At blive til noget

Der var engang, hvor det var næsten nok at gøre det nødvendige.
Man skulle skaffe sig et arbejde, hvor man gjorde gavn og løste problemer for folk. Så kunne man opretholde livet.

Nu er livet ikke længere livet. Det er blevet større…
Nu er det ikke nok at løse problemer for folk, man skal også, eller rettere: snarere og med større udbytte, løse fiktive problemer!

Nu er det ikke nok at sørge for, at folk har en bolig med varme og vand og almindelige, sundhedsgaranterende hygiejniske foranstaltninger. Nu skal man også, og især, hvis man ønsker et “normalt” liv med diverse uniforme fremtoninger som f.x.: en parfumeduftende, botoxbehandlet og siliconepumpet idealpondus, sørge for, at folk ikke mister deres forskellige, teknokratiske krykker: Deres bil skal være i orden. Deres forsikring skal være i orden. Deres mobiltelefon, deres stereoanlæg, deres Ipod, deres PC, deres GPS, deres PMS, deres børns BMX, deres ATP, deres BBS, deres TDC, deres IBM; deres BMW, DERES ETC skal være i orden!

Man kommer somme tider i tvivl, om det er muligt at finde et anstændigt job her på solsiden, men som FTP har jeg jo ikke det problem.

Beregninger har vist (for jeg har selv lavet dem) at hvis vi ikke var så forhippede på at komme videre ud i fraværets respirator, kunne vi alle nøjes med at arbejde højst to (2) timer dagligt, og resten af tiden kunne vi så bruge på at modsbevise magthavernes frygt for, at vi ville gå amok, hvis vi ikke hele tiden skulle servicere den teknologiske “udvikling”.

Men ikke desto mindre har jeg i en alder at 52 (fåkingtoogfåkinghalvfåkingtreds) besluttet mig for at blive til noget!

Jeg har gjort op med mig selv, at det ikke kan blive ved på denne måde!

Jeg må fortsætte livets gang på en forholdsvis forsætligt foranderlig måde. Jeg vil om få år være komplet gråhåret, og det skal dæl’me være med vilje, og ikke bare et udslag af tilfældige telefonnumre!

Jeg vil tage flasken i den anden hånd, og langsomt, men ucystematisk prægrammere mig selv til at blive gammel på min egen umådeligt ord-iginale måde, og dernæst vil jeg fortsætte min nuværende karriere som håbefuld komponist uden albuerum eller vinkelsliber!

Så når vi høres/skrives ved næste gang vil jeg allerede være ganske den samme, men med en ny agenda, jeg vil være præsident for mit udsmykkelige liv, jeg beslutter hermed, AT DET ER MIT, og at ingen potentiel moralist herefter skal kunne afinstallere dette mit nye projekt, som jeg for øvrigt vil kalde “Hans Fosters Muse” med slet skjulte referencer til det almindelige forfald i den kollektive selvtillid her til lands!

Punkt 1: en roterende fisse i kasjotten!
Punkt 2: Lotter på raften!
Punkt 3: Latter på farten
Punkt fire: rotter på loftet! Med små rottehaler og rottekonger i halen på en i forvejen sket, ikke slut, slatten karriere som Ratzingers værste rottesangerkonkurrentaspirantintendentuddannet afholdsafholder og -respektør med stadigt stigende ligegyldighed overfor ambitioner og øvrig tilknytning til det eksisterende fossil af en kultur!!

Så det…

Reklamer

Ingen kommentarer to “At blive til noget”

  1. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    To drosler sad på bøgekvist
    med tommelfingeren i øjet
    og gode venner var de vist
    med tommefingeren i øjet
    Den ene sagd’ jeg eksker dig
    den anden sagd’ hvad rager det mig
    med tommelfingeren i øjet.

  2. Frejdig Says:

    Tror du ER blevet. 😉

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Tak, det lettede 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: