KS: Empati, sprogdimensioner og kunsten at høre musikken

 

Jeg ved ikke, om hjernen kan programmeres forkert.

Det er til dels en etisk vurdering.

Men den kan i hvert fald programmeres,

så visse visse egenskaber ikke udvikles.

 

Sociopati, for eksempel, er efter min opfattelse en defekt,

der skyldes, at folk ikke i barndommen har lært noget om indføling,

fordi deres forældre ikke ejede denne egenskab.

 

Hjernen formes og udvikler sig med vores erfaringer,

ligesom et træ vokser dér, hvor der er lys.

 

Et barns hjerne er et mylder af forbindelser mellem hjernecellerne.

Mange flere end en voksens hjerne har.

Dette er en slags sikring af alsidighed.

Men det kan ikke bruges til ret meget,

fordi det er komplet uoverskueligt

– omend muligvis sammenhængende, holistisk, helligt…

– så efterhånden forsvinder nogle af forbindelserne.

 

Barnet sorterer i sin hjerne

og kasserer det mindst brugbare først.

En barndom uden voksnes indføling/empati

fører altså til at barnet kasserer de celler og forbindelser,

der kunne udvikle sig til et center for empati.

 

Børn, der har været uden sproglig kontakt,

kan efter en bestemt alder ikke lære sprog ordentligt,

de kan kun udvikle et begrænset sprog.

For os andre virker de mindre end menneskelige,

omtrent som vi kan opfatte evnesvage som

dårlige konversationspartnere – indtil vi giver slip på os selv 😉

 

Men disse børn, der aldrig har lært at tale,

kan muligvis mangle en del overlevelsesevne,

de er aldrig blevet særlig gamle.

Jody Foster spillede med i en film om sådan et barn,

som vist nok heller ikke blev ret gammel.

 

Så mennesket har en sproglig dimension

at eksistere i, en dimension vi ikke kan undvære

hvis vi vil leve fuldt ud.

 

Ligesom Mengeles børn, der døde af mangel på berøring,

kan man sige, at vi mennesker ikke lever fuldt ud uden sproget.

Men det betyder igen, at vi i høj grad lever for hinanden.

Vores hjerne er altså en slags musikinstrument,

som lever af at deltage i menneskehedens symfoni.

 

Og sociopater er tonedøve. De har et lavt abstraktionsniveau,

og er så opmærksomhedskrævende,

at koncerten må udsættes på ubestemt tid.

Vi må først have sociopaterne ned fra dirigentens plads!

Re-replik:

http://hopsa.nationenblog.dk/2009/02/28/hovsa-hjernen-eller-hjertethar-man-brug-for-det/

Advertisements

Ingen kommentarer to “KS: Empati, sprogdimensioner og kunsten at høre musikken”

  1. Piraten Says:

    Det er jo neuropsykologi du her beskriver Knud:

    “Neuropsykologien er en disciplin inden for psykologien, der undersøger, hvordan processerne i hjernen påvirker menneskets tænkning, følelsesliv og adfærd. Den har forbindelse til lægevidenskaben og udsprang oprindeligt af den såkaldte neurologi, der er læren om nervesystemets sygdomme.

    En stor del af den viden, neuropsykologien har om hjernens funktion, stammer fra studier af hjerneskadede patienter, hvor man har kunnet lokalisere skaden og sammenholdt den med patientens fysiske og mentale evner.

    Betegnende for den moderne neuropsykologi i dag er forståelsen af hjernen som en plastisk og formbar størrelse, der i høj grad er afhængig af stimulation fra omgivelserne. Mennesket er netop kendetegnet ved en lang barndomsperiode, hvor den ufærdige hjerne kan blive præget af miljøet og lære mange af de grundlæggende sociale og kognitive kompetencer, der kræves for at blive et velfungerende menneske”.

    Fra http://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=943

  2. ankjer Says:

    En hjerne kan godt programmeres forkert. Hjernen er jo i realiteten kun en antenne/modtager.
    Derfor kan den komme ud for hjernevask, hvor den udsættes for bestemte, som regel, dårlige impulser.
    Derudover har hjernen ingen følelser uden at have fået impulser udefra.

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 1 Tjah.
    # 2 Med mindre, der er mere mellem skimmel og ord 😉

  4. ankjer Says:

    #3 Her kommer vi jo så ind i et helt andet kapitel.

    Når jeg siger impulser udefra taler jeg ikke om hvor de eventuelt kan komme fra. 🙂

  5. Hovsa Says:

    De små 30 cm. der er imellem mor og barn når det får sit bryst…er en vigtig del af det der sker imellem de to… De ord der bliver sagt bliver fanget af den lille og øjnene der fanges imens er ligeså vigtig… De første sandse indput, en lille hjerne får er meget vigtige… Så de børn der snakker lige så meget som Lotte heise må ha’ haft en snakkesagelig familie 😉
    Har nogle af de væsner som man godt kunne fristes til, at plante et stylle plaster over læberne… bare for at få 10 min…RO… 😀

  6. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    #4 Ok, jeg betragter egentlig også sjælen som noget, der er udenom kroppen – men i fire dimensioner, tiden ikke inkluderet.
    # 5 Amningen er vigtig! Men også tiden før fødslen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: