KS: Vinbjergsneglen Alfred og Den Ubehagelige Type (dr. Alfred og mr. Type)

 

Af og til ankommer en ubehagelig type til et selskab

Alle synes, det er pinligt, men ingen tager

ordet og konfronterer den pågældendes adfærd.

 

Ingen siger noget, før det for længst er for sent,

og vedkommende har satset hele sin identitet

på en selvopfattelse, der svarer til hans adfærd.

 

Han kan skrue sig op i en position med en holdning,

der fordømmer en bestemt kultur uforbeholdent.

 

Han kan lære sig selv at handle, som han tænker,

at gøre som han siger, at prøve at praktisere,

hvad han prædiker.

 

Før eller siden vil hans stolthed være vokset

i takt med hans modstand og foragt,

til dimensioner, der totalt afskærer ham

fra den mindste indrømmelse,

og han kan ikke længere imødekomme den del af virkeligheden,

som består i andre menneskers holdning.

 

Hvis nu nogen i tide

havde trukket ham til side

og fortalt ham om grunden til den bestemte kultur,

han så uforbeholdent fordømmer,

og fortalt ham om hans egen ubehagelige ”kultur”,

og dermed anvist det rimelige i et kompromis

– kunne meget være anderledes.

 

– – – – – – – – –

 

Helt nede på jorden:

A ankommer, taler for meget

og brokker sig især over X.

A bliver dermed i sig selv

værre end X.

 

Ingen stopper ham,

så A ender i bitterhed,

udstødt på grund af bitterheden,

og A bebrejder X yderligere.

 

B bør så tidligt som muligt

præsentere A for X

og mægle.

 

For A’s egen skyld.

 

Fred er noget, man først skal forhandle med sig selv!

Indtil man indser det, får man ikke fred.

Sådan er det bare.

Enkelt.

 

Det betyder ikke,

at man skal finde sig i alt.

 

Det betyder simpelthen,

at man skal søge freden

i sine egne forestillinger om krig,

fordi det er disse forestillinger,

der hindrer én i at reagere fredeligt

og dermed dæmpende

på ansatser til ufred.

 

Det er så simpelt, at jeg er sikker på,

at alle ved det. Men vi glemmer det,

lige så snart nogen planter en hæl

solidt i vores vinbjergsnegl Alfred.

 

Jeg kom så lige i tanker om det igen igen,

og ville prøve at skrive noget om det.

 

 

 

En lille anekdote

om politik

i et kikset sprog.

 

 

 

Men sådan går det,

og jeg gider ikke mere.

 

 

Sproget er en tæve, nogle gange.

Denne gang vandt hun…

 

 

KSN: Myresnegl og hjulhæl, protein på jern 2008

 

PS: Her skal uddeles ros til det tekniske hold.

 

Advertisements

Ingen kommentarer to “KS: Vinbjergsneglen Alfred og Den Ubehagelige Type (dr. Alfred og mr. Type)”

  1. Bjorgit Says:

    Mr typerne har bygget en betonmur omkring sig- kun indre jordskælv kan få den mur til at falde. spørgsmålet er, hvorfor byggede de den beton mur???
    ER det i virkeligheden fundamental usikkerhed??? Mangles den indre klippe ??? Har de bygget deres liv på sand????
    JEG tror det 🙂

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Ja, det tror jeg også.
    En usikkerhed i kernen, som forvrænger alle indkommende signaler,
    så de passer til forestillingen om, at man nok ikke er god nok.

    Jeg har simpelthen set det ske. Jeg har oplevet, at mennesker har forvrænget deres verdensbillede, så det kom til at passe med afgrundsdybe mindreværdskomplekser. Et godt eksempel er et menneske, der vejer helbredstruende lidt, står foran spejlet og finder sig FOR TYK! Eller et menneske, der ser godt ud og derfor tiltrækker beundrere, selv synes det er grimt!

    Historien om Kong Daul og David er godt nok gammel, men den er altså ikke gået på pension endnu.
    Saul var jo sikker på, at David ville slå ham ihjel. Og da David sneg sig tæt hen ved hans leje og stjal hans spyd og hans vanddunk, så Saul kunne se, at selvom David kunne, ønskede han ikke at dræbe ham.

    Men Saul var som bekendt en meget mistroisk person. Det samme gælder Humphrey Bogarts guldgraver-figur, Fred C. Dobbs, i The Treasure Of The Sierra Madre. Han illustrerer dette syndrom lige på kornet, den film burde være pensum i skolen!

    Hvorfra stammer denne mistro?
    Ja, eftersom den ikke kan stamme fra noget, der ikke er sket endnu,
    må den jo stamme fra noget der ER sket:
    Barndommen.

    Men så er vi vel ude i yderliggående,
    marxistisk socialpsykologi med rundkredspædagogik og indadvendt,
    selvoptaget, uproduktiv kaffeslabberads for menopauserende kommunister?

    Så hellere forkerte oplysninger, tak,
    end at skulle indrømme, at der sker noget i barndommen 😉

  3. Hovsa Says:

    Hvis man ikke har lært at give og ta’ imod… så får man det svær hele livet igennem…..

    At turde stole på sige selv.. giver en energi til, at give kærlighed og fred vidre…. Og ingen kan kæmpe en hel krig for sig selv uden indblanding, for hvor skulle man så få at vide hvad der bliver gjort forkert eller rigtigt… Bare en tanke 🙂

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Det var netop tanken 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: