Hej Verden

Jeg skriver dette om min blog nu, ca. to år efter jeg begyndte at blogge. Det er fordi jeg først nu ved, hvad jeg skulle skrive, hvis jeg skulle skrive en “Hej Verden” – “vejrudsigt”.

Min blog er for mig et sted, hvor jeg udtrykker tanker, som jeg bl.a. på grund af en overvunden psykologisk krise for længe siden, bilder mig ind at andre kunne have en smule glæde af. Ligesom alle andre, der har lært af livet, kan fortælle og dele synspunkter.

Hvis læserne er af samme overbevisning som jeg, kan jeg gøre for dem, hvad de gør for mig: de bestyrker mig i troen på alle menneskers ubegrænsede og ubetingede værdi – om ikke andet så som et filosofisk, og højst efterstræbelsesværdigt ideal. Jeg ville gerne leve i en verden, hvor dette ideal var det fremherskende. Livets dødelige gennemgang ville være uendlig meget lettere og lysere, og sandsynligvis mere lærerigt (hvad formålet så er med at lære, når men ender med at dø?).

Hvis de er uenige med  mig, kan jeg håbe på – og måske betragte som en udfordring, om ikke andet så et intellektuelt spil – at kunne overbevise dem om alle menneskers ubegrænsede og ubetingede værdi.

Og da jeg befinder mig på venstrefløjen, vil jeg gerne slå et slag for, at man ikke mistænker de lavest lønnede for at nære den samme grådighed, som man selv ligger under for, hvis man har haft som mere eller mindre bevidst mål at tilfredsstille sin egen.

I min egen situation som førtidspensionist er jeg mig stadig mere bevidst om den gradvis stigende forskel mellem min og andres, mere arbejdsomme menneskers opfattelse af verden. Man identificerer sig med sin situation, sit arbejde og sin familie. Jeg har i stedet for arbejde identificeret mig med en slags åndelig søgen på så mange områder som muligt, begrænset udelukkende af min tåbelige uvilje overfor opera, heavy metal, dansk.top og Poul Dissing/manierede sangere – o. lign…

Jeg skriver også udfra en musikalsk opfattelse af livet, med akkorder, harmonier/dishamonier og forløb, osv. Kontrapunkt, spis din egen lever! Musik er alt det, intet andet kan udtrykke, og dette er eksistensens triumf. Musik er så gratis, at jeg bare trykker på en knap. Men jeg foretrækker at spille selv, bare for ikke at vide, hvad der kommer…

Og derfor skriver jeg på en måde udfra, hvad jeg hører på P1 – for musikradio interesserer mig mærkeligt nok ikke. Jeg søger obskure kunstnere på Youtube el. lign. Men dog mest favoritter som <jethro Tull, Crosby & Nash (min svaghed) og hvad jeg finder i øvrigt. P1 er således min akillehæl.

Læsere kan derfor med fordel (knæk og bræk) fiske i DR’s P1 efter store dele af min illusion. Og illumination. Men ikke nation. Eller gage, eller sjov, eller andre lydlignende mis-ord!

Spat min fylla! Jeg komklungderer en trangværdst ovnen-i prunktøsen – for vi må jo ikke – kan jo ikke. glemme tøsen.

Hvad sproget angr er jeg

aaaaaaaaaandeles uvortsom!

Untaven melem os 😉

Advertisements

Ingen kommentarer to “Hej Verden”

  1. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    For eksempel har jeg for evigt glemt noget, jeg lige spillede, som passede mig stort og glædeligt. Borte – og sikkert ikke værd at høre på. Musikken er altså mere end blot noget, man kan lide at høre…
    :mrgreen:

  2. søren and Says:

    Really don’t mind if you sit this one out
    my word’s but a whisper
    your deafness
    a SHOUT
    I may make you feel
    but i can’t make you think
    your sperm’s in the gutter
    your love’s in the sink …..

    jeg kunne blive ved i timevis :o)

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 2 Ja, pladen varer i hvert fald længe, især hvis man skal have det hele med 😀
    Og tænk! Jeg havde en engelsklærerinde – Annelise Schønnemann – som brugte Thick as a Brick som undervisningsmateriale! Og så havde hun den rigtige udtale, en fin britisk overklasseaccent uden dikkedarer (eller diftoner!) 🙂

    Og så var hun intelligent på en sexet måde – eller sexet på en intelligent måde, eller begge dele…
    Så er skolegang knap så slem 😉

    And the sand castle virtues are all swept away
    in the tidal destruction, the moral melee
    the elastic retreat rings the close of play
    as the last wave uncovers the newfangled way…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: