MASKINEN: Vi snylter allesammen på de kinesiske bønder.

 

 

 

Jeg hedder Knud,

og jeg er beboer i Maskinen.

I gamle dage hed den Byen,

men den er blevet en maskine,

så nu hedder den Maskinen.

 

Maskinen lever af menneskerne, der bor i den,

og de lever igen af bøndernes afgrøder.

Men bønderne får ikke det for maden, som den er værd.

Mad er næsten det eneste, af alt det man kan få for penge, som har værdi.

Bønderne er fattige, og hvis de slog sig sammen,

kunne de få en ordentlig pris for deres varer.

Så det får de ikke lov til.

 

Min computer er bygget af kinesere,

som bliver fodret af underbetalte bønder.

Derfor er jeg en del af den maskine,

som underbetaler og undertrykker bønderne.

 

De danske bønder har i gennemsnit rimelige vilkår, tror jeg nok.

Men alle dem, der spiser mad fra underbetalte bønder,

er dele af den underbetalende, undertrykkende Maskinen.

 

Sådan må det nødvendigvis se ud for en kinesisk bonde:

han laver maden, så alle de andre kan have et godt liv i Maskinen.

Maskinen, som sluger hans børn og spytter dem ud som højrøvede

Erasmus Montanus’er, som ikke respekterer den jord, de lever af.

Maskinen som tvinger ham til at sælge sine varer med en mindre

fortjeneste end mellemleddet. Maskinen som ER mellemleddet,

og som bare sutter kræfterne og livet ud af bonden,

så hans søn er nødt til,

og fristet over evne og al forstand

til, at flygte ind i Maskinen.

 

Maskine vor,

du som er, og er i, Verden

Helliget vorde dit navn og alle dine logoer

kom med de rige.

Ske Din modvilje mod alt levende og uforudsigeligt.

Giv os i dag vor daglige drøm

og oplad os vore batterier,

som også vi downloader billeder af batterier,

og led os ikke til fristeder,

men frels os fra dét onde.

Thi de er rige, som har magten og æren, og der går evindelig ged i den.

Fandens!

 

 


 Mads Kiemen

Reklamer

Ingen kommentarer to “MASKINEN: Vi snylter allesammen på de kinesiske bønder.”

  1. Disciplen Says:

    Nemlig, ja!!

    😀

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Nu også med portrætfoto!

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Nu endda med forbedret portrætfoto!

  4. Peter Says:

    Vi snylter allesammen på de små kinesiske piger, der sidder op til 17 timer i døgnet alle ugens dage og ødelægger øjne, ryg og fingre for at producere høj- og lavteknologi til ingen verdens penge.

    De får knapt nok håndører, vi får luksus til meget lidt – og deres regering er USAs største kreditor.

    Men udenfor al politik er det os, der snylter.

    P.

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeps. Både bønder og piger.

    Og vi snylter på os selv! Vi har en indre svinehund,
    som snart har spist op
    og skal ud og have noget fremmed kød,
    fordi der ikke er mere kød på vort eget liv!

  6. Tagkatten Says:

    Jeg vil så nødigt skuffe……………

    Der er en udvikling, hvis vej må følges i det system vi har fordi der ikke er nogen, der har kunne få noget bedre til at virke.

    På alle niveauer gælder, at den, der kan udføre opgaven billigst, får den, fordi den, der skal have opgaven udført, ikke vil betale mere end højst nødvendigt.

    Som i Knuds egen husholdning, forsøger man at få mest muligt for de midler, man har.

    I den anden ende, KAN det betyde løntryk, men det KAN også betyde, at man er istand til at få opgaver, man ikke havde før, og dermed penge, man ikke havde før.

    De små kinesiske piger under Mao’s regimente, havde en hakke og en dårlig ryg i rismarkerne. Nu er værktøjet skiftet ud med lidt bedre uddannelse, og lidt bedre løn, så set fra den kinesiske piges perspektiv, har hun fået det bedre, fordi hun er på vej til at blive en del af os andre, der måler velfærd i materialisme.

    Der er det mærkelige med materialisme, at det kun er dem, der sidder midt i overfloden, der foragter den – dem, der ikke har den, jagter den, og skider højt og flot på idealer og ideologier om overflodssamfund og overdreven materialisme – disse tanker er luksus for folk med overskud og overflod.

  7. Tagkatten Says:

    …. og nu håber jeg da ikke at Knud skuffer ved ikke at skrive lidt om pengenes magt over masserne, og lidt om reklamens manipulerende magt……..

  8. Tagkatten Says:

    …. og nu håber jeg da ikke at Knud skuffer ved ikke at skrive lidt om pengenes magt over masserne, og lidt om reklamens manipulerende magt……..

    Men det er alligevel en mærkelig tanke, at summen af alle disse underbetalte hænder, har genereret en økonomi, der efterhånden er istand til at købe en stor del af USA.

    Det må være en mærkelig fornemmelse for amerikanerne – verdens mest frihedselskende folk – kapitalisterne over alle kapitalister, at opleve denne situation – at det system, de selv hylder, i de ‘rigtige’ hænder faktisk beviser at den amerikanske form for kapitalisme, er den mest magtfulde, men at andre beviser det for dem, og at det på een eller anden måde rammer dem selv.

  9. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Der er en top på den materialistiske kurve, en top der hedder velfærd. Alt ud over det punkt, hvor kurven topper, er spild af tid.
    Livet er i sig selv værd at leve, og sætter man noget i stedet, vil det føre til stagnation og sygdom. Ganske som man bliver fed og syg af mad, hvis den står i centrum, og ikke bare er brændstof – et middel til et højere mål. Forbrug som et mål – og som mål for velfærd – er sygdomsfremkaldende!

    “Hvis mennesker ikke får lov til at beskæftige sig med noget, de brænder for, bliver de syge!” sagde en proffessor i psykologi.
    Hvis pusheren, Kapitalen, insisterer på, at menneskelivet skal fyldes med varer og service-ydelser, vil noget andet gå tabt: friheden, fantasien, fællesskabet og fornøjelsen. Det kan spores i den manglende markante livsglæde i rige lande.

    Hvis al vores luxus skulle bringe glæde proportionalt med de problemer, de skaber i den anden ende (arbejde, forurening, stress, egoisme, materialisme), skulle vi være fuldstændig lallende lykkelige. Men vi bekymrer os, vi er stressede, vore børn savner voksenkontakt i de små samlebånds-børnehaver og i skolerne, og alle har travlt med at blive ét med deres eget Facebook-logo.

    Sagen er, at for 5 % mere lykke skaber vi 1000 % flere problemer, fordi teknologien er vokset os over hovedet. Ikke kun i forbindelse med krig, hvor det dog viser sig ret tydeligt i det kyniske tryk på en knap og atomiseringen af et større japanske byer og meget mere. Men også i forbindelse med den økonomiske krig om magten, og i forb. m. livet i det hele taget, hvor vi i stedet for at tage os seriøst af fx. mobning og manglende (hjertets) dannelse blot brokker os 24 7 over hudfarver og middelalderlære: vi går ikke fremad, vi slæber en død fod efter os!

  10. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Hvis det hele var så godt i den vestlige verden, hvorfor er det så en katastrofe, at Kina og Inden nu er på vej til at gøre det samme? Er lykken ensbetydende med denne katastrofe? Er vækst virkelig identisk med den nuværende, katastrofale udvikling? Skulle man ikke kunne forestille sig noget andet end dette vanvidsscenario, som Tagkatten synes at mene er den mindst dårlige løsning?
    (Det er bare virkeligheden indtil videre, menneskeskabt og til at ændre!)

    Eller er det manglende mod, håb, fantasi og/eller tro, der gør, at man lader sig nøje med det eksisterende?
    Er det måske en tro på det bestående, som nærmer sig autoritetstro?
    For selvfølgelig vil en veletableret, privilegeret og indflydelsesrig person sige,
    at han og hans cirkler gør deres bedste, og at det ikke kan gøres bedre!

    Og for ikke at skuffe Tagkatten:
    Det er og bliver de rige og magtfulde,
    der har det største ansvar,
    fordi magt og ansvar er ligefremt proportionale!
    Derfor siger man; “Den, der sover, synder ikke!”
    I søvnen har man ingen magt, hvilket kong Saul måtte sande!

    Folk, der ligger i koma plejer heller ikke at få skylden for ret meget…

  11. Tagkatten Says:

    Jow-jow, kære ven……

    Men det er stadig kun dem, der har det ulideligt let, der taler om tilværelsens ulidelige lethed……

    Alle de andre stiler efter at få det lige så let!

    Læg mærke til den overbærende og lidt hånlige hovedrysten, også vi har tilovers for den rige, der fra agterdækket på hans/hendes lystyacht i Middelhavet fortæller os, at lykke ikke kan købes for penge…….

  12. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Materialsme er åndelig nøjsomhed!
    Vi har det jo netop IKKE ulidelig let.
    Vor overdrevne livsstil løser IKKE eksistentielle problemer.

    Manden på lystyachten har de samme eksistentielle og andre problemer.
    Arbejdsløse får stress af intet at lave, KDY’eren keder sig bare.

    Hans eneste bonus er, at hvis han anstrenger sig kraftigt nok,
    kan han i et par uger opretholde og fastholde IDÉEN om det ideelle ved hans situation.

    I virkeligheden er han bare endnu en dødelig drengerøv,
    der rastløst griber ud efter mening i tilværelsen.
    Og jeg hører ham nok prale, ikke sige noget fornuftigt om lethed.

    Det var Milan Kundera, der talte om dét, og han havde det så vidt jeg ved ikke ulideligt let.
    Selv Barbara Cartland har haft eksistentielle problemer,
    som notorisk ikke bliver bedre af det kollektive katastrofescenario!

  13. Tagkatten Says:

    “Jeg” er ikke et synonym for “vi”……….

    Og den mætte har overskud til at tænke flere måltider frem i tiden – den sultne tænker mest og måske udelukkende på det næste.

    Men ellers er det godtnok nogle gevaldige udsagn, du kommer med:

    “Materialsme er åndelig nøjsomhed!
    Vi har det jo netop IKKE ulidelig let.
    Vor overdrevne livsstil løser IKKE eksistentielle problemer.”

    Materialisme og ånd er ikke forbundne på andre måder, end at kun den, med bugen fuld tænker på ånd – er maven tom, så tænker man på mad.
    Jeg påstår at vi har det ulideligt let – men at noget har det ulideligt svært med det.
    Vores livsstil har ikke noget med eksistentielle problemer at gøre, andet end som jeg har beskrevet herover.

  14. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Du snakker om mad hele tiden, Tagkat, jeg taler om den luxuxs, som gør at folk sidder på toppen af hver sin bunke ragelse og passer på det, køber forsikringspolicer og låser døre.

    Prøv lige at arbejde lidt med teksten her 😉
    Du er sgu nogle gange så fornuftig, at du overser det fantastiske!
    Menneskets potentiale er jo kastet i pølsemaskinen,
    og vi kommer ud på den anden side i to udgaver:
    dem med det rigtige, og dem med det forkerte skind!
    Indholdet har vi glemt, da slagteren trykkede på knappen…

    Jeg vil kalde det åndelig nøjsomhed, hvis folk erstatter liv med sikkerhed!
    Jeg kan uden videre citere Pink Floyd:
    “And did you exchange
    a walk on part in the war
    for a lead role in a cage?”
    (Wish you were here)

    Hvilket jeg tolker sådan her:
    “Byttede du en birolle
    i tilværelsens kamp ud
    med en lederrolle i et bur?”

    Eller med andre ord:
    Overlod du virkeligheden og arbejdsfællesskabet til de kinesiske bønder,
    mens du druknede dig i din forfængelige hovedrolle, din karriere i Maskinen,
    og i den dertil hørende forestilling om egen fortræffelighed?

    (Du er ikke synonymt med dig 😉 )

  15. Tagkatten Says:

    Nu har jeg spist madpakken, så det kan være at det hjælper 😆

    Mad skal du forstå som basale nødvendigheder og mæthed som at de nødvendigheder opfyldes – altså taler jeg i metaforer.

    Det, der ligger ud over basale nødvendigheder, er jo luksus – eller hur? Og hvad med det overskydende potentiale – det, der er tilovers, når de basale behov er indfriet? Hvad skal/må/kan man bruge det til?

    “dem med det rigtige, og dem med det forkerte skind!” – Jamen tak – det hjalp – det er jo altid “de andre”, der er trukket i det forkerte skind!

    Jamen hvad skal jeg ellers overlade til de kinesiske bønder?
    Hvad kunne jeg overhovedet have, der ville kunne berige deres liv?

  16. Peter Says:

    #6: “På alle niveauer gælder, at den, der kan udføre opgaven billigst, får den, fordi den, der skal have opgaven udført, ikke vil betale mere end højst nødvendigt.”

    Det er ikke korrekt, TK… der er, som ved alle andre generaliseringer, en pæn bunke undtagelser. Undtagelserne er enkeltsager og unddrager sig dermed regelsætning – tilsvarende er generaliseringer (som er nyttige, sålænge de bruges til det, de er beregnede til) ikke universelt valide, i modsætning til logiske regelsæt.

    Det knytter ind i en af de mest fascinerende og problematiske komplekser, der findes i såvel filosofi, evolutionær biologi og økonomi som i psykologi, sociologi og alle andre “bløde” fag: uselviskhed. Hvad enten man taler om moderkærlighed, heltemod, godgørenhed eller politisk solidaritet, så kan de fleste eksempler lægges i en alternativ forståelsesramme, så en selvisk motivation for handlingen/-rne kan argumenteres. Men de fleste nogenlunde objektive analytikere (objektiv i betydningen afbalancerede) vil erkende, at der er grænseeksempler, hvor en sådan forståelsesramme kun med stort besvær kan underbygges og fastholdes.

    På samme måde som Freud mod slutningen af sin karriere måtte erkende eksistensen af en alternativ, ækvipotent drivkraft i mennesket (thanatos, som komplementaritet til begæret), kan det i hvert af de ovennævnte felter argumenteres, at selviskhed/begær/magt ikke er den eneste eller – hvis det rette (= lange/overordnede) perspektiv vælges – den stærkeste kausalitet i udvalgte handlingsforløb.

    Der er de, der vil betale mere, eller modtage mindre – ikke fordi de er nødt til det, men fordi de ønsker at ændre fordelingen.

    P.

  17. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 16 Der er MANGE, en million danskere er involveret i frivilligt arbejde!

    Og hvis man glemmer ungdommens
    længsel og stjernedyb et øjeblik,
    kan man MÅSKE få øje på én og anden
    ensom ulv, der aldrig bliver voksen – i Maskinen!
    Men ude i eksistensens tusmørke hyler
    han sine lange toner, der stjæler tiden
    fra alle de flittige vagthunde og jagthunde
    og ikke mindst skødehunde: de lytter
    og lægger hovedet på skrå, så kedsomheden
    rinder ud af deres hoveder, og tiden forsvinder
    i en dagdrømme-agtig tilstand med en helt egen
    kronologi og et helt andet værrdisæt: Det
    som folk også drikker sig fulde for at opleve.
    Spirituøs inspiration i mangel af
    teknikker, som der er tradition for uden videre at fortrænge
    på vej til markedspladsen – i det stiveste puds!

    (Undskyld! 😉 )

    JEG synes ikke, mad er et spor godt billede på andet end mad.
    Hvis vi ikke får mad, dør vi.
    Hvis vi ikke får legetøj, kompenserer vi.

    Andre menneskers kontakt, derimod, kan vi ikke undvære.
    Men den kan ikke købes og videresælges,
    så den er så uinteressant som en udryddelsestruet orm.
    Rationelt set, ikkesandt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: