 – Eller også puttede jeg Susanne ind i et billede af mig ❓
    Jeg kender nemlig heller ikke migselv :mrgreen:

  6. Hovsa Says:

    Hvis det nu “BARE” var susanne så havde du jo slet ikke fundet de ord du har skrevet … Så Susanne inderholder kimen til den fantasi.. du har lagt for dagen.. Du skriver dælme godt 😀

  7. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Endnu en tak, Hovsa – det gør du for resten selv!
    Jeg begynder allerede at hade Susanne og hendes succés :mrgreen:

  8. futurus Says:

    Du skriver dejlige ord Knud.

    Og nogle af os læser dem faktisk.

  9. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Tak 🙂 Men det er ikke mine ord.
    Så ville stavekontrollen ikke have genkendt dem,
    og der ville være røde bølgestreger under dem alle sammen :mrgreen:

    Ordene lå der i forvejen, jeg kom bare forbi og driblede lidt rundt med nogle af dem. 😆
    Her er nogle af mine helt egne ord:

    Mammonisme (Mammon-dyrkelse).
    Såderet (fork. f. så decideret).
    Sånskavær såskarbejs (sådan skal det være, så skal der arbejdes).
    Røvvedhæng (person, der er for ringe til at være en røv, men kan få lov at hænge ved).
    Testosterontumbe (mand, hvis høje hormonindhold har retarderet hans intellektuelle udvikling).
    Skvoo (unden betydning, anvendes ligesom “så det” eller “se-se” – eller det jydske “teee”).
    Kan desvære ikke huske flere…
    🙂

  10. lilleQ Says:

    Når jeg bevæger mig herind på din side Knud, så befinder jeg mig pludselig på en og samme tid i flere dimensioner.

    Midt i eventyrets eventyrlige syrealisme kolliderer den tørre allestedsnærværende normalitet med Knuisme.
    En isme som er helt sin egen, der på rammende vis skiller, vender og drejer sætter sammen på tværs, på skævt og alligevel giver det mening, selv når man sidder blæst helt tilbage og ikke helt fatter, hvad der ramte og man må klamre sig til stolen for ikke skvatte ned.

    Meget sjældent er noget at sige til det, til ordenes vrid og vendinger, man er tavs og forsøger snige sig ud af dimensionen, af eventyrets syrialisme og man opdager at man er fanget i det og mest ude.

    Der er efterhånden håndfaste mærker på min stol.

    LilleQ

  11. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Nej, hvor hyggeligt. Nu har du lige tilføjet flere dimensioner selv 🙂
    Mens denne side lige åbnede, tænkte jeg følgende:
    På en måde er sproget en verden,
    man kan leve i, ved siden af virkeligheden;
    og dog gennemtrænger det alligevel samme virkelighed,
    fordi alting er, hvad vi gør det til – med hensyn til dets værdi:

    En moder løftede engang en Fiat 500, fordi hendes søn lå under den.
    En forelsket mand mærker ikke smerten, mens han “dræber dragen og frelser prinsessen”,
    ligsom en forelsket kvinde ikke føler sig som en underbetalt,
    saudi-arabisk sygeplejerske, økonoma og slavinde i én og samme pakke,
    når hendes prins udnytter hendes evner på det groveste – uden at være klar over det…

    At tilføje flere perspektiver gør verden større og mere fri.
    På en måde er det en unuanceret taber/vinder kultur,
    der er skyld i al elendigheden. Så flere parametre og
    værdimålings-akser gør verden rund, så man kan
    løbe udenom eller springe over denne
    åndssvage, énøjede kultur af stolthed og ære
    og som narren i tarot-spillet få øje på en sommerfugl.

    Ikke en silke-sommerfugl, der han udnyttes økonomisk.
    Heller ikke et sjældent eksemplar til en bekostelig, systematisk opbygget samling.

    Bare et åndssvagt lille insekt, der lever i ganske få uger.
    Men for et øjeblik en helt anden verden – en anden, hel verden!

    Sprog og virkelighedsopfattelse hænger nøje sammen for os mennesker.
    Når vi åbner munden og elsker den, vi taler til,
    gør vi sommerfuglen til en person,
    der drømmer hun/han er en sommerfugl.
    😉

  12. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Det tog længere tid at skrive end det gjorde at tænke.
    Jeg tror jeg startede lidt akavet.
    Sådan går det ofte, når man skal omsætte tanker til ord :mrgreen:

  13. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Det er denne psykotiske, stolte og forfængelige kejser-figur / olifant,
    som ikke kan se sin egen lidenhed og utilstrækkelighed,
    og som derfor betragter kritik som forrædderi,
    idet denne ganske korrekt afslører, at stoltheden forråder sig selv
    – ganske uden omsvøb!

  14. lilleQ Says:

    #12 Det er langt lettere tænke tanken end udfolde det i ord når det nedskrives… tanken er allerede vokset videre og ordet en spinkel aldrene skygge af tanken.

    LilleQ

  15. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Lige netop!
    Du er faktisk ret god til det! 😉

  16. lilleQ Says:

    #15

    Jahh jeg har mine øjeblikke 😉

    LilleBBQ
    😀

  17. Peter Says:

    Omvendt kan skrevne ord, når de læses, have indsigter der ikke var åbenbare i skrift-øjeblikket. For skribenten.

    Jeg læser gamle tekster igennem og tænker: “JA! men det er jo mere end jeg vidste jeg mente…”

    Eller modsat… 🙂

    P.

    (og ja – syre-realisme BLIVER faktisk til syrealisme… 😉 )

  18. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Ja, det er det interessante ved sproget:
    at det også er et medium for helt andre erkendelser,
    der ikke kan formuleres.

    Sproget er et spejl for sindet.
    Samtidig “gemmer” og “skjuler” sproget det,
    der ikke passer ind i dets syntaks.
    Nogle forskere mener endda, at de forskellige kulturers erkendelse
    er styret og begrænset af deres sproglige syntaks.

    Og arabisk er jo profetens hellige sprog – bl.a. fordi det er
    så upræcist og samtidig flertydigt, at det ikke kan oversættes.

    Jeg gad godt se syntaksens historie,
    hvordan syntaks hænger sammen med sociale strukturer
    og levevilkår, hos forhistoriske mennesker.

    Men på en måde er vi mennesker jo stadig i færd med at opfinde sproget.
    Måske en dag vil vi have et sprog, der rent faktisk kan udtrykke det, vi tænker.

    Som det er nu, tænker vi mere det, vi kan udtrykke…

    (Eksemplificeret med de tre punktummer)
    🙂

  19. Storfornuften Says:

    Hej Knud
    Herlig tegning med en masse dejlige levende ord… en kop urte te på en ellers blåfrossen dag:-)))

  20. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Hej, tak og skål 🙂

  21. Peter Says:

    #18 – Præcist. (så præcist som skriftsproget nu kan udtrykke det (på dansk)) 🙂

    Sproghistorie og etymologi er fantastisk berigende ting at studere – når man ikke skal til eksamen i det! 🙂 Hvis du har et universitet i nærheden, kan du “sidde med” ved et hold, der bliver undervist i det på dansk, engelsk, tysk, arabisk – eller hvad du nu måtte ønske. Eller måske er der et rent filologisk institut på stedet – men så er det HARDCORE ting, man bliver præsenteret for!

    P.

  22. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Av! Men jeg er lidt af en åndelig masochist, nogle gange.
    Dog har jeg en lav smerteterskel (terskesmertel) …

    Jeg har ikke læst Joyces Ulysses på originalsproget, fx.
    Jeg foretrækker Piet Hein, Benny Andersen og Halfdan Rasmussen.
    Og alle rockens kortfattede kanaler 😉

    Men sproghistorie er jo næsten historien om os mennesker.
    Vore tanker om verden ligger i ly af sproget.
    Vi undersøger det, som sprogets formulerede tanker
    får os til at spørge om.

    Og sproget er jo så igen opstået under vilkår, som vi
    dårlig nok kan sætte os ind i,
    ligesom en voksen ikke kan huske,
    hvordan det er at være et foster,
    for nu at sætte tingene på spidsen.

    Sætte tingene på spidsen?
    Jamen, så prikker jeg måske hul,
    og vandet går…

    Livets historie som
    skrønen om vandet, der lærte at gå:

    Først fandt vandet sig noget støv,
    og sammen fik støvet og vandet lavet
    et eksperiment, der tog milliarder af år.

    Til slut fik vandet endelig skik på støvet,
    så det kunne understøtte vandet med cellevægge.
    Og resten er – med forlov – ganske intelligent design :mrgreen:

    Men så kom sproget.
    Og resten er showbizz 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: