KS: Grådigheden er systemets blodrøde tråd

 

En mere vertikal vinkel på kapitalismen…

(Eller skal vi sige: en vandet historie?) 

 

Tagkatten har skrevet et meget informativt indlæg: Et eksempel på finansverdenens grådighed.
Men grådigheden ligger for mig at se ikke i eksemplet, den ligger i princippet, i selve grund-idéen med systemet. En aktie repræsenterer grådighed: man ejer noget, man ikke bruger.

 

Selve ideen om repræsentation er grådighed. Fra naturen er vi filosoffer. Engang var vi jægere og samlere. Vi levede i knaphed, og bemægtigede os verden. Men nogle af os kunne ikke holde op med at kæmpe, og de bemægtigede sig derfor også medmenneskenes tanker. Denne åndelige imperialisme fandt sit bedste udtryk i penge og værdipapirer, som repræsenterer noget, ejeren ikke har brug for lige med det samme.

Omvendt udtrykker mangel på penge det faktum, at man har brug for det, den anden ejer – hvor det engang var noget i naturen, man havde brug for.

Det er derfor, penge omtales af Jesus, som de gør; en rig man kan få svært ved at komme ind i himmelen osv.: Psykisk forskning har vist, at mennesker fungerer bedst, hvis de ikke bekymrer sig for meget. Det samme sagde Jesus. (“Hver dag har nok i sin plage!”) Han sagde også: “mit rige er ikke af denne verden” (så vidt jeg husker), hvilket svarer til, at moderne virksomheder har fundet ud af, at kreativitet ikke fungerer særlig godt sammen med streng ledelse, vurderinger, kritik og belønninger.

Menneskeånden hæmmes af værdipapirer, fordi de ikke er her og nu, men repræsenterer en masse ting, der kun findes inde i vore spekulative, grådige og selvoptagne egoer. Men selvfølgelig er der folk, der lever i denne verden af repræsenterede værdier. Alting er for dem et sprog, som de bruger i en fortælling om noget andet. “Life is what happens to you, while you’re bussy making other plans!” (Lennon)

Penge er et sprog, med hvilket disse narcissister hele tiden fortæller sig selv og verden en løgn om deres eventyrlige fortræffelighed. I virkeligheden er de bare teknikere. Disse økonomers magt svarer til, at maskinmesteren tager roret på et containerskib, bare fordi han ved, hvor man skal dreje på hanen, eller fordi hans onkel ejer olien!

Og så har de deres nyttige idioter, de autoritetstro magt-tilbedere på højrefløjen i partiernes landskab; som også er teknikere, der heller ikke fatter, at skibet er et slaveskib – fordi de selv sidder på de bløde sæder, eller fordi de elsker at lege teknikere.

À propos “Hver dag har nok i sin plage!”: En rig mand har ikke nok i det, han kan bruge lige her og nu. Istedet går al hans tid med at skaffe ting, han påtænker at bruge en anden dag. Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg har tre boremaskiner og to elektriske skruetrækkere.

Således er al den rigdom bare misforstået emne: egentlig rigdom består i at have et tomt bagagerum og en masse energi. Så kan man flytte noget. Man kan møde andre mennesker og rumme dem, flytte dem og hjælpe dem på vej – og det er lige så fantastisk som at få børn! Det varer bare sjældent så længe, at nogen kommer i puberteten.

Fortabte i spekulationer og bekymringer, uden kontakt til det virkelige liv, sidder så disse dybt skizofrene paranoikere og ser deres illusioner briste, i takt med at værdien af deres værdipapirer og penge styrtdykker og falder til jorden. Jorden kalder, Jorden kalder. Korthuset falder, og det eneste, der stiger støt, er vores alder. Sålænge det varer.

Én eller anden sagde engang, at de ansatte i Verdensbanken skam gerne vil gøre verden bedre. Og det tror jeg da gerne. Men hvis man vil ændre kursen på et skib, må man op på broen og kigge ud. Man kan ikke sidde og lege med oliehanen og skifte nogle tandhjul (investeringer) ud.

Så de skal altså ud af deres egoer og  få øje på tidsånden, verdensånden og deres egen ånd, ikke mindst. De skal ud af det larmende maskinrum, hvor roterende hjul overdøver tanken (ikke olietanken, som er med på en banken). De skal se et større perspektiv end det maskineri, hvor hjulene kører rundt, og ingen kender retningen.  kan de begynde at dreje på roret.

Som det er nu, styrer økonomerne direkte fra maskinrummet, og de er ligeglade med retningen, bare hjulene kører stærkere og stærkere, og stemplerne i dieselmotorerne kan overdøve deres dødsangst! Markedet er et computerspil, der spilles af pubertære drenge med en stærk fascination af det teknisk mulige – og de hurtige profitter.

Det er dét, der er “systemet” – snarere mangelen på system. Det er mangelen på reel demokratisk indflydelse på retningen: “Vi kan ikke gå imod udviklingen!” hvilket er en anden måde at sige på, at udviklingen er et epileptisk anfald! Hvor er kaptajnen? Følg pengene!

Kaptajnen sidder og spiller poker i maskinrummet. Styrmanden er beruset af berøringen med roret. Andenstyrmanden prøver at få trediestyrmanden til at holde op med at ryge. I virkeligheden styres skibet af en lille, rynket nisse, der sidder på en lysende, grøn sky og griner sin røv i trevler…

Og vi sejler i et hav af blod, sved og tårer. Under en himmel af spildte håb og knuste drømme. På et slaveskib styret fra maskinrummet af énøjede julemænd på speed og xtc. Og så har jeg slet ikke nævnt fundamentalisterne. De svarer til et bundt ledninger, der ligger under en bunke fedtede klude lige ved brændstoftanken. Og nogen har sendt en meget stærk strøm igennem dem…

 

 

 

 

Advertisements

Ingen kommentarer to “KS: Grådigheden er systemets blodrøde tråd”

  1. Tagkatten Says:

    I modsætning til Fogh, er det ikke minimalstaten, du argumenterer for, men minimalmennesket.

    Grundtanken er jo ikke grådighed, men at man lader et overskud arbejde istedet for at lade det ligge på kistebunden – det er grådigheden, der skaber spekulationen.

    Minimalmennesket er et topegoistisk menneske – når det enkelte menneske har samlet og jaget nok til sig selv, stopper jagten og indsamlingen. Heldigvis fungerer det sociale menneske ikke på den måde.

    Foghs himmelvendte øjne, der faldt sammen med udtalelsen. “Jamen så går samfundet istå”, var nu ikke helt ueffen.

    Netop minimalmennesket, af alle, kræver jo netop at vi har et samfund, der kan samle op på alle de punkter, hvor individet selv ikke formår at slå til. Minimalmennesket er en kontradiktion, der end ikke kan acceptere konsekvensen af egen minimalisme.

    Men jeg vil give dig så meget ret, at minimalmenneskets absolutte modsætning er den grådige spekulant, der spekulerer for spekulationens skyld, og gør det uden nogen form for socialt ansvar.

    Socialt ansvar er et begreb, der er lettere at forstå, når man selv er afhængig af det, hvilket heldigvis langt, langt de fleste er.

  2. Hovsa Says:

    Hvad betyder en aktie… når man ligger 7 alen under jorden.. Tænk hvad gavn de har kunne gjort, imens der var liv… Bare en tanke 😉 Men en rygpukel giver kortere brædde mål.. når kisten skal dekoreres…

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    “man lader et overskud arbejde ”
    En kraftig fordrejning af virkeligheden. Det er måske nok i nyere tid i stigende udstrækning maskiner, der arbejder, men overskuddet arbejdet altså ikke.

    Man kan ikke vurdere “systemet” udfra det standpunkt, at det virker. Man må vurdere det ud fra, hvad der rent faktisk foregår, og hvad der kommer ud af det.

    Og så er det ikke samfundet, der samler op på alle de punkter, hvor individet ikke formår selv at slå til. Det er også, og især, teknologien. Det er høstmaskinen, der skaffer mad til os alle sammen, og det er Portlands maskiner og arbejdere, der skaffer os cementen til vore boliger.

    Jeg forstår ikke hvad du mener med minimalmenneske. Men jeg kender heller ikke mange, der bare stopper jagten og indsamlingen. Så vidt jeg ved er over firs procent af danskerne medlemmer af én eller flere foreninger. Jeg er med i fem. Derimod kender jeg et samfund, der aldrig stopper, før det er for sent.

    Jeg kender en inkompetent højrefløj, der vågner 35 år for sent og stjæler en afhandling om miljøet.

  4. Tagkatten Says:

    #3 Med at lade arbejde, menes at de penge, som folk investerer i firmaer, kan bruges til f.eks. produktionsmidler – altså penge, de har tilovers eller har sparet op. Sådan er grundideen – der altså også misbruges – måske ikke i juridisk forstand, men i hvert fald i moralsk.

    Joeh – samfundet har netop til formål at beskytte dets borgere, og hjælpe dem, der har hjælp behov, og det samfund er ikke minimalmenneskets samfund. For at samfundet kan levere de ydelser, som borgerne kræver, må der være et pengeomløb/aktivitetsniveau – altså en skat, der kan financiere det.

    Minimalmennesket er et menneske, der kun gør det nødvendige for at opnå det, der er nødvendigt for ham selv – en tilhænger af minimalsamfundet.

    Det betyder ikke at alle, der IKKE er minimalmennesker, er ødslere og frådsere.

    Hvilket gear verdens ressourcer og miljø kan klare, er en helt anden sag.

    Jeg føler mig rimeligt overbevist om at vi under alle omstændigheder kommer til at sænke aktivitetsniveauet i løbet af et par generationer.

    Idealismen vil sikkert sagtens kunne håndtere det, når man ser på miljø og ressourcer, men jeg tror ikke at idealismen vil have let ved at håndtere, at det også uvægerligt må betyde at denne nedgearing også vil gå ud over velfærden, men alt hvad det indebærer.

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Ok, så må maksimalmennesket ver den,
    der gør alt muligt for sig selv,
    og bilder sig ind, at det er for de andre,
    selvom det forurener og gør folk afhængige.

    Om at lade pengene arbejde: jeg ved det godt, det er selve sprogbrugen, der er manipulerende.
    “Jeg lader mine penge arbejde for mig!”, eller
    “Jeg lader mine penge arbejde for sagen!”
    – men det er stadig nogle andre, der gør arbejdet.
    Og de gør det for penge, fordi sådan plejer det at være.
    Pyramiderne blev bygget af velfodrede slaver, siger man.
    Om de fik penge? Og hvad så?

    “De gør det for penge,” fordi sådan er samfundet indrettet.
    Det er gammeldags, og vi sidder fast i det, fordi vi ikke kan forestille os andet.
    Og hvis vi prøver at forestille os noget andet, får vi at vide,
    at det ikke kan lade sig gøre, eller at man ikke kan stoppe udviklingen.

    Nu har den så stoppet sig selv, og menneskeheden er i krise
    – fordi vi ikke kan forestille os noget andet!

    Det er fordelingsnøglen, der er problemet. Der er ikke mindre mad på grund af krisen.
    Fødevarekrisen kom først, så folk dør ikke af, at den økonomiske krise har noget med mad at gøre.
    De dør, fordi de rige spiser for meget kød, bruger raps til diesemotorer og drikker for megen kaffe o. lign.
    Det er spild af ressourcer, når vi i stedet kunne gå til psykolog og få noget hjælp.

  6. Tagkatten Says:

    Måske kan man kalde det grådige, ødsle og ressourceoverforbrugende menneske for et maksimalmenneske – det kan man sikkert godt.

    Nu er det grundtankerne omkring delt ejerskab, jeg taler om, og holder op imod spekulationsverdenen, når den er allerværst.

    Mennesket er jo langtfra perfekt – menneskenes samfund er det dermed heller ikke.

    Jeg har ikke set samfundsformer, der bygger på andet end menneskets ret til at søge og arbejde for sin egen lykke, mod at aflevere en del af lykken til fællesskabet, overleve.

    Det betyder sikkert ikke at der ikke er andre samfundsformer, der er bedre. Det ser bare ud til at grådighed og begær er bedre drivkræfter end noget andet, der hidtil har været forsøgt.

    Og indtil da, må vi reparere videre på det vi har…………….

  7. Storfornuften Says:

    Knud Sandbæk
    Et rigtigt morsomt indlæg og fine billedere *G*, men jeg vil nok mere ligesom tk hæfte mig med problemet i forhold til problemet med og sætte begrænsninger for menneskers fortagsomhed, men på den anden side er jeg også enig med dig, at det er værd og undersøge om maksimal mennesket kan fungere mere i harmoni med sig selv og hvilke begrænsninger der kan pålægges maksimal mennesket uden og skade fornuftig fremdrift og udvikling.
    – Måske burde denne diskusion minmalmenneske vs maksimalmenneske udsættes og en og anden debat-proces…

  8. Piraten Says:

    I Tagkattens indlæg, som du linker til, skrev jeg i #2:

    “Hvis man har så stor appetit på penge at man finder på den slags stunts, for at få pengene til at formere sig, så bør man få gjort noget ved sit udprægede Onkel Joakim-syndrom. Syndromet består i al sin enkelhed af en sådan person retter sin kærlighed mod penge frem for at rette kærligheden mod et menneske”.

    Tænk, hvis det i stedet var sådan, at bankerne holdt øje med, hvornår grænsen for pengepugeri var nået og afsendte en henvisning til psykolog, når saldoen havde overskredet 250000 kr. Så ville psykologerne få mere kronede dage end de i forvejen har.

    Når man puger penge signalerer man at man ikke har tillid til at universet vil hjælpe en med at overleve. Der er altså endnu et indicium for psykisk sygdom. En fiskestang koster vel omkring en 100-krone, hvis man ikke er et mærkedyr, og et fiskekort koster også en 100-krone. Meget mere har man ikke brug for for at overleve. Ikke hvis man da også har gravet sig en jordhule, der er lidt smart indrettet. For nyligt hørte jeg om en tysk kvinde, der var “blevet vild”. Hun havde levet i en skov i 12 år. Hvis hun kunne leve i naturen i 12 år, så kan vi andre også:

    “En tysk kvinde, der har været forsvundet og savnet i 12 år, er blevet fundet i en schweizisk skov nær Bern. Hendes husly har bestået af ikke meget mere end en presenning og en paraply, oplyser politiet.

    Den 52-årige kvinde, hvis navn ikke er frigivet, var efter omstændighederne ved godt helbred.Den lokale skovrider, der jævnligt færdes i skoven, har ikke lagt mærke til kvinden. Først da en vandrer fortalte politiet, at han havde set en kvinde, der tilsyneladende boede i skoven, lykkedes det myndighederne at finde hende”.

    Fra http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-19910171.html?rss

    TV2-nyhederne oplyser at kvinden sagde at hun var på en mission, der skulle fuldføres. Jeg tror at kvindens mission er lykkedes. Hun har jo vist hele verden at man godt kan overleve i naturen og endda være ved godt helbred.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: