KS: Atomkraft: at pisse guld i bukserne

Nu snakker de igen a-kraft i DR.

De taler om, at det er sikkert, og det er det sikkert. Hvis man bare passer på affaldet i 600 år. Og da det jo ikke er vedvarende energi, kan man gå ud fra, at man skal passe på affaldet i ca. 6 gange så lang tid, som man har glæde af energien.

Og så er det, jeg undrer mig, når de taler om økonomien i det. Hvordan kan man kalde noget rentabelt, når man ikke kender lønningerne 600 år frem i tiden??

Så er der en anden side af sikkerheden: i disse år, hvor terrorismen stikker sit rådne, groteske og satanisk perverse røvhoved frem, kan man spørge sig, om det er en ansvarlig disposition at blive ved at ophobe giftigt affald.

Og hvad med andre eventuelle muligheder for udnyttelse af jordens afgjort begrænsede mængder Uran? Hvis vi kortsigtet som altid i økonomiske sammenhænge bruger det hele i løbet af det 21. århundrede, skal vi så til at hente mere på Månen eller Mars – og i den forbindelse bruge ti gange så megen energi på turen derop?

Og hvor er det lige, Danmark har sine Uranforekomster? I det Grønland, der er på vej ud af rigsfællesskabet?

Hvorfor ikke med det samme satse sine milliarder på vedvarende energi fremfor at overlade dette til et dansk firma, som har adresse i USA? Er det igen dogmet om statslige investeringer, der er konkurrenceforvridende? Hvis det er, så er der vel intet at diskutere, for så er det op til private firmaer at køre atom-showet – med adresse i USA!

Det holder ikke. Det er ikke vedvarende energi. Det er som at pisse i bukserne for at blive varm på en kold vinterdag. Men med de priser på investeringerne, så pisser man guld i sine bukser.

Med hensyn til CO2, så må man kigge lidt dybere: al energi, som vi genererer her på jorden, ender som varme. Og dermed som bidrag til den globale opvarmning. Den energi, som vi modtager fra solen går ikke dette. Ej heller geotermisk energi, altså energi hentet op fra jordens indre.

I P1 siger et højreorienteret medlem af folketinget, at prisen pr. kilowatt er meget lav, men han medregner IKKE lønninger til ansatte i de firmaer, der i 600 år skal passe på affaldet. I samme åndedrag harcellerer han over, at nogle penge mangler i forbindelse med vindmølle-energi. Men han begår altså selv den samme undladelsessynd.

Og ingen af de to debattører taler om at passe på affaldet i 600 år! Er de begge to dumme? Eller tager de pis på os?

Det er vel ikke nødvendigt at nævne, at heller ingen af dem i denne forbindelse viser tegn på at ville kritisere det såkaldte rationelle i at stimulere forbrug fremfor at undervise i livkvalitetsfremmende adfærd eller i menneskelige ressourcer til denne.

 

Reklamer

34 kommentarer to “KS: Atomkraft: at pisse guld i bukserne”

  1. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    En ting, der naturligvis forbigås med en let nedladende, henkastede bemærkninger, især af manden fra højre, er de velkendte ( på latin: notoriske) magtinteresser, der er inde i billedet, og som kun kan probelmatiseres på en særlig venstreorienteret og tvær måde.

    Det er, som om højrefløjen anerkender enhver magt, undtagen demokratiets – og dermed statens – medens de uden synderlig kritik eller skepsis, naivt og med røvballen for det blinde øje, godtager private prominensers uindskrænkede ret til både at aflønne venner, at støtte dem politisk og at “tage ansvaret” for menneskehedens fremtid – med deres investeringer i forskning og deres prioriteringer i øvrigt.

    Dette finder jeg særdeles betændt, i og med at pengene oftest holder til på højrefløjen, med Obama som det eneste eksempel på en undtagelse, eller er han nu også det? Det var jo kun i primærvalget, at hans penge udelukkende kom fra “småfolk”!

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Højrefløjen anerkender naturligvis demokratiet: det er jo dér, de henter stemmerne. Men de flytter sig efter stemmerne med den erklærede bagtanke: at neutralisere det, for at overgive magten til de “økonomiske lokomotiver”, som de mener skal redde Danmark fra at tabe til andre demokratier og lade i øvrigt. De små skridts politik!

    Intet under, de er kortsynede!

    Demokratiet er jo ikke en dansk opfindelse, det er menneskehedens bedste svar på diktaturet, om det så er økonomisk eller politisk (o forskellen er?).

    Så at konkurrere med andre demokratier fremfor at samarbejde, er jo bare snæversyn. Højrefløjen fordækker sine principper og underspiller demokratiet for at overspille industrien, investorerne og kapitalen. Ved at skjule hensigten kan Fogh hente stemmer til en dagsorden, som egentlig er overklassens, dvs. i sidste instans de 200 mennesker, der ejer mere end halvdelen af Jordens ressourcer.

    Og de nyttige idioter får så paroler om Danmarks konkurrenceevne, om det frie initiativ og om statens hæmmende indflydelse. Og imens har regeringen Fogh overgået samtlige tidligere regeringer med 70 % flere love pro anno! Altså i realiteten centralisme.

    Men overfor den enkelte borger kan man jo godt lovgive, bare man lader de store fisk baske med deres haler af forskere og projekter…

    Og i virkeligheden er det jo faktisk menneskene, der er lokomotiverne!!! Ikke de 200, ikke den jura, der giver dem (ejendoms-)retten til at udøve deres magt (Nu Også Med Statsstøtte, Endda I USA!!!), og ikke historiens røverier og tyverier af Jorden fra Folket.

    Vi, meneskeheden, tager for givet, at planeten tilhører alle, ligessom livet og de syv menneskerettigheder tilhører menneskeheden som helhed.

    De, kapitalisterne, tager for givet, at det hele tilhører et mindretal. Hvem er de naive tåber, som støtter de ikke folkevalgtes diktatur?

    Venstre.

    Det er så bare min mening.

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    2A: Højrefløjen anerkender naturligvis demokratiet: det er de jo desværre nødt til. Minimalstaten skal bruge socialstaten til at demontere socialstaten med 😆

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Vi hykler ind på midten og snigløber den sanselige eventyrer, forfører hende og voldtager hende uden at hun mærker det!

  5. Danerland Says:

    Jeg hørte miljø Connie sige, at A kraft ikke var et emne i DK ? men hun er jo også konservastiv.
    Til gengæld vil Finnerne bygge to A kraft værker mere, men de er jo også noget imune, der skal bare hældes noget mere vodka på.

    Men når nu de hiver alt de olie op nede i sandbunkerne, så må der jo blive nogle gevaldige huller ? Måske kunne vi hjælpe dem med, at fylde dem op med noget knitrende gramfittiknas, så kan vi jo altid se om tøderne nu holder i 600 år.

    Til den tid er vi alligevel vandbaroner, når vand er dyrere end olie og så rykker banken tilbage i Matador spillet.

    Jeg så også, at Lektor Blomme skrev et sted, at Kineserne overtager det hele snart, men skide være med det, for så er det ved de tider, hvor vi laver en ny gang kapitalistisk socialisme og nationaliserer hele dynen igen.

  6. Danerland Says:

    Blot til orientering en tøde = er en tønde indstøbt i beton.

    Iøvrigt mener jeg det samme, som Blogministeren.

  7. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Hvad de socialt begavede oplevede i rundkredsen, kan vi så stå og manipulere fra en skjult sidelinje, med en skjult dagsorden – skjult bag det tilsyneladende ærlige udtryk: “KULTURKAMP”.

    Men de har jo ikke selv erfaret det, der foregik i rundkredsen. Deres virkelighed er den materielle magt, og dén åndelige magt, folk oplevede og erfarede i fællesskabet, den skrøbelige erkendelse af den psykologiske baggrund for hele cirkuset, dén fatter de simpelthen ikke, fordi de ikke har oplevet og erkendt den. De var ikke med, de stod afventende og beregnende, og dermed uforstående overfor fællesskabets kreative muligheder!

    Og hvad psykologer kan skrive om dette, tjah, det vil de bare bruge i markeds-øjemed og til at hente stemmer med.

    Det er i sandhed spekulation uden forståelse. Og tænk, de er selv psyker, psykologisk agerende individer, med alle de velkendte faser og stadier, som fokene i rundkredsene udlevede uden brug af penge!

    Rundkredspædagogik: forskning i menneskenes muligheder EFTER, at egoismen er blevet neutraliseret , afpolariseret og derpå anuleret, som kejser Neros latterlige fantasier, som Stalins narcissistiske drømmeverden, og som kong Midas’ evige, fabelagtige fejtagelse.

  8. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 5 + 6 Var ved at skrive, da du skrev. Skræv igen alligevel 😉

    Jeg vil gerne have en tøde af det dér…

    I øvrigt mener jeg det samme som ham, der gerne vil have miss Hedegård: hendes øjne hører ikke hjeme i et politisk parti! Måske er det derfor, de er blinde på tinge?

  9. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Og nu har jeg godt nok skrævet meget, og jeg skal tidligt op, og jeg mærker, at Bertel Lukøje kommer med trillebøren fuld af sand…

    Så det bliver en lang nat, og det bliver dagligt dejligt, hvis man formår at leve sådan 😉

  10. Niels Colding Says:

    Fordelen ved affald fra a-kraft er, at det er samlet på ét sted og kan overvåges konstant. Det skal ganske vist overvåges i mange århundreder, og det er klart, at selve omkostningerne ved overvågningen skal med i billedet af de samlede udgifter. Heldigvis har tiden ikke stået stille, og med tiden vil det være muligt at reducere mængden af affald betydeligt ved brug af fx acceleratordrevne reaktorer og ved brug af thorium i stedet for uran. Vi er mellem 6 og 7 milliarder mennesker på jorden, deraf er ca. 3 milliarder i gang med at opnå samme forbrug som Vesten. Det kan og skal vi ikke forhindre dem i. På et eller andet tidspunkt bliver olie og gas knappe ressourcer, der skal finde deres afløser. Jeg ser her kernekraften som den eneste farbare mulighed. Vindmøller giver faktisk ikke ret meget energi. I Danmark ca. 2,9 % af vores bruttoenergiforbrug, ca. 18 % af vores el-forbrug, hvoraf halvdelen kommer på tidspunkter, hvor vi ikke kan drage nytte af strømmen.

  11. Bjorgit Says:

    Sikke en arv til vore efterkommere: Pas liige på atomaffaldet de næste 600 år !!!! Jeg ER imod det- for ingen aner hvad der sker i løbet af 600 år.
    Solen-vinden og havet MÅ og SKAL bruges som energikilde- forskerne skal bare focusere på det, istedet for atomkraft 🙂

  12. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 10 Og når atombrændslet slipper op? Hvor farbar er så denne mulighed?
    Vi er nødt til at se i øjnene, at træerne altså ikke vokser ind i himmelen,
    og med den erkendelse tage fat på at finde en balance, som naturen kan bære,
    en bæredygtig, og det betyder altså vedvarende, energipolitik.

    Jo før, des lettere! Jo mere, vi løfter taget over os, des hårdere rammer det os i hovedet, når armkræfterne slipper op!

    Så må vi begrænse væksten og holde op med at forbruge mere, end vi strengt taget behøver, og det betyder til syvende og sidst 100 % genbrug og vedvarende energi. Alt andet slipper op et sted i horisonten. LIGE VED SIDEN AF DINE BRILLER 😎

  13. Mephisto Says:

    Der er jo desværre isotoper, der har en halveringstid på tusindvis af år. Ja op mod 100.000 år for ikke at tale om uran238 der har en halveringstid på over 4.5 milliarder år.

    Altså er det noget optimistisk at tro, vi kan videreformidle advarsler om affaldsdepoter til efterk0ommere, og forudse hvilke ændringer i kultur og civilisation der kan forekomme i et tidsspand af den art.

    Men hvad rager det så os. Vi skal sq bare have lampen til at lyse nu, og så kan fremtiden rende og hoppe.
    Hvis der bliver en fremtid, som inkluderer mennesker.

  14. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 13 Det er vistnok de isotoper, som Niels Colding omtaler i forb. m. acceleratordrevne reaktorer m.v.
    Men det er vor lisstil og dens illusioner, der er det egentlige problem. Vi lever ikke i balance med naturen, og kan derfor ikke forvente selv at være i balance.

    Kapitalens forbrugs-pusheri og det associerede slaveri og stress er med til at opretholde denne menneskehedens tilstand af infantilt selvbedrag.
    Vi er afhængige af forbrug. Det har overtaget vigtige interne og sociale funktioner såsom samtale, bekræftelse, samvær, meditation/dagdrøm og naturoplevelse.

    Det kunstige koster penge, det naturlige er gratis. (Her taler jeg om alt udover de basale nødvendigheder! Resten er nemlig rollespil.)
    Derfor er der stærke interesser imod det naturlige, gratis, kreative, autonome, anarkistiske og decentrale.
    Og derfor er der så mange stærke kapitalinteresser i det kunstige, det regulerede, centraliserede, afgiftsbelagte og kontrollerede.

    Jeg siger ikke dermed, at disse kræfter opererer fuldt bevidst og med koldt overlæg. Jeg siger bare, at sådan virker kræfterne i dét spil.

  15. Disciplen Says:

    Kunne det tænkes at alt er en overgang? Olie, gas og kul er en overgang. A-kraft er en overgang. Der er jo nok ingen, der har et bud på hvad forskerne finder ud af om 100 år?

  16. Disciplen Says:

    #14

    Altså, for os herhjemme er de basale nødvendigheder, lamper, komfur, pcere, tv, musikanlæg, opvaske og vaskemaskine og varmt vand. 9 Kw om dagen, do.

    Jeg ved godt, at du klarer dig med en brændovn, et brændekomfur og stearinlys – og du har vel en lille vindmølle til at producere el til din pc, men vi er nogle helt almindelige forbrugere der bruger for 8 K strøm om året!

    Og vi er helt med på at bruge resten af det benzin der er, men men, tænk at a-kraft kan drive en lille kineserelbil?? Så lad være med at slukke lyset!

    😀

  17. Niels Colding Says:

    Til Bjorgit:Jeg tror ikke, at vi helt kan slippe for affaldet, men det kan gøres meget bedre end nu, hvor der faktisk kun er meget lidt af uranen, der brændes af. Vha. af nye reaktortyper og især hvis der vælges thorium som brændstof, bliver affaldsmængderne mindre og mindre langlivede. Men problemet vil fortsat eksistere i et vist omfang, det tror jeg alle er enige om. Der skal egentlig ikke så meget til af nedgangstider, før vi klager os. Men forestil dig så den situation, at den olie, som hele civilisationen drives med, for alvor bliver knap. Jeg går ud fra, at du også mener, at olie og gas er endelige ressourcer. Vi vil kæmpe som rasende for at overleve! Derfor SKAL vi have et drivmiddel, der i et vist omgang kan erstatte disse råstoffer. Jeg synes, at solen er den mest tiltalende energiform overhovedet. Det væsentligste problem med solenerig på nordiske himmelstrøg er fraværet at solskin. Vi har brugT overordentlig mange midler og mange intelligente forskertimer på at udvikle vindmøller, men alligevel udgør strømmen fra vindmøller (Se Energistyrelsens hjemmeside) kun knap 3 % af vore bruttoenergiforbrug. Måske kan du forestille dig, at vindmølle-energien kan 20-dobles, jeg kan ikke, og jeg ville ikke se på et sådant landskab!. Desuden står vi i en konkurrencesituation med omverdenen, der for alvor har fået øjnene op for kernekraftens potentiale. Den er leveringsdygtig, den er billig, den er sikker med de nye reaktortyper, der desuden kan opbrænde almindelig uran og thorium, hvorfor der ikke vil opstå mangelsituationer så længe menneskeheden eksisterer. Bølgekraftmaskiner skal kunne tjene den energi hjem igen, der blev brugt til at fremstille dem. Til Knud SN: Vi kan sige lige så mange gange vi vil til hinanden, at vi skal begrænse væksten. Det mener jeg i for sig også, men jeg ved inderst inde, at vi alligevel vil overlade det til naboen at gøre det. Tanken er god nok, men aldeles urealistisk. Vi skal tvinges, og vi bliver tvunget af geologien til sidst – men jeg tør ikke sætte dato på. Vedvarende energi giver ingen energi. Jeg beklager. Og jeg ønsker at overleve. Det er faktisk det, sagen i bund og grund drejer sig om. Jeg tør ikke overlade min søn til et samfund, der sygner hen på grund af manglende energi. Antallet af mennesker på jorden ser ud til at være proportional med den mængde næsten gratis energi, der er til rådighed. Tager vi energien væk, dør vi. Og vedvarende sol, vind leverer ikke varen. Derfor Mephisto: Fremtiden kan rende og hoppe, hvis dagen i morgen udsletter os. Og affaldsdepoterne, ja vi slipper ikke for dem. Men vi bør dog lige tage i betragtning, at et middelstort a-kraftværk kun frembringer ca. 1 kubikmeter affald om året. Det skulle vel nok være muligt at håndtere en sådan mængde. Hvad angår halveringstider. Skynd dig at tage alle dine guldsmykker af! Guld har en meget lang halveringstid, men til sidst bliver det alligevel til bly (ikke en joke, det passer!) Det er faktisk isotoper med ganske korte halveringstider, der er farlige. Det er logisk nok. De sprøjter et meget stort antal neutroner og stråling ud for at finde ligevægtstilstanden i en fart. Guld derimod med sin ekstreme lange halveringstid tager den med ro for at blive til bly. Så tag bare guldringen på igen.

  18. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 17 Et lille godt råd:

    Lav lidt flere afsnit 😉

  19. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    # 17 “Jeg tør ikke overlade min søn til et samfund, der sygner hen på grund af manglende energi. ”

    Hvis du kigger rigtig godt efter, vil du opdage, at samfundet allerede sygner hen på grund af de ting, jeg antyder i # 13.
    Især mentalt, socialt og helbredsmæssigt, men også miljømæssigt og m.h.t. fremtidig overlevelsesdygtighed – og reproduktionsevne!

  20. Disciplen Says:

    Jeg er temmelig enig med Colding.

  21. Mephisto Says:

    Det er useriøst.

    Halveringstiderne giver os en målestok for hvor lang tid det skal være muligt at opbevare samt informere om fare.

    At fordreje argumentet ved at latterliggøre størrelsen halveringstid er måske bare for at undgå at forholde sig til det kæmpeproblem det er at skulle forudse mange tusinde års udvikling – både geologisk og som nævnt – kulturelt.

    Så er retorisk tryllenummer ænderer ikke på det forhold at det er med hovedet under armen at man deponerer langsomt henfaldende atomaffald.

  22. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Og så er der lige det åndssvage i at opbruge en ressource, fordi man ikke lige kan komme igang med det nødvendige!
    Hvor mange lys har man så i kagen?
    Jeg må sige, at menneskeheden samlet opfører sig som et forkælet, psykotisk og meget ulykkeligt treårs-barn uden opsyn!

  23. Tagkatten Says:

    #21 Joeh, – men for fuldstændighedens skyld, må man vel medtage, at såvel som man kan beregne affaldets nedbrydningstid, så kan man også beregne levetiden for emballeringen af affaldet.

    Knud skriver: “Og så er det, jeg undrer mig, når de taler om økonomien i det. Hvordan kan man kalde noget rentabelt, når man ikke kender lønningerne 600 år frem i tiden??”

    Joeh,- men kender man da bedre prisen (målt i alt muligt) ved at blive ved med at gøre som man gør nu?

    Jeg er også tilhænger af alternativ energi – men realistisk set, så er der ikke opfundet metoder, hverken til fremstilling eller opbevaring, der er anvendelige i global målestok – der ligger jo en verden syd for Tønder, og den er dælme stor – bare tænk på hvor stort Kinas og Indiens energibehov er, hvis de skal sikre bare en minimal levestandard – for ikke at nævne resten af verden………………..

    Jeg ser A-kraft som en realistisk mulighed i en overgangsperiode. Nu ved jeg ikke alverden om A-kraftværker, men er der ikke noget, der hedder fisionsteknik, der, modsat fusion giver langt mindre farlighed i affaldet?

  24. Niels Colding Says:

    Jeg vil gerne svare udførligt i morgen. Men indtil videre håber jeg, at I vil google “PBMR – Welcome” (det drejer sig om Pebble Bed Modular Reactor, der udvikles af Sydafrika, der overtog projektet efter et tysk udviklingsarbejde i Jülich – stoppet pga. af Tjernobyl) – og lad os så se på de halveringstider.

  25. Mephisto Says:

    Nix misser.
    Det er helt omvendt faktisk. Selvom der endnu ikke er fusionsteknologi, der virker, så der kommer mere energi ud, end der er puttet ind.

    Fision er kort at spalte og fusion at forene.

    Men til opbevaring af radioaktivt materiale.

    En ting er at lave en beholder der måske kan holde tiden ud, men hvordan kan man sikre at fremtidens folk forstår advarsler.
    Forestil dig at der i pyramiderne var noget farligt og datidens folk skulle sikre at vi i dag forstod deres advarsler.
    Og det er kun få tusinde år vi taler om. Hvad med 50.000 år?

  26. Tagkatten Says:

    “The amount of waste can be reduced in several ways, particularly reprocessing. Even so, the remaining waste will be substantially radioactive for at least 300 years even if the actinides are removed, and for up to thousands of years if the actinides are left in.[citation needed] Even with separation of all actinides, and using fast breeder reactors to destroy by transmutation some of the longer-lived non-actinides as well, the waste must be segregated from the environment for one to a few hundred years, and therefore this is properly categorized as a long-term problem. Subcritical reactors or fusion reactors could also reduce the time the waste has to be stored.[66] It has been argued that the best solution for the nuclear waste is above ground temporary storage since technology is rapidly changing. The current waste may well become a valuable resource in the future.”

    “Reprocessing can potentially recover up to 95% of the remaining uranium and plutonium in spent nuclear fuel, putting it into new mixed oxide fuel. This produces a reduction in long term radioactivity within the remaining waste, since this is largely short-lived fission products, and reduces its volume by over 90%. Reprocessing of civilian fuel from power reactors is currently done on large scale in Britain, France and (formerly) Russia, soon will be done in China and perhaps India, and is being done on an expanding scale in Japan. The full potential of reprocessing has not been achieved because it requires breeder reactors, which are not yet commercially available. France is generally cited as the most successful reprocessor, but it presently only recycles 28% (by mass) of the yearly fuel use, 7% within France and another 21% in Russia.[71]”

    (Fra Wiki)

  27. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Fint nok. Men det væsentlige for mig at se – i denne og alle andre sammenhænge – er at gøre op med vores irrationelle brug af teknologien til at få tiden til at gå med, til at flytte pengene over til investorerne og til at holde livskvaliteten på et strengt materialistisk og dermed passificerende plan!

    Vi lokkes til at tro, at materielle ting kan opfylde åndelige behov – eller til at tro, at vi ikke HAR åndelige behov. Dette er værre end det ser ud, fordi det er et valg, der rækker ud i al fremtid.

    Vi risikerer at ende så indespærrede i vor egen maskine, at vi selv går i stå!

    Vi er jo allerede dybt afhængige af forurenende teknologi. Hvorfor skulle det blive lettere at løse dette problem senere, mer endnu mere teknologi?
    Afhængighed er et åndeligt fænomen – eller psykisk, for dem der ikke tror på ånd, hvilket bare er et ord for en erfaret virkelighed. Selv de åndssvage forstår dette ord. Men altså.

    Afhængighed er et åndeligt problem, og dette problem skal naturligvis løses åndeligt.
    En seriøs psykiater vil måske nok bruge medicin til at dæmpe de værste symptomer,
    men så må han altså igang med at hjælpe patienten med årsagen.

    Og årsagen er det lille overnaturlige barn, som vi alle gemmer i os, og som folk med succés og for mange penge aldrig får tid til at høre på!

  28. Niels Colding Says:

    Jeg er helt på det rene med, at jeg ikke har et ønske om at udvikle eventuelle åndelige værdier, der måtte hvile i mig. Jeg føler ganske vist afsky for den grimme side af overflodssamfundet, men på den anden side ved jeg også, at de ting som jeg måtte foragte, elskes af andre. Åndelighed er en udefinerbar vanskelig størrelse at håndtere – man taler om den, men ved egentlig ikke, hvad man skal stille op med den. Hvis jeg havde penge, ville jeg straks købe et lille landbrug og drive den (sammen med andre) som et hesteøkologisk landbrug. Økologiske landmænds forbrug af energi er næsten lige så stort som de konventionelle landmænds, idet de bliver nødt til at bearbejde jorden noget mere som kompensation for, at de ikke svinger giftsprøjten. På denne måde kunne mit ønske om et liv opfyldes, der indeholdt værdier, jeg holder af: en følelse af nytteværdi i arbejdet, et miljø fyldt med sanseoplevelser af forskellig art og nyttig fysisk aktivitet. Men sådan er det ikke! Jeg bliver nødt til at forholde mig til den reelt eksisterende virkelighed. Virkeligheden er, at jeg har familie og nære, hvis børn kommer til at leve i et yderst konkurrencepræget samfund. Ikke blot på lokalt, nationalt men så sandelig også på globalt plan.

    Der findes 2,5 mia. hårdarbejdende, hårdføre, målrettede mennesker i verden, der vil det samme som vi – et overflodssamfund eller blot et samfund, der kan afhjælpe den smerte som mangel på de mest materielle goder – fx varme og mad – forårsager. Når jeg er fortaler for kernekraft er det mere en fornuftssag end en hjertesag, fordi jeg mener at kunne forudse, hvad der kommer, når verden løber tør for olie og gas.

    USA var på et tidspunkt verdens største olieproducent. Da olieproduktionen nåede sit maksimum i USA i 1970, var produktionen ikke på højde med men dog sammenlignelig med Saudi Arabien i dag. Siden 1970 er olieproduktionen faldet og er nu nede på produktionsniveauet i 1940. Der er blevet introduceret ny teknologi (vandrette boringer etc.) allerede i 1980’erne, men kurven peger uafvendeligt nedad. Det samme sker også med den samlede globale olieproduktion, blot ved vi ikke hvornår. Når det sker falder verdensproduktionen med mellem 2 og 4 % lavt sat. Vi skal altså forberede os på, at kompensere for dette fald hvert år, til olien bliver så dyr, at den så at sige er ubetalelig. Vi ved, hvor meget olien og gassen udgør af vores samlede energiforbrug. Den opgave vi kommer til at stå overfor hvert år vil i runde tal svare til energiproduktionen fra alle vores vindmøller!

    Det er derfor nødvendigt at vi allerede nu prøver at forholde os til overlevelse med atomkraft eller uddø. Når sulten gnaver, opgiver vi alle ideelle forestillinger. Selv a-kraft vil ikke kunne kompensere fuldt ud for den totale afhængighed af olie, som verden er henvist til. Så de materielle vilkår skal nok forringes, uanset et ønske derom eller ej.

    Måske er det allerede begyndt. USA forbruger ca. en fjerdel af verdens olieforbrug. Da olieprisen steg til ca. 150 dollars pr. tønde, lagde det beslag på ufatteligt store beløb i et samfund, der i forvejen var drevet subprime-lånenes tåbelighed. Der blev prikket hul på en rådden økonomi, efterspørgslen på olie faldt drastisk på grund af generel pengemangel, og priserne på råolie er nu faldet ned på et leje, der ikke kan financiere udviklingen af nye felter.

    Jeg ønsker ikke, at udløse en flom at kritik mod USA – jeg er faktisk venligt stemt over for denne gigant på lerfødder. Mit formål er først og fremmest at gøre opmærksom på forhold, der truer, og dermed udvise rettidig omhu.

  29. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Du har muligvis ikke “et ønske om at udvikle eventuelle åndelige værdier, der måtte hvile i [dig]”, men du har da åbenbart udviklet dem uden at ønske det, så 😉

    Det moderne samfund rummer alt for mange mennesker, som har det skidt trods materielle goder. Det fortolker og udlægger jeg som et symptom på åndelig elendighed, og jeg mener at det i nogen udstrækning er en direkte følge af en for kraftig fokus på den materielle velfærd, og især på materielle symboler på åndelighed – og erstatninger for åndelighed.

    Hvis du fx. elsker en robot, får du ikke et modspil, som kan overraske dig på måder, du ikke har pgogrammeret ind i den ❗
    HVIS der findes åndelighed i kosmos, er denne åndelighed i hvert fald ikke underordnet menneskets langsomt groende evne til at skabe legetøj.

    HVIS der findes ånd, har den nok været i universet før menneskeheden, ellers er den faktisk en illusion og et produkt at det materielle – og altså i virkeligheden slet ikke åndelig. Snarere en autoimmun sansereaktion!

    Jeg tror, du har masser af åndelighed, det tyder din kommentar da på – uden at jeg kan definere åndelighed nærmere end antydet herover.

  30. Tagkatten Says:

    #27

    Du er linket mellem den dorske virkelighed og den utopiske drøm.

    En slags ‘missing link’

    😆

  31. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Jeg kalder det genvejen, selvom dét udtryk kunne være stjålet
    fra en langt mere ophøjet kilde, og derfor er en plathed, der venter på blæsten…
    😉

    Rent datamæssigt er der ikke megen forskel på et link og en genvej :mrgreen:

  32. Søren Says:

    Jeg har med interesse læst Bent Coldings ovennævnte bemærkninger som stemmer med mine egne.Jeg har også her i weekenden set hans læserbrev i Weekendavisen.
    Hvad er Bent Coldins kvalifikationer ? Argumenternes vægt afhænger jo heraf.

    • knudsandbaek Says:

      Man kunne også selv gå hans oplysninger igennem, så slipper man for at læse hans CV. Og så hedder han jo i øvrigt ikke Bent, men Niels. Det er i hvert fald mit kvalificerede bud ;o)

    • knudsandbaek Says:

      Det er ellers en gammel debat, du hiver frem 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: