KS: Forretningsmanden og immam’en

 

Dane skriver et beundringsværdigt kort indlæg, Fanatiske arabere., som omhandler den seneste udvikling i konflikten mellem to demokratisk valgte administrationer, Israels og Ghaza-stribens.

Der er grupper på begge sider i enhver konflikt, som på grund af egoistiske hensyn ikke er interesserede i fred.

Begge sider får støtte udefra, både fra regeringer og våbenproducenter. Og eftersom regeringerne i stor udstrækning er købt af våbenindustrien – den største industri i verden, ikke mindst takket være Bush-administrationens taktiske manøvrer på dens vegne – skal der nok skrappere midler til end en lille finanskrise.

Våbenlobbyen kan man nok kun fjerne ved guddommeligt ombud: en fredelig (ɔ: åndelig) revolution. Våbenlobbyen rangerer LIGE under Gud!

For våbenlobbyen er nemlig vævet sammen med hele resten af den private sektor i ÉN STOR AMORALSK LOBBY, hvis mål er at sikre, at folk ikke kan klare sig uden økonomiske løsninger på alle livets situationer.

Penge er blevet de riges sammensværgelse imod sand liberalisme og dermed imod sand socialisme, frihed fra både åg og pisk, og frihed til eget liv og egne værdier, fremfor kommercielle værdier.

Det, man skal fatte i forbindelse med krig og religion, er at egoet ER satan. Satan betyder modstander, og egoet er modstander af helbredelse, sund fornuft, ærlighed og sandhed. Fordi egoet er løgn, egoet er en illusion, egoet er en snylter på sjælen, en snylter som forskubber barnesjælens opmærksomhed FRA legen og OVER PÅ forfængeligheden og stoltheden, egoets to ben.

Sjælen er levende og med i verden. Egoet er kun med i forsvaret af uvirkeligheden. Sjælen er en frit strømmende energi, egoet er et kortsluttet kredsløb i porten ud til friheden. Og egoet er samtidig systematiseret i alle menneskelige kulturer.

Man kan blive ugleset, hvis man ikke er egoist, men hvis man ikke afslører nogen som helst kontakt med flere end to dimensioner, får man lov at være i fred, både i det socio-økonomiske og i det fundamentalistisk religiøse samfund.

Hverken forretningsmanden eller immam’en ønsker at høre forstyrrende tale om en anden måde at gøre tingene på, en anden verdensorden og et andet menneskesyn, som ikke indebærer at man ser ned på andre mennesker.

Både forretningsmanden og immam’en er afhængige af egoets forfængelige, hierarkiske ambitioner – som er kompensation for ydmygelser i fortiden.

Hvis ikke folk stræber, forsvinder både forretningsmanden og immam’en. Den enes lykke ved at kunne få andre til at slave, svarer til den andens lykke ved at sætte andres beundring i stedet for egen erkendelse.

Faktisk er penge en religion, med alle dennes kendetegn, især dette, at den får de mange til at stræbe for de fås forstillelse, fremfor at give alle fri til at eksistere med liv og sjæl.

Dybest set fører vi kun krig på grund af de primitives hån og de sofistikeredes frygt, samt alles forfængelighed og forstokkethed. Og så naturligvis våbenlobbyens grådige bagmænd og krigens ærekære præster.

 

“Går det for hurtigt, piger?”