KS: Vor storartede sans for et formål

Vor storartede sans for et formål er måske mere i vejen, end den er vejen.

Hvis vi kunne fatte alle livets nuancer og detaljer, hvis vi kunne overskue og gennemskue altet og få alle aspekter med, hvis vi kunne fortolke vort liv på alle måder på samme tid, kunne vi måske kvalificere os til en stilling som formålstjenligheds-dommere.

Men det kan vi ikke. Det er endda sådan, at hjernen udvikler sig efter en biologisk plan, der tvinger den til at sortere vinkler, detaljer og aspekter fra – alt efter det miljø vi vokser op i.

I nogle miljøer er det relevant at lære at være fintfølende og hensynsfuld. I andre miljøer er disse egenskaber irrelevante, og så udvikler vi andre egenskaber. Og hjernen følger så tilsvarende en anden udvikling. Og så sorterer biologien de irrelevante hjerneceller og aktivitetscentre i hjernen fra!

Det er samtidig sådan, at de mennesker, der har sorteret effektivt nok til at kunne følge et formål (dette er hensigten med den nævnte biologiske proces) bliver bedre til at klare sig under de eksisterende forhold. Man kan bedre samle og fokusere sine kræfter, hvis man ikke ser til siderne.

Derfor har vi en kultur, hvor vinderne tromler hen over andre mennesker og deres demokratiske principper for at nå deres mål. Og derfor kæmper demokratiske kræfter en urimeligt hård kamp for at få aspekter og hensyn med i handlingen, som ikke er synlige for de travle sejrherrer, som lige nu for tiden er de neoliberalistiske kapitalister, ja det vil sige, krisen gør måske nok deres sejr mere synligt Pyrrhus-agtig.

Vor såkaldte, og berømmelige, rationalisme er således blot en snæversynet, smalsporet og fikseret indbildning. Den sejrende tankegang er mindste fælles mål. Fornuftens grænser ligger i prioriteringen af objekter og begreber, der allerede er indenfor vor erkendelsesramme eller indenfor rammerne af allerede kendte foreteelser (markedsandele, moralsk svaghed, grådighed og manglende indsigt).

Og vor fornemmelse for formål, som er så stærk og målrettet, når det gælder markedsandele, og så svag, når det gælder filosofiens store spørgsmål, er i virkeligheden blot en opportunistisk sans for at tilpasse sig tidens strømninger.

Når dagsordenen er forførelse og øjeblikkelig vinding, bliver meningen med livet – denne elusive, undvigende pointe – til en uvæsentlig forstyrrelse, som kun kan spores i forblommede ord om planmæssighed, kundepleje og image – og altså i farten og skyndingen ting, der ligger INDENFOR erkendelsens grænser, og derfor paradoksalt nok lige det modsatte af den almindelige forståelse af livets mening som gådefuld!

Advertisements

Ingen kommentarer to “KS: Vor storartede sans for et formål”

  1. jaspar Says:

    Kommer der nogen i vejen i Vejen, så er de nok mere i Vejen end, at de er i vejen
    eller åz skulle de prøve landevejen :mrgreen:

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeg har engang prøvet at lande vejen, men den ville ikke landes! Den sagde, den var ulandelig!
    Måske var det vandvejen, jeg havde fat i?

    PS: det var nu ikke i Vejen, men i Vejenbrød, hvilket brød med traditionen om brødløses vej til vand og brød anno 1836 ❗
    Men andet var der sådan set ikke i Vejen 😉

  3. Hovsa Says:

    Det er filme svært, at skulle ku’ det man skulle huske og lære på kort tid og helst i omvendt rækkefølge….
    Hensyn er det noget man lære idag… ?
    At tænke med en mekanisk del er lige så svært, som at finde en bruglig kugleramme af kvalitet 😀

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Erhvervfolk bruger ofte udtrykket “Tænk udenfor boksen!” – fra det engelske “Think outside the box!” – men de er immervæk nødt til at tænke på kassen hele tiden alligevel!

    Det ligger simpelthen i de økonomiske vilkår her i verden, at al tænkning begrænses af hensyn til omsætningen. At man så kan bruge en smule af den kreative tænkning, betyder bestemt ikke, at man derfor nødvendigvis er disponeret for eller interesseret i kreativ tænkning for dens egen skyld.

    Det er lidt ligesom at være fast lønnet zen-buddist: det er en hylende grinagtig vanvittighed 😎

    Det minder også om at gifte sig med sin thailandske husholderske – af kærlighed 😐

    (Det holder sikkert fint i mange tilfælde, men det kan velsagtens være svært at glemme, at man forlænger hendes forventede levetid til det dobbelte, eller at hendes alternativ var at ryge og rejse, hjem til et Bangkok, der ikke har brug for en kvinde i hendes alder! – jeg er vist blevet smittet af Knud Romers kyniske udtalelser i “Forfatteren, filosoffen og fremtidskvinden”, et program i DR P1)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: