KS: Overvågningskameraer og parasitter – og deres børn

 

Hvis man sætter overvågningskameraer op i et boligområde, skubber man bare kriminaliteten i videre til et andet boligområde.

Problemet med kriminalitet skal løses ved roden, som er manglende opdragelse. Og med opdragelse mener jeg ikke bare en masse ordninger, regler, overvågning, sanktioner og forbud.

Opdragelse må og skal først og fremmest indeholde kontakt med forstående, respektfulde og i sig selv hvilende voksne – ellers er det kort sagt bare sådan, at vi er nødt til at have advokater, politi og retsvæsen. Kedelige typer. 😉

Jeg hævder ikke, at man kan udrydde kriminalitet. Men jeg er sikker på, at den (kun) kan mindskes med et mere åbent, socialt liv, hvor børn og voksne er fælles om nogle ting (og ikke om andre).

Og det er et historisk faktum, at der findes forældre, som ikke har overskud, erfaring og information NOK (- og af den rette slags -) til at være forstående, respektfulde og hvilende i sig selv.

I den situation bør børnehaver og skoler efter min mening løfte den opgave, som nogle af forældrene ikke kan løfte. Skolesystemet bør derfor prioriteres langt højere, end man gør idag.

Med hensyn til at hvile i sig selv, hjælper erhvervslivet virkelig ikke til: ungdommen er det mest købedygtige segment, og den bombarderes med budskaber, der er velegnede til at udrydde al selvrespekt, eller gøre den betinget af salgbare produkter.

Reklamen er designet, så den kan skubbe dig ud af balance på netop det rigtige tidspunkt. Det er blandt andet takket være information, som erhvervslivet kan købe af Google.

Disse informationer indgår i det, der hedder markedsanalyse, og som går ud på at regne ud, f. eks. hvordan man kan skubbe til dig på det rigtige tidspunkt – og på den rigtige måde og alt mulig andet.

Desuden er det jo de voksne, som skal skaffe pengene, og de skal til formålet og ulejligheden løbe så stærkt, at de ikke har tid til børnene.

Men børnene er snart heller ikke interesserede, for de har jo alt deres legetøj. Så på denne måde kanaliseres forældrenes kærlighed gennem erhvervslivet og over i ungerne.

Og på vejen tager aktionærerne så lige deres andel, og skattefar skal også have lidt til at reparere på de stressede, nedslidte voksne – før eller siden.

(Og alle almindelige mennesker – og det vil sige lønmodtagere, især i global skala – har samtidig allernådigst fået ulejlighed til at bevise deres eksistensberettigelse ved at deltage i ritualet – ved at passe et job!)

Her har jeg så beskrevet erhvervslivet som en parasit, der suger voksnes energi og giver en smule af den til børnene, men tager en stor luns til sig selv – og til forskning i, hvordan man kan blive ved med at holde denne transaktion kørende og kronisk.

Jeg har slet ikke nævnt al den tid, der spildes, når unge skal skoles og føres ind i en rituel verden af kundeforhold og ansættelsesforhold og parforhold. Når de skal bruge ti gange så lang tid på indlæring, som den behøver at tage, bl.a. fordi kulturen ikke bare tugter, men desværre også i nogen grad ødelægger naturen.

Jeg ved godt, det er tarveligt at sige sådan om vor dyrebare teknotopi, vor fagre nye verden og især vor højt elskede teknologi, som snart vil løse alle de problemer, den har skabt, og endda også nogle af vore patologiske problemer, JA, nogle vil mene, at æven vore eksistentielle problemer kan reduceres med teknologi. En morsom tanke.

Det er tarveligt. Men sådan ser verden ud gennem mine aftenbriller. I dét hjørne.
– I øvrigt er kriminaliteten ikke højest blandt unge, men blandt 45 -55 – årige – ifølge en sidebemærkning i Radioavisen for et (halvt) års tid siden…

Reklamer

Ingen kommentarer to “KS: Overvågningskameraer og parasitter – og deres børn”

  1. Bo Says:

    Overvågnings samfundet er der vist ikke mange der bryder sig om, heller ikke jeg. Men jeg er glad for at vi har fået det i vores Busser! Ambivalent ❓ Ja det må jeg vel sige at det er jeg i forhold til det, for hvor stopper det. ❓

    For du har jo ret, men samfundet er efterhånden ikke beregnet til Børn, de er i vejen nogle steder. At man fandt på at lave Skolefritidsordninger på Skolerne, var og er en Dum måde at give Børn et fristed, når det nu ikke kan ske hjemme, fodi både Mor og Far arbejder. Så er et sted uden for Skolen da en bedre løsning.

    Cheers B:o)

  2. Danerland Says:

    Så er det jo lige, at man får den tanke, at gå ind i overvågningsbranchen.
    Hvis nu opsætter video kameraer nok op, så kan vi jo ” skubbe ” problemet hele vejen ned igennem Europa, indtil de er hjemme i sandet igen.

  3. Hovsa Says:

    Den onde cirkel er opfundet.. Mon den kan brydes, ved nogle forandringer ! Hvorfor er vi ikke født, med et øje i nakken 🙂

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 1 Jo, der er mange, der er glade for “trygheden” :=

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 2 Og hvis det ikke hjælper den tredie verden, så ER markedskræfterne nok ikke ansvarsfulde 😉

    # 3 – og et øje på hver finger 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: