KS: Lad os tale om dét!

Mærkbar bringer noget relevant på banen, når han spørger:
Når Søren Krarup taler om DDF som modstandskæmpere, er det så modstandskæmpere der kæmper for Nationalsocialisme”

Men det bliver for indviklet, hvis man skal forholde sig til sym- og antipatier, til partilinjer og alliancer, og til ligheder mellem Stalins støvler og Kong Volmers røv.

Lad os tale om principper, naturlove, om sociale, psykologiske og økonomiske mekanismer samt om jura og menneskerettigheder.

Lad os ikke tale mere om, hvem der ligner hvem, eller hvis principper ligner hvis. Det er det personlige plan.

Man kan såmænd finde sammenligningspunkter mellem Hitler og Socialdemokraterne, hvis man ser på de danske motorveje. Lad os derfor i stedet diskutere motorveje, ikke partier, personer og andet taktisk gøgl.

At generalisere over muslimer er énøjet.
Men at acceptere, at folk læner sig op ad Muhammeds autoritet, er at gøre gode miner til slet spil.

At generalisere over kristne er énøjet.
Men at acceptere, at folk tror på bibelen som Guds ord, er at acceptere at folk lader sig manipulere.

At sammenligne DF med Hitler er halvblindt.
Men at acceptere Søren Krarups idé om en dansk folkesjæl er som at tro på julemanden.

At kritisere Fogh for hans stirrende øjne eller cross dressing-rygterne om ham, er åndssvagt.
Men at dissekere hans (blok)politik og regeringens retoriske fornægtelse af problemer er relevant.

Regeringens samarbejde med DF, som står og skræver med ét ben på den sociale nationalisme (eller nationale socialisme) og det andet ben taktisk anbragt på magtens taburet, er problematisk.

Og det er et problem, at regeringen er den globale kapitalismes medløbere, som ikke vil kæmpe for en bedre verden, men bare for større fordele til det danske folk – på bekostning af andre landes indbyggere.

Det er virkelig småt skåret, snæversynet og visionsløst! Men på kort sigt gavner det danskerne, rent materielt. Neuroserne vokser, men vi har vores Gameboy!

Lad os tale om dét!

Dette indlæg er inspireret af Mærkbars indlæg: om Søren Krarup og Hitler

Den ophøjede danske folkesjæls uforgribelige realisme - eller bare det sædvanlige hovmod?

Den ophøjede danske folkesjæls uforgribelige realisme – eller blot det sædvanlige hovmod?
Ligemeget, stik mig et altimeter og en æske lappegrej, så kører vi bare ud i den tynde luft!

Reklamer

Ingen kommentarer to “KS: Lad os tale om dét!”

  1. Flegmads Says:

    Egentlig vil jeg give dig ret. Det er som hos mig, at så længe jeg har mit tv, pc og kaffe, er jeg sådan set ligeglad med hvad der sker om ørerne på mig. Det bliver man bare forvirret af, og det meste er reklamegas. Det irriterer mig bare, at de fleste jeg kender, ikke skænker morgendagen en tanke. Kan der spares 2 kr. på en pose kartofler, købes der gerne udenlandske, sprøjtede og kemisk gødede af slagsen. Vægt og sundhed er en by i Rusland, så længe der kan spares på husholdningsbudgettet. Der er nemlig ikke flere steder der kan spares. Huslejen er gået i vejret som en måneraket, gebyrer, grønne afgifter og alskens andre ” afstemninger ” af nationaløkonomien, har i den grad udhulet den disponible saldo hos Hr. Hvermand. Det minder mig mere og mere om Ebberød Bank. Eller også er Venstre ved at afskaffe velfærdsstaten. Det er der i hvert fald tegn i måne og stjerner på. Udliciteringer og salg af statens ejendom er jo højt prioriteret. Og det for en kortsigtet profit, men det er jo de samme der solgte, der køber gennem uigennemskuelige selskabskonstruktioner. Selvfølgelig med skattefradrag for revisorer, planlægningsudgifter osv.. ” Vi skulle jo nødigt have, at folk sådan troede at velfærdsstaten var et tagselvbord! ” Så i følge Venstre’s politik er det bedre at sælge det fælles, for at lade det gå over på en mands hånd. Så er det jo kun fair, at han der har taget risikoen får gevinsten?
    Love er lavet for at blive brugt. Ikke for at blive adlydt. Så hvis nogen påstår, at han adlyder loven, er det ikke sikkert at det er samme som du regner med.

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    “Eller også er Venstre ved at afskaffe velfærdsstaten.”
    Du ved, de små skridts politik…
    “Så er det jo kun fair, at han der har taget risikoen får gevinsten?”
    Hvilken risiko? Risikerer man at komme i samme båd som resten af menneskeheden?
    Well, velkommen i klubben – eller chaluppen…

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Altså: Man risikerer at miste et økonomisk privilegium, som indebærer, at resten af menneskeheden skylder én deres arbejdskraft.

    Den position, man har erhvervet sig, indebærer ejendomsforholdet til mere, end man kan have bygget med sine bare hænder – f.x. fast ejendom og jordbesidelser.

    Rigdomme, man har fået på grund af resten af menneskehedens behov, egentlig menneskerettigheder? – risikerer man som investor med det mål at udvide disse privilegier.

    Penge er ret beset et demokratisk skabt fænomen, al den stund deres værdi afhænger af, at andre mennesker tror på den. Og man risikerer altså bare at miste et privilegium. hvorvidt dette privilegium er fortjent, kan altid diskuteres. Men risikoen er kun, at man ender samme sted, hvor ca. 6 milliarder mennesker befinder sig: uden anden mulighed for at overleve, end at sælge sig selv.

    Eller de kan gøre som jeg: sig “jatak” til en førtidspension, når denne bliver tilbudt, fordi kommunen vil spare penge ved at skubbe mig over til en statsbetalt pensionsordning, som så et halvt år senere bliver ligestillet med kontanthjælpsordningen, således at kommunen alligevel ikke sparer penge….

    Men dette privilegium bruger jeg så til at revse den globale verdenselite, samt skrive sange og hjælpe en ven i nød. Ak ja, den kærlighed, den kærlighed 😆

  4. Tagkatten Says:

    Det siges jo at overdrivelse fremmer forståelsen.

    Jeg er ikke enig.

    Overdrivelse øger mistilliden til de øvrige udsagn.

    Mærkbar er velkommen til at mene som han gør, og argumentere som han gør. Men jeg er lige så velkommen til at mene om formen, som jeg vil, og jeg mener altså at den overdrivelse, som jeg ser (som mærkbar måske ikke selv ser som en overdrivelse) ikke giver saglighed, men mistillid til de øvrige udsagn. Det er endda en mistillid, der i grunden slet ikke behøvede at være der.

    Jeg svælger lidt i Gosvig for tiden, og han er inde på at præciseringer er essensen i kommunikation omkring tanker og det at tænke. Jeg har aldrig, i hele min blogtid eller før, set at overdrivelser har fremmet forståelsen – det har præciseringer derimod – og det er TYDELIGHEDEN i præciseringerne, der fremmer forståelsen.

    Når jeg taler om præciseringer, så vil det altid være ud fra erkendelser, disse præciseringer sker – egne erkendelser, vel at mærke, – skal man bruge universelle erkendelser, så skal man meget langt ned i erkendelsespyramiden.

    mærkbars udgangspunkt er egne erkendelser, der er skabt på eget erfarings- og holdningsgrundlag, som kan ikke kan forvente at alle andre deler, og dermed kan han heller ikke forvente, at alle andre når frem til samme resultat som mærkbar, og selvom de gør, så er det ikke sikkert at det sker via samme præmisser.

    Når jeg nævner mærkbar her, er det fordi du tager udgangspunkt i ham i dit indlæg – og det skal ikke forstås som en miskreditering af mærkbar eller hans holdninger, men som et tagen standpunkt til den form, han har valgt i det indlæg, der er udgangspunktet.

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeg må give dig ret angående overdrivelser: de vækker skepsis og somme tider endda animositet.
    Hvis man overdriver rigtig meget, ødelægger det simpelthen troværdigheden.
    Her hentyder jeg ikke specifikt til Mærkbar, det er bare en ret almindelig observation.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: