KS: Hvilken film ville du vælge, hvis det var dit LIV?

 

De fleste kender efterhånden den leg med tanken, der går ud på at vælge tre bøger, man vil have med på et ophold på en øde ø. Men hvis man nu skulle leve i kun én af bøgerne, hvad så?

Nu læser jeg ikke mange bøger. Jeg betragter skønlitteratur på samme måde som musik: talentfulde mennesker med en udfordrende økonomi frembringer et billede af verden, der svarer til deres talent. Men ikke nødvendigvis kloge mennesker, der kan fortælle mig noget nyt.

Når det kommer til film, er det noget andet. Film er naturligvis resultater af et samarbejde mellem producenten – det er ham der har pengene, og som intet producerer – og instruktøren og manuskriftforfatterne, skuespillerne, oversættere, undersøgere, klippere, teknikere og Tordenskjolds fodfolk. Og så er det hurtigt overstået.

Så flere mennesker samarbejder om et resultat, der giver færre underholdningstimer. Det begynder at skeje ud, det her. Men det tiltaler min dovenskab at vælge filmen som flugtmulighed, og så “sker” der sommetider noget nyt i en film.

Men hvis jeg skulle leve mit liv i en film, tror jeg jeg ville vælge en fransk film, så jeg kunne få noget på den dumme og lære et nyt sprog. Spøg til side, hvis HELE mit liv skulle leves i én eneste film, ville jeg begå selvmord. Næste spøg til side!

Jeg begyndte at skrive uden at kende svaret på mit eget spørgsmål, jeg kan jo heller ikke vurdere en film, hvis jeg lever inde i den, da jeg så ikke ville kunne sammenligne med en anden film – med mindre hovedpersonen ser en film i løbet af filmen!

En mand påstod i radioen, at Tonga-øernes befolkning er lykkelige. Men hvordan kan de vide, at de er lykkelige, hvis de ikke har valgt ulykken fra? Han siger, at de ikke er interesserede i moderne bekvemmeligheder, men har de levet med dem og valgt dem fra, eller har de bare leget med dem og lagt dem fra sig? Det siges at være svært at stå af ræset, når man først er oppe i fart.

Om indlæring hedder det – også i radioen – at vi mister evnen til at lære fremmed nyt, efterhånden som vi bliver voksne. Til gengæld får vi lettere ved at udvide den viden, vi allerede har tilegnet os – gjort til vores egen. Som Rudolf Steiner skriver, lærer børn ved på alle planer at imitere deres omverden. Senere bliver det til en udvidelse, uddybning og forståelse af det allerede kendte.

Så hvis man er halvvejs gennem livet kan man ikke bare flytte til Tonga. Man er allerede så meget oppe i omdrejninger, at man vil gå helt i stå, hvis man sagtner farten tilstrækkeligt til at lande på jorden. Den vestlige verden svæver et sted i det himmelblå, uden kontakt med de tre milliarder hårdt arbejdende fattige, som gør det hele muligt. For tiden bor de fleste i Asien.

Og for dem er vores verden som en film. Jeg tror jeg ville foretrække den danske udgivelse, den forekommer mig mindst hysterisk. Men hvad ved jeg, jeg tolker jo bare min egen verden, jeg ved ikke engang, i hvor stor udstrækning den findes udenfor min forestilling.

Jeg begynder at tvivle på at jeg, i løbet af de minutter det tager at skrive dette, kan finde en film, jeg kunne holde ud at leve i. Min hjerne har ikke sendt mig et billede, jeg kunne lide. Den film, jeg ville foretrække at leve i, er ikke lavet endnu. Men hvad, man har jo ikke noget valg i virkeligheden, så nu må jeg træffe en beslutning i fiktionens verden.

Jeg tror jeg vælger et radioprogram i stedet!

Ok, sådan kan man ikke slutte noget. Jeg må finde mig en film, jeg ville kunne holde ud, ellers har jeg spildt den tid, jeg har brugt til overhovedet at forfølge denne tanke. Tilbage på nulpunktet står en uendelig række af tanker i kø for at blive tænkt, men jeg er ikke hjemme, jeg er på jagt efter en film, jeg kan lide.

Jeg tror, jeg ved det! As Good As It Gets (1997) med Jack Nicolson og Helen Hunt! Noget af det bedste jeg har set, rigtige mennesker med humor og vanvid, ikke for megen trafik, og en sød dame med ben i næsen. Og så er Melvin Udall et lige så stort røvhul som jeg, så jeg ville passe fint ind. Han kender oven i købet sit problem, fordi han har en psykoterapeut eller psykolog, der kan fortælle ham det! Dén film kunne jeg holde ud at leve i, tror jeg.

Men det er nok, fordi jeg kender slutningen…

 

 Det er Jack Nicolson til venstre.

 

Billedet fandt jeg her:
http://www.tinyurl.dk/4825

Reklamer