Sandheden er ballasten ombord
på det skib som hedder mennesket.
Hun kunne også være konstrueret
til at sejle uden ballast,
men nu er hun sådan.
Hun skal have en sandhed liggende
lige over kølen, så hun ikke
gynger for meget og bliver søsyg.
Sandhed er så at sige
en vigtig del af designet.
Det pudsige er, at sandheden er ustabil,
den skifter hele tiden beskaffenhed…
Sandheden er sanselig,
den ligger under al kritik
og under alle billige tricks.
Menneskelivet er en umulig balancegang
på tidens midtpunkt, nuet.
Men også nuet er umuligt at fatte, og
balance er en by i Rusmiddelland!
Livet er i konstant ubalance,
derfor al denne bevægelse.
Aum
ॐ
Advertisements
november 26, 2008 kl. 3:08 am |
Hvordan kan sandheden være ustabil? Sandheden er vigtig for mig, for jeg gider ikke, og kan ikke leve på en løgn 😉
november 26, 2008 kl. 3:24 am |
For mig er sandhed det samme som virkelighed.
Men virkeligheden synes at være afhængig af min holdning til den.
hvis man så kunne fokusere på sin egen mest lykkelige tid,
ville man nok finde, at det var,
når man skal ordne noget,
der udfordrer tilpas,
viker meningsfuldt
og foregår sammen med andre.
Nogle ville sige:
Sandhed er, når jeg manipuklerer med andre.
november 26, 2008 kl. 3:31 am |
OK, sandhed og virkelighed hører sammen, og det handler om at leve i nuet, men hvordan kan den så blive ustabil, når du eller jeg selv har indflydelse på den?
Det sidste du nævner, er jeg ikke enig i, hvis du mener at sandheden manipuleres, for så er vi jo ovre i løgnen….ikke?
Noget medier benytter sig meget af.
november 26, 2008 kl. 3:49 am |
Alene antallet af viljer i verden gør sandheden ustabil.
Vi har kun hinanden.
Hvilken sandhed ser vi i hinanden osv.
De kollektive sandheder er ikke sandheder, men fokusierings-resultater.
Medierne bestemmer, HVAD vi og politkerne taler om.
Hvem ejer medierne?
Hvilke historier holder os kørende?
Hvem kører vi for?
Hvorfor ved vi ikke det i en såkaldt demokratisk, civiliseret verden?
november 26, 2008 kl. 4:05 am |
Uhhhada du kommer med mange spørgsmål, jeg vil prøve her på falderebet, før jeg daffer i seng 😉
Enhver, mener jeg er sin egen vilje, dersom de vil sandheden.
Jeg tror på mine medmennesker, indtil de har bevist det modsatte, deri ligger en sandhed.
Jeg ejer ikke medierne, jeg køber mig til mange af de subjektive nyheder.
Mit og mine nærmestes liv holder mig kørende, måske skulle den have været i omvendt rækkefølge, men
klart det samfundsmæssige omkring mig er da så absolut ikke uinteressant, selvom jeg konstant skal sortere, om det er
virkelighed/sandhed, og alligevel blive usikker (shit).
Nu blev min hjerne træt, men jeg regner med at vende tilbage til dig Knud, emnet er interessant….helt bestemt og godt skrevet, Knud! 😉 Sov godt når du når dertil 😀
november 26, 2008 kl. 11:58 am |
Jeg sov allerede mens du skrev det sidste 😉
november 26, 2008 kl. 12:13 pm |
Livet er een lang kamp for at få styr på uordenen.
Men livet ER uorden.
Med total orden ophører livet.
Så let at vide, og så svært at forstå.
november 26, 2008 kl. 12:30 pm |
Hvordan kan man finde usandheden, når den der videre bringer sandheden, ikke taler sandt?
Den der bringer den sandhed, som de endda! MÅSKE selv tror på men vidne om, at det der bliver sagt er falsk.
Hvordan kan den, der bringer det usande, have samvittighed til, at vide, at det ødelægger meget? for den der modtager usandheden og endda tror..
Hvordan kan det lyde i ens hjerne tro, at finde ud af, at det usande er sagt for, at finde rum til at være ophøjet, for de mange i den tror, at man bliver anset for næsten en gud.. (troen på det usande, fra ens egen mund)
Sandhed er vejen til virkeligheden, en erkendelse af sig selv og tør at stå ved, hvem er jeg?
Og hvem er du? Jeg/du ser med vores sanser. Danner et billede af det der bliver set. Danner sig måske et billede, sandt eller falsk! af det man ser eller høre!
Virkeligheden, sandheden er vejen frem men for nogle den svære vej.. Jeg er! ja.. hvad er? Egoet gror, bliver til usandheder for at kunne følge med i de løgne og usandheder for at kunne holde ud til at være til, når denne vej er indtaget for, at være gud i den usande side, af det påtaget liv.. opfindelse af sig selv..
november 26, 2008 kl. 4:28 pm |
Nemlig!
november 26, 2008 kl. 4:58 pm |
Tagkat! vil det sige, at livet så ikke må være et kaos “Med total orden ophører livet.” uden at det vil gå hen og blive orden i rodet eller mangel på samme 🙂
november 26, 2008 kl. 5:02 pm |
Jeg forstår altså ikke spørgsmålet – vil du prøve at omformulere det?
november 26, 2008 kl. 5:09 pm |
Tagkat bare en anden formulering 😉
“Livet er een lang kamp for at få styr på uordenen.
Men livet ER uorden.”
november 26, 2008 kl. 5:33 pm |
Uorden eller kaos – det er nok forskelligt hvad man trives bedst i.
Men jeg ser at mennesket har et ønske om at skabe orden i kaos/uorden, men da livet ER uorden, bruger vi det meste af tiden på at rende rundt efter vores egen hale.
Der er jo ligefrem tale om en ‘disorder’ – en mani – at overdrive perfektionismen. Vi kan sgunte klare det, hvis der er for meget orden – alt andet går i stå i forsøget på at skabe orden, og vi bliver dysfunktionelle.
Hvad ville der ske, hvis det lykkedes at få TOTAL orden? Vi ville kunne følge udviklingen i kaos-teorien både forlæns og baglæs – se universets opståen og det afslutning, og hvad ville det bringe os?
november 26, 2008 kl. 6:12 pm |
Det uforsigelige er også et kaos.. vi kan jo ikke styre, hvad de valg vi vælger skal gi’ af uforudsigelige hændelser.. Og godt det samme.. for ellers ville vi alle jo, sidde i vores små huler af angst for, at kunne se fremtiden..
Godt at der findes både rod, uorden, Kaos.. men det er kname også godt, at have eller få styr på den..
Men tilbage til det med at være et sandkorn i sandheden .. måske en by i sahara 🙂
november 26, 2008 kl. 6:19 pm |
#14 Jaja – jeg skal nok……….
Ingen kender sandheden!
Ethvert forsøg på at beskrive den, besmitter det, men det er jo klassisk!
Den, der bringer sandheden, har kun den sandhed, han selv ser. Hans sandhed – ikke din.
Og hvilken af dem er sand?
Sandheden er, som Knud beskriver den – pisse upålidelig!
november 26, 2008 kl. 6:21 pm |
Hmm set udfra mit verdenshjørne så hviler naturen og universet i sin egen orden- havets ebbe og flod- månen der skifter faser, årtiderne der skifter hos os- en orden er der i det-
MENNESKENE skaber UORDEN i ALT-
Bare min mening-
Jeg er begyndt at foretrække havet- det store- vilde-skønne-farlige-blide hav- fremfor mennesker-
Jeg kunne godt bo tæt på havet, helt alene og bare lade mig fylde af havet- månen-solen og stjernerne- det føles fuldendt
balanceret indeni-
november 26, 2008 kl. 6:33 pm |
Underligt Bjorgit !!! Den samme føelse har jeg faktisk… Havet med dens uransagelige skatte og dufte. Den kan få tankerne til at blæse i vinden, ligesom sende dem der hen hvor man kan se nye løsninger og finde svar på! om det er sandt det man høre og ser eller føler, tankerne får frit løb !
Man ved at det aldrig kommet til at blive styret af mennesket og derfor kan det kun være sandheden, det smider i bølgerne !
november 26, 2008 kl. 6:35 pm |
Tagkat! vi kan kun være enige 🙂 Hvem har nøglen til sandheden som kun kan kommer ud fra det menneskelige og så kommer valget ! stoler man eller ikke !
november 26, 2008 kl. 6:36 pm |
Ja- havet kan intet menneske styre og kontrollere-for mig er havet Gud- mon vi ER blå fisk der steg op ad havet???
Ja- alt uvæsentligt forsvinder med omgang med havet- havets tone er vidunderlig og evig-:-)
november 26, 2008 kl. 7:26 pm |
Jeg behersker kaos.
november 26, 2008 kl. 9:41 pm |
Alt, hvad der kan siges om sandheden, må nødvendigvis være usandt.
november 26, 2008 kl. 9:49 pm |
Hvornår ved man så, hvornår hvad er hvad ? Sandhed er vel når man holder sig til virkligheden uden at bygge på ! Og det er nok også nemmere at huske hvis historien ikke er sagt med eventyrets tone ” DER var ENGANG ” De eller det dem deres levede lykkelig, til deres eller dets endelig.. I håbet om at blive husket som en herlig Gut eller gutinde 😉
november 26, 2008 kl. 9:53 pm |
Sandhed er i hvertfald i sin væsentlighed forskellig fra SANDHEDEN!!
november 26, 2008 kl. 9:56 pm |
Det er en gammel løgn!
1
november 26, 2008 kl. 9:59 pm |
SANDHEDEN er vel, når man tror eller håber, at det er sandheden man får fortalt, læst, eller måske endda set med fire øjne eller flere !!
november 26, 2008 kl. 10:00 pm |
#24
hehe…. 🙂
november 26, 2008 kl. 10:06 pm |
#22 Det véd du aldrig!
Det nærmeste du kan komme, er en antagelse, der bygger på sandsynlighed. Den kan godt vpære høj – endda meget høj, men aldrig 100%.
Det er det samme med virkeligheden. Den er aldrig mere virkelig, end du kan opfatte eller beskrive den – du er din egen grænse.
november 26, 2008 kl. 10:16 pm |
#27
opfattelsen bliver jo også set, med forskellige øjne. En hændelse eller ord, bliver jo heller ikke observeret fra samme vinkel , derfor kan det gengivende, aldrig! blive sagt og fortalt med de samme ord ! Sandheden alla virkelighed gengives med den mund der ser eller høre !
november 26, 2008 kl. 10:41 pm |
#28 Yess – godt sagt!
november 26, 2008 kl. 10:56 pm |
SANDHEDEN eksisterer ikke. Det er SANDHEDEN….
Hvis det kun at fortælle en del af sandheden er det samme som at sige en usandhed og en usandhed er det samme som løgn, så vil vi alle altid lyve. Ingen lever længe nok til at kunne fortælle HELE sandheden…
Sandheden er altid relativ – undtagen netop dette udsagn.
P.
november 26, 2008 kl. 10:57 pm |
#27: Dét der, TK, er så SANDT at JEG kunne have sagt det! 😀
P.
november 26, 2008 kl. 11:03 pm |
Peter nu er du jo ved, at være bag ved kollisen og denne verden, er der ingen der kender. Så det kan kun være gisninger og derfor ikke sandhenden, for den er der jo ingen der kender !!
november 26, 2008 kl. 11:13 pm |
Er der en forskel på sandhed og virkelighed? Eller er den det samme? Emnet er spændende, og igen Knud godt taget op 😀
november 26, 2008 kl. 11:17 pm |
Der findes et begreb der siger: Der findes en virkelighed bag virkeligheden- Altså: Der er mere end det vi tilsyneladende ser som sandhed og virkelighed
november 26, 2008 kl. 11:40 pm |
#34 For mig er virkeligheden det jeg ser, føler, ja nok selve eksistensen af at leve. Virkeligheden er også, at nogle ikke ekesisterer mere, men mit spørgsmål gik på, om der er en forskel på virkelighed og sandhed….er der det?
november 27, 2008 kl. 12:23 am |
Løgne er også en del af virkeligheden – er de så sande? 😛
P.
november 27, 2008 kl. 12:26 am |
#34 Det er vistnok noget Kant-noget, og vist også mere end et begreb. (Peter hjæææælp!)
Da sandhed og virkelighed ‘kun’ rækker så langt som man selv forstår den, ligger deri explicit at der er mere bagved.
november 27, 2008 kl. 12:27 am |
#36 Faktisk, ja, så er der en sandhed i løgnen. (rævepels!)
november 27, 2008 kl. 12:51 am |
Virkelighed er det man oplever ud fra sine sanser. Noget man ta’ og føle på !
Sandheden er noget som, bliver vidre givet, ud fra det der bliver oplevet altså en 2 gangs fremlæggelse !
Der kan jo godt komme, et par ekstra ord eller syn på det ,der skal vidre gives og derfor kan man få ,en usandhed med i det virkelige, uden at ville det…
Men det er jo, så igen det med at opleve og fortælle, ud fra sine egne oplevelser, fra den vinkel som man stod i, da det blev sagt eller oplevet ! Uh ! nu bliver det indviklet 🙂
november 27, 2008 kl. 12:52 am |
rettelse til #39
Virkelighed er det man oplever ud fra sine sanser. Noget man ( KAN ) ta’ og føle på !
november 27, 2008 kl. 1:07 am |
#39 Som DU føler – og som KUN du kan opfatte, og dermed videregive på din måde.
Der gælder samme ‘regler’ – og det er faktisk ikke særligt indviklet, for du skal hele tiden bare huske på, at du i alle henseender er din egen begrænsning.
Men det bliver lidt vanskeligere, når man får at vide at alt er hvad det er, alene i kraft af hvad det er set i forhold til noget andet.
Eks.: Vejer du meget eller lidt? I forhold til hvad? – Idealvægten? I forhold til tidligere? I forhold til naboen?
Man har brug for referencepunkter……….
november 27, 2008 kl. 2:57 am |
Når 2 mennesker har talt sammen, er det så virkelighed for dem begge, eller er det en sandhed, at de har talt sammen?
Det kunne også være begge dele….ik? Nu bliver det måske for filosofisk, eller for dumt?
Klart at virkeligheden er det, vi sanser, det var også det, jeg mente med eksistens, facts kan vi jo ikke løbe fra, men ligeså individuelle vi er, ligeså forskellig ser vi på mange af livets sandheder og virkeligheden…eller?
november 27, 2008 kl. 6:51 am |
Hvis vi nu går ud fra, at det, der er virkeligt, er sandt – eller at sandt og virkeligt er det samme.
Så eksisterer sandheden. Og problemerne er så følgende:
1 Vi kan ikke sanse virkeligheden/sandheden fuldt ud, dels fordi tiden går, dels fordi vi er en del af det, vi skal til at sanse, og det betyder, at vor sansning af virkeligheden/sandheden er EN DEL AF DENNE, hvorfor samme sansning skal med i billedet for at fuldkommengøre det – osv. osv.
2 Det sprog, vi bruger for at beskrive sandheden/virkeligheden – også for os selv – er baseret på en opdeling af sandheden. Vi beskriver så at sige virkeligheden fra to sider: vi beskriver virkeligheden/sandheden på én måde, når vi er i den anden del af sandheden/virkeligheden, og på en anden måde, når vi er i den ene del af den.
Vi bruger den ene hjernehalvdel til at beskrive den anden side af universet, og omvendt.
3 Vi har lige så mange forkerte som rigtige opfattelser af virkeligheden/sandheden, og de forkerte er lige så indgroede som de rigtige. Vi er på vej til virkeligheden, men befinder os for tiden midt i vort eget ego, som uafladeligt fortæller sig selv, at det har en betydning, en mening og en eksistensberettigelse.
4 Imens står selvet, det sande, virkelige jeg, på sidelinjen og betragter måbende spillets gang. Vantro og på randen af skiftevis latterkrampe og grådkvælning, står sjælen simpelthen af, den går i tomgang, i dvale. Derfor har vi udnævnt kunstnere til i sørgmodige, melankolske linjer at minde os om sjælens sorg. Og vi har komikere til at minde os om, at vi egentlig slet ikke kan tage denne overleverede samling tegn alvorligt.
Disse tegn, som symboliserer alt andet end SANDHEDEN, fordi sandheden ikke er en del eller en samling af dele, men én integreret helhed, i hvilken enhver energiudladning hvor som helst har en global effekt af dimensioner, der ville skræmme livet af os, hvis vi vågnede brat.
5 Så vi vågner kun langsomt op til virkeligheden.
Vi kan derimod hurtigt flygte ind i en lille lun detalje – heldigvis – og fortabe os i dens evighed. Og på den måde får vi alligevel fat i den lange ende hver gang. Vi sku’ bare vide…
Hemmeligheden er
1 at vide, man har en ubetinget ret til at eksistere.
2 at stole på, at det, der føles rigtigt, er rigtigt.
3 at sigte på, og at tro på, det man har lyst til og kan lide, uanset andres mening, og
4 at fange alle fornærmelser i en skudsikker vest syet af forståelse for det fattige, forarmede og fladpandede i behovet for at fornærme.
5 at måle sig med sin egen målestok – ikke nogen andens, om det så er Dronning Margrethe eller Waldon Gaudriath Bloomhouse III, direktør for Ampullen A/S
november 27, 2008 kl. 10:23 am |
Det kan være farligt, at sidde på en Ampul, hvis der bliver trykket på knappen 🙂
november 27, 2008 kl. 10:29 am |
#42
Tuna ! Der er ingen, der har den samme opfattelse, af sandhed og det virkelige.
Det usande og det uvirkelige er nok som, at leve på en løgn, hvis der bliver digtet samtid 🙂
Noget man kan høre , se, eller føle på egen krop ! Er i den kategori, at det, er det sande man møder, hvis man ikke bliver fyldt med løgn !
november 27, 2008 kl. 10:47 am |
#43: At noget ER er ikke det samme som at det er SANDT. Fordi en slagter ER – eksisterer – siger det ikke noget om kvaliteten af hans udsagn – eller kød.
Der er forskel på ens ontologiske og epistemologiske status.
P.
november 27, 2008 kl. 11:07 am |
Oversættelse af de vise ord !!
“Ontologi ” er læren om alle tings væren. Det er en idealistisk lære om det værende − om tilværelsens almene principper, hvor erkendelse og virkelighed adskilles. Den ontologiske gudsopfattelse er en værensfilosofi baseret på, at der ifølge tingenes natur må eksistere et væsen, der er større end alt andet.
“epistemologiske” kan være at forsøge og bryde med hidtidig tænkning. Er jorden rund eller flad !! Blive i tanken, ikke udfør den ! bare lidt af ordet betyden !
november 27, 2008 kl. 5:04 pm |
# 47 Ser man det! Vi har fået coach på 🙂
Det er rart at slippe for at lange ud efter ordbogen efter læsning af en kommentar af Peter 😉
# 46 E=mc2
På samme måde er sandhed=virkelighed x sludder2:
S=Vs2
Jeg vidste, jeg ville komme op med noget stort en dag
november 27, 2008 kl. 5:09 pm |
### Om sandhed og løgn:
Visse udsagn er sande af grunde, vi ikke kender.
Hvis de så dagen efter ikke længere er sande,
kan vi forledes til at tro, at de var løgn også igår.
Men det skyldes i så fald,
at vi ikke kender grundene til deres trans-
trans-
trans-formation
(undskyld, jeg havde lyst til at stamme på det ord… – ?)
november 27, 2008 kl. 5:42 pm |
#49
At stamme! to gange og lige efter hinanden uh..så må der lægge’ en mening bag 😉
Det er jo nemmere, at danne sig et overblik fra dagen igår ! For så kan man finde, sandheden af det oplevende og tankerne kan være med til, at bestemme om man tror eller ej 🙂
november 27, 2008 kl. 7:36 pm |
DET tror jeg på 😉
november 28, 2008 kl. 2:23 am |
Kan “god troende” så være en omvej til det, at gerne ville tro, endda på alt, det der bliver sagt og at det skal og må være sandt ! At tro på virkeligheden uden, at se et resultat, af det der bliver fortalt eller vist, det kan kun fremstå som et billede af det, man tror det er ! Når man kommer til at tænke efter.
At lægge to og to sammen , må kunne give et godt resultat, i den sidste ende. Er det sandt eller falsk? Virkeligheden er somtider, en hel anden !
november 28, 2008 kl. 3:32 am |
Hvilket får mig til at tænke på forkellen mellem børns og voksnes virkelighedsopfattelse.
Hvilken er mest sand?
november 28, 2008 kl. 9:58 am |
#53 Begges!
Fordi sandheden måles efter hvor mange grader af usandhed, den indeholder.
november 28, 2008 kl. 10:44 am |
Børns virkelighed, bliver opbygget igennem nysgerighed ! Og godt det samme , det er jo der! de lærer hvordan virkeligheden er. Både på godt og ondt.
Så kan man spørge sig selv! om det altid er godt, at få sandheden, at vide inden de har ressourcer til, at kunne takle virkeligheden om sandheden eller det usande.
Det er der, de voksne kommer ind med deres viden. Er de voksnes virkelighed så, så voksen! at de kan give den sande virkelighed tilbage, så vores børn lære den på den måde, at de bliver istand til, at skelne imellem hvad der er sandhed og ikke!
Den voksnes virkelighed kan være så spoleret, at de har svært ved, at give den rigtige virkelighed vidre, til deres børn. Og allerede der! bliver det så til de første spir til, at ødelægge børns virkeligheds opfattelse. Kan det så allerede være med til, at det kan give dem opfattelsen om det sande eller usande ?
Børns virkelighed bliver jo opbygget igennem de voksne. Så er det jo spørgsmålet? hvor gode vi er, til at lære den fra os ! Sammen med de oplevelser, de får med på vejen.
Alt køre, jo i ring! Ærligheden er nok den letteste, så bliver sandheden, virkeligheden nemmere at omgåes.
Usandheder, kan havne i eventyr !
november 28, 2008 kl. 11:10 am |
Nemlig!
Og så er der det kollektive selvbedrag, som bunder i lige dele religion og reklamer 😉