KS: Luk børnene ind

 

Luk børnene ind

 


Luk børnene ind

og slip de voksne ud

med barnesind

lad os tro på Gud

 

Den faste tro

kan du stoppe skråt

sjælens snøresko

må ikke skæres for småt

 

Men den frie tro

som er tillidsfuld

er sund og god

og så sjælden som guld

 

Slip troen fri

af kirkens læst

fri filosofi

tjener troen bedst

 

Luk børnene ind

og slip de voksne ud

det har ikke en pind

at skaffe med Gud

Advertisements

Ingen kommentarer to “KS: Luk børnene ind”

  1. Piraten Says:

    Nu kommer der lige et citat fra Antonie de Saint-Exupérys “Den lille prins”. Det er fra starten af bogen, efter det er blevet forklaret at forfatteren stoppede med at tegne, fordi de voksne alligevel ikke kunne se, hvad hans tegninger skulle forestille. Da han tegnede en kvælerslange, der havde slugt en elefant, så troede de voksne at han havde tegnet en hat. Da han så tegnede en åben tegning af kvælerslangen, der havde slugt en elefant, fik han at vide at han skulle lade være med at tegne kvælerslanger:

    “De voksne rådede mig til at holde op med at tegne kvælerslanger, åbne eller lukkede, og i stedet for at begynde at interessere mig for geografi, historie, regning og grammatik. Således gik det til at jeg i en alder af 6 år gav afkald på en strålende karriere som maler.

    Jeg tabte modet, da min tegning nummer eet og min tegning nummer to ikke blev succes. De voksne forstår aldrig noget helt af sig selv, og det er så trættende for børn evig og altid at skulle komme med forklaringer.

    Jeg blev nødt til at vælge en anden bestilling, og jeg lærte så at flyve flyvemaskiner. Geografien har ganske rigtigt været mig til stor hjælp. Jeg kunne med et eneste blik kende forskel på Kina og Arizona. Og det er meget praktisk, hvis man er fløjet vild om natten.

    Jeg har således hele mit liv haft en masse at gøre med en masse alvorlige mennesker. Jeg har omgåedes voksne meget. Jeg har set dem på nært hold. Det er min mening om dem nu ikke blevet meget bedre af.

    Når jeg traf en, som forekom mig at være et lyst hoved, gjorde jeg altid forsøget med min tegning nummer eet, som jeg har gemt lige siden. Jeg ville vide, om han nu også rigtig kunne forstå noget. Men hver gang svarede han: “Det er jo en hat!”. Og så talte jeg hverken med ham om kvælerslager eller urskove eller stjerner. Jeg talte med ham på hans eget sprog. Jeg talte om bridge, golf politik og om slips. Og så glædede den voksne sig over at have lært sådan et fornuftigt menneske at kende”.

    Klikkes på det efterfølgende link ses først “den lukkede tegning” af slangen:

    Klikkes linket herunder, ses den åbne tegning af slangen:

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeg synes, det ligner en hjemmerullet cigaret.
    Men ham der Antoine, han er helt god til at tegne cigaretter! 😉

  3. Hovsa Says:

    Legebarnet i den voksne krop må aldrig glemmes eller lukkes ude.. Så ender man med at blive en sur vranten klud ..der sidder og syner hen til ingenting… Fantasien skal plejes af en barnlig sjæl som gerne må hoppe og danse i den første vandpyt man passere… 😉

  4. Bjorgit Says:

    Jeps, vi skal blive som børn, være som børn, bevare barnets uskyld, tage os af barnet i os, give det barn kærlighed, så barnet ikke begynder at blive ubarmhjertigt og mobbende 🙂

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    men man bør også give plads til tungsind
    uden tungsind intet håb
    det er sjælens krig
    som nogle desværre omsætter til virkelighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: