KS: Der er flere penge i sprut end i meditationsundervisning!

Hvis man lærer en mand at drikke, kan man under danske forhold sælge ham hvad der svarer til 12 liter ren alkohol om året. Dette svarer til 30 liter snaps, eller 40 flasker à 100 kr. = 4000 kr. om året i de næste 50 år = 200.000 kr. Hvis blot 25 %  af dette indtages på værtshuse, stiger værdien til det tredobbelte for denne dels vedkommende, altså 150.000 + 3 x 50.000 = 300.000 kr.

Et kursus i meditation kan vel komme op i omtrent 10.000 kr. hvis man er uheldig at modtage denne undervisning efter det påbegyndte 13. år (det trættende år!).

Der er altså 30 gange så megen omsætning i sprut, som der er i alkohol, alene i det primære lag. Dertil kommer så, at hospitaler, autoværksteder, forsikringsselskaber, brandmænd og snedkere skal involveres i forbindelse med reparation af dørkarme, slukning af sengebrande og oprydning efter diverse uheldige virkninger af vanskeligheden med at styre en brandert, hvis den på grund af et øjebliks overfølsomhed eller anden psykisk instabilitet kommer ud af kontrol.

Man kan måske tilføje for 100.000 kr. underholdning, fordi drukmåsen ender som kunde hos Blockbuster og “Satsat Fastsat Satelite Force ATAN” fremfor som Casanova på et kursus i selvrealisation.

Og herefter er det ikke svært at få øje på alle de ting, han køber for at kompensere for en dårlig seksuel samvittighed (JO, EN SÅDAN FINDES! GUD HAR SELV FORTALT MIG, AT DET ER SKADELIGT AT UNDERTRYKKE NATURLIGE DRIFTER! 😉 ) samt for at dække over et deraf følgende dårligt selvværd. Her er der vitterligt tale om millioner (000.000)!

Men lad os endelig ikke drage forhastede konklusioner som, at vi skam skal lære folk at respektere sig selv og at kende deres egne indre kræfter! Herr Druck holder jo hjulene igang! Han holder så mange mennesker beskæftiget, at man ville være nødt til at starte en krig for at konkurrere med ham!

– med mindre du ønsker, at mennesker skal have ret til at leve UDEN at spilde tiden med at sælge narresutter og fnugruller til henholdsvis munden og habitten – lær dine børn at drikke! De holder hjulene igang, og hvilket CEPOS-medlem ønsker ikke, at hjulene kører som smurt – og kaster lidt olie af som en sidegevinst til aktionærerne – ❓

Lær ikke dine børn at meditere! Så står de af trædemøllen og begynder at stjæle indtægter fra spekulanterne – ved at sidde stille og bare eksistere! (Hvad fanden bilder de sig ind?!? Uden at bruge penge!?!) Og ved at køre på deres egne indre ressourcer, bruge deres egen fantasi og nyde andres selskab skattefrit!!! (Hvad fanden er det for no’ed???)

Husk: Penge er virkelige, reelle symboler på virkelige reelle forventninger om virkelig væsentlige begivenheder i en virkelig og reelt forventelig fremtid i saligt fravær!

Mennesker skal være fulde af drømme og håb, ellers går det som det gik, da Polly May og Freddie Mack mistede kreditten ( Latin Credit = tillid, tiltro, jvfr. italiensk: io credo, jeg tror, og jvfr. credo. “dette er mit credo!”). Og man drømmer og håber nu engang bedst i en balanceret brandert på ca tolv liter om året.

Yderligere kommentarer kan købes i baren.

Advertisements

Ingen kommentarer to “KS: Der er flere penge i sprut end i meditationsundervisning!”

  1. Bo Says:

    Jeg forventer du giver den første, så skal jeg nok give den næste 😆

    Cheers B;o)

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Ok, så gir jeg den næste næste, kære næste 😉

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Selvværd….
    Læg mærke til, hvordan de to v’er danner et par spidse bryster…
    Mmmmmh…
    :mrgreen:

  4. jens ø Says:

    Du skal elske den næste!
    12 liter om året, det var ikke meget, der er sgu for langt mellem snapsene hjemme hos jer!
    Sådan nogle amatører!

  5. Danerland Says:

    Ak, ja – væskernes veje er uransagelige.

    En yderst agtværdig drukkenbolt og børnemishader sagde. ” Jeg drikker ikke vand, fisk knepper i det ” ( W.C. Fields.

    En gammel Irsk spritsmugler, stablede en formue på benene, under spritforbudet, rigeligt til, at etablere sig i overklassens USA og opfostre både en Præsident en Præsidentkandidat og Senatorer.

    Den Italienske Mafia i USA, har efterhånden fået hvidvasket deres formuer og store dele af disse formuer, er nu i de etablerede industrier.

    Faktisk er det efterhånden sådan, at de gamle krimi penge, er blevet for pæne til det beskidte håndværk, som politik er.

    Derfor står vi idag overfor det mest kedelige Præsident valg i USA i nyere tid. ?

    Aldrig har vi haft mere elendige kandidater end 2008 valget.

    En gammelfar af en Vietnam veteran, som stadig leder efter ledningen til sin mobilos, godt bakket op af den lokale USA udgave af Susanne Bjerrehus. Jeg er sikker på, at begge damer er skidejove, at være sammen med, MEN …

    På den anden side har vi den første sorte mand, som kan tiltræde verdens vigtigste leder job, bakket op af en anden gammelfar og rævekagebager.

    Det er de alternative kandidaters valg.

    Det er med garanti ikke den bedste Præsident USA får idag, men ud af de to, måske den mindst ringe.

    Men har verden fortjent det. ?

  6. Bo Says:

    Danerland alene af den grund han har en flot kulør gør at USA er af lave, det er tiltrængt selv om man kan sige at USA længe har været på afvejse, men Obama er ikke Bushmand, bare han ikke bliver skudt eller hvad man nu finder på for at slippe af med ham. Kanske nogen vil drikke ham ihjel, nåh nej det gør man jo selv.

    Altså Obama begår selvmord med alkohol i rigelige mængder, jeg vil udbringe en skål for den næste President i USA.

    Min bror ville gøre det samme, og han gør det et eller andet sted ude mellem stjernerne, medmindre han har fundet frem til Gud, som han ikke tror på, mon han gør hvis han finder ham m/k!

    Bourbon skal det være, Knob Creek.

    Cheers B:o)

  7. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 4 De 12 liter er gennemsnitte i Dk. Hvem har sagt, at jeg ligger på gennemsnittet? 😉

    # 5 Håbet er lysegrønt, ikke så sort endda!

    # 6 Astral, firedimensionel Chivas Regal, wow, what a thought.

    ### Men det er som om i misser pointen, allesammen…

    At vi ikke får undervisning i ting, der kan bruges til frigørelse af menneskeligt potentiale og aktivering af ditto muligheder – fremfor at kneppe med kapitalismens evige luderdæmon, egeninteressens snævre fisse, økonomernes stiveste puds og penis – og populismens og reklamernes åndskorsfæstende bøddel.

    Hvad så? Is there anybody out there?

  8. Piraten Says:

    Det er helt galt med undervisningen her i Danmark. Det siger sig selv at vi er fucked, når vi godt kan få lov til at drikke hjernen ud, selvom der årligt dør rigtigt mange mennesker af alkoholskader, hvorimod det er hamrende forbudt at ryge sig en joint, som ingen godt nok ellers er døde af endnu. Det er pænt mange år folk har røget hash uden at dø af det.

    Det er også helt lovligt at køre biler, selvom biler er skyld i flere dødsfald en krige er. Det eneste der er krav om er at man har købt diverse licenser og forsikringer.

    Lige præcis der har jeg en seriøs pointe, når jeg siger at folkeskolerne IKKE lærer elever at tænke og ikke har gjort det meget længe. For hvis folk kunne tænke, så var de lamme love jo lavet om for længe siden, men det er ikke tilfældet, for politikerne har jo heller ikke lært at tænke i skolen…

  9. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Hvis man lærer folk at tænke, underminerer man jo økonomiske interesser BIG TIME! Og dermed hele den vestlige verdens magtelite!

    I stedet dresserer man dem til blindt forbrug og hjernedød produktion i omsætningens forgyldte trædemølle af plastik!

  10. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Det lyder måske lidt verdensfjernt, men ved IKKE at undervise i filosofi, viisdom og meditation ender man faktisk med en slags “dressur light”, fløjelsdressur!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: