KS: Derfor blogger du

 

Mennesker er sociale dyr. Og når alle de andre går ind i cyberspace og leger “hér”, så går jeg også ind i cyberspace og leger “hér”. “Her” kan man desuden meget bekvemt udsøge sig netop den dialog, man har lyst til at tage stilling til netop nu. Vil man “tale” om hvirvelløse dyr, kan man finde eller oprette et blog-indlæg om dette.

Og folk svarer først, når de har lyst. Dette er særdeles høfligt af dem, for så undgår man fornemmelsen af at tale med nogen, der egentlig hellere vil rydde op i sin køkkenskuffe. Man får en veloplagt respons, som om folk lige er steget ud af morgenbadet. Ellers undskylder de gerne deres brandert.

“Her” er alle slags fester på én gang. Kan man formulere sig på engelsk, er der nogen at svine til alle døgnets treogtyve timer. Og selvom det er hyggeligt at sidde ved kaffebordet og gætte, hvor mange kameler, der går på en lystjagt, så har man “her” denne oplysning et klik og ni bogstaver væk – især hvis læseren nu tæller efter..

Og sidst, men ikke mindst, har man “her” en chance for – eller i det mindste et håb eller en drøm om – på én eller anden måde, måske ved et skæbnens lykketræf, at trænge igennem ytringsfrihedens sort-sols-agtige ordskvalder med et budskab, som muligvis kan gøre en forskel til det bedre, eller måske snarere afværge én af de mange tåbelige idéer, der florerer som influenza i kølvandet på de seneste “nyheder”.

Og det er jeg glad for. Jeg blogger, fordi du blogger, fordi Nogen blogger. Nogen begyndte, og snart blogger alle. Så bliver alle vore veloplagte samtaler bevaret for evigt, og vi behøver ikke frygte at blive senile. Vi kan bare gå på nettet og se, hvad det var vi lige havde gang i. Hvem ved, måske bliver det ligesom i sci-fi-filmene, og vi uploader hele vores store, fede, umulige ego. Så kan det ligge dér i cyber-space – og lære det!

 

Advertisements

Ingen kommentarer to “KS: Derfor blogger du”

  1. Bjorgit Says:

    Ja lad os smide det fede EGO i Cyper Space og blive FRIE. 🙂

  2. Hovsa Says:

    Gad vide om… der kommer engang hvor!! man bliver bange.. når man høre stemmer fra det mundtøj.. vi er født med 😀
    Jeg blogger også fordi…fordi…fordi… jah…derfordi 🙂 Det er da en herlig verden vi lever i .. er det ik’ ??

  3. fillefutten Says:

    😆

  4. Frejdig Says:

    Og når vores fede, umulige egoer, har ligget længe nok i cyperspace, kan de jo passende begynde at blogge med hinanden der. Sikke en ro, der blir’. 😀

  5. Bjorgit Says:

    #4 JA GAD vide, hvor mange århundreder der skal gå????? :mrgreen:

  6. Piraten Says:

    “Så bliver alle vore veloplagte samtaler bevaret for evigt og vi behøver ikke at frygte at blive senile”.

    Her er jeg nødt til at stille en slags diagnose. Enten må du lide af en særlig art senilitet specielt for udsatte Knudsand’er eller også lider du af en alvorlig øjenlukkertendens :mrgreen: Der kan også være noget tredje i vejen med dig som jeg slet ikke har indset 😉

    For hvad skete der for eksempel med EBbloggen og alle de skriverier, som der var “foreviget”? Joeh, de skriverier er slettet fra serveren nu, og vi bloggere flyttede hen på Nationenblog, hvis vi ville blogge videre “under samme flag”.

    Ergo er “evig tid” altså begrænset til cirka et par år i virkelighedens verden (plus minus tre på hver side) i cyberspace. Og det kan vi altså udlede af at du helt har glemt at alle vi bloggere altså flyttede i juni 2008. Her er et link til mit første blogindlæg, hvor jeg “lagde til Kaj” på nationenblog, det var den 12. juni 2008:

    http://piraten.nationenblog.dk/2008/06/12/saa-har-piraten-lagt-til-kaj-her/

  7. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Der går rygter om rigtig lang tid…

  8. Bo Says:

    Ja det kommer jo an på så meget Bjorgit.

    Men du har jo ret langt hen ad vejen Knud, men nu ikke generalisere, husk der er altid nogen der ikke blogger og logger på i samme udstrækning som de der intet andet har at lave, en tidsrøver er det også og gud hvor det irriterer mig at jeg kan lide det, blot ikke for meget, Bussen skal jo køres og man kan jo altid blive Pæd. Gog igen. :mrgreen:

    Cheers B:o)

  9. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 7 var til # 5.
    # 6 😆 Og du glemmer, at Psykoempaten har gemt det hele. Det kan snart ligge på en hjemmeside, et gratis lager el. lign.

    Snart kan gratislagre rumme et leksikon i et sandskorn. Tænk, hvis strandene er fulde af små chips med oplysninger om Agnete og Havmanden 😉

  10. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Bo, det må da være dig, der har ret langt hen ad vejen – du er jo chauffør.
    Jeg har lige spist. Jeg har ret i maven 😉

  11. Piraten Says:

    #9, jeg er bange for Psykoempaten måske ikke fik gemt det hele. Det jeg gemte, med samme program som Psykoempaten, har ikke med folks kommentarer med.

    Responsen er, for mig, det vigtigste ved bloggeriet. Men der er vi mennesker jo også vidt forskellige, så det er nok også forskelligt fra person til person, hvad man vægter mest ved blogning.

    #10, hahaha, så har du jo altså ret, hvis du har (mad)ret i maven :mrgreen:

  12. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 9 Måske lever vi allerede som bevidstheder i Guds eget lille cyber-space,
    og når vi lærer at tyde sandet, bliver vi oplyste – og downloader
    i Himmerrige med sved på panden og siger:

    “Pyyyha!
    Det gør jeg sgu ikke igen foreløbig!
    Men hold kæft hvor har jeg lært meget!
    For hver gang jeg dummede mig, blev jeg klogere.
    Og hold da fuldt stop, hvor var jeg dum!!”

    PÅ det åndelige plan er de dumme rigtig gode til at lære 😉

  13. Piraten Says:

    åh nej, nu skiftede jeg mening midt i en sætning og glemte at jeg skiftede mening (hvem er i virkeligheden præsenil? *GG*). Undskyld sprogspasseri i #11, hvor ordet “med” figurerer lige lovlig meget.

  14. Bjorgit Says:

    “På det åndelige plan er de dumme rigtig gode til at lære” JA JA JA. jeg erkender den sandhed, for jer, min brødre og søstre :mrgreen:

  15. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 14 – Men ikke for dig, se’føl i 😉
    # 13 Jeg så det ikke. Det er med sætninger som med ord: man læser tit det, man tror, der skal stå. En enkelt fejl registreres slet ikke.

  16. Bjorgit Says:

    #14 jo jo jo jeg har lært SÅ meget i denne inkarnation, at jeg måske snart er udlært. 🙂

  17. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Bare rolig, vi lærer videre “på den anden side” 😉

    Og der er mere
    uendelig meget mere
    for evigt alt
    for stedse borte

    Hvor blir det af?
    er det et syn?
    Hvad i alverden er
    det så, der ser?

    Det er mere
    uendelig meget mere
    for evigt alt,
    alt for meget til et øjeblik

  18. Bo Says:

    #10 Ha ja og nej, tænk nu hvis jeg kører forkert og vejen ender blindt og det ikke er muligt at vende, så håber jeg der står en pølsevogn, så jeg kan få en varm hund med hele svineriet, hvad det så er ved lige den vogn. :mrgreen:

    Cheers B:o)

  19. belladotte Says:

    enig med Knud Sandbæk Nielsen 🙂

  20. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 18 Endestationen ude ved Ryparken, ude i krattet, kunne da godt trænge til en pølsevogn 😉
    !)# 19 Velkommen i klubben :mrgreen:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: