Allesteds Overværende Morgen

I skulle have set denne morgen ved kvart over fem-tiden.
I skulle have set alle morgener ved alle tider
men de fleste af jer lå jo og sov.

Livet er spild af tid, og så
dør man uden at have oplevet andet en formiddage
eller man har travlt med at komme igennem det
og så er det slut, imens det bliver morgen
og nogle få udvalgte oplever denne morgen
mens man ligger og dør et eller andet sted.

De eneste, der nøjes med få timers søvn
har for travlt med at spilde tiden
på deres åndssvage karrierer
og sælger fnugruller og parfumeret viskelæder
plastikdørmåtter med gummiduft og trådhylder
stavblendere og bolcher med speedfarver.

Nogle dør hele tiden, mens morgenerne kommer og går
i hæsblæsende tempo henover deres hoveder
nogle vågner op og opdager morgenen
lige i sidste øjeblik, inden deres tog kører.

Jeg sad og så en film med Robin Williams
jeg sov kun fem minutter og missede en reklamepause
og nu er jeg kun en smule søvnig selvom
jeg er for gammel til fem minutters søvn
og nu oplever jeg at ligge og skrive om denne morgen
som har sit eget liv, så smuk er den
smukkere end filmen og det endda på en underspillet måde
som om man selv skal sige det hele.

Og nu ligger jeg så her og spilder tiden
bare fordi jeg er inde i vanen og velopdragen
jeg fulgte bare med strømmen ind i glemselen
fra jeg kunne gå og tale fulgte jeg
den vind, der kommer ud af mennesker.

Vi blæser hinanden i nakken med pladder
og skaber en hvirvelstrømsvind som river ethvert barn
med sig ind i et allestedsnærværende, forførende fravær.

Og det skal virkelig være forførende for at
overtrumfe sådan nogle morgener
eller også skal det bare sikre sig
at alle enten ligger og sover
eller er på vej gennem livet og ud
på den anden side for at arbejde.

Advertisements

Ingen kommentarer to “Allesteds Overværende Morgen”

  1. Hovsa Says:

    En solnedgang kan også være smuk.. Især hvis den er lun..lade tankerne vrandre og glæde sig til solopgangen den næste dag…
    Der findes ikke en opgang eller nedgang som er ens… Det er nok det smukkeste især hvis man kan fange dem i det rigtige øjeblik..

  2. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Sjovt, du siger det, skumringstimen er også smuk. Lige efter at solen er gået ned. Nogle er på vej hjem eller i byen, men de fleste er indendøre, og gaderne er tomme…

  3. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Hvordan fanger man en solnedgang i det rigtige øjeblik?
    Skal man vente, til den er overstået, så man har det fulde overblik?
    Eller skal man forestille sig, at den er et fuldt ølglas, der langsomt bliver mørkere,
    mens smagen bliver varmere, og natten koldere?
    Skal man tage den med i seng og trøste den, nu da den er overstået?
    Skal man betragte den som en stemning, en indre reaktion på dagens
    marathonløb eller en ouverture til nattens sprint?

    Engang fulgte vi den nordvestover, vil tog Hillerødmotorvejen og
    var lige i numsen på den skide solnedgang,
    så vi fik den til at vare det meste af en time.

    Solnedgangen suser nemlig jorden rundt med en fart
    af ca. 1600 kilometer i timen, men man kan være heldig
    at fanges i slipstrømmen omkring sankt Hans
    og så bare følge dens røde bræmme
    indtil den til sidst slår en prut og
    efterlader én i skumringen.

    Kører man nordpå, bliver solnedgangen jo senere
    i Grønland har de to røde årstider
    eller rettere gullige, for luften er alt for ren déroppe
    til at farve den rigtig rød.
    Se solnedgangen, sagde inuitten, og så
    sad de og kiggede i en måned.

    I Equador, som har navn efter ækvator
    går solen ned med et lydløst brag
    som om nogen havde slukket på kontakten.
    Vi er virkelig heldige her i de tempererede egne,
    selv solnedgangene er afbalancerede,
    så vi lige når at komme i stemning
    før det bliver for meget.

  4. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Den morgen, jeg så, svarer ikke til det billede, man kan se idag
    jeg så den i mig selv, som en stum melodi
    snarest som et fravær at støj
    en lille, banal epifani eller fanmail fra jordens kredsløb til tomheden –

    Jeg kunne fylde denne melodi med de toner, jeg ville,
    men jeg ville ikke, fordi pauserne imellem tomhederne var for klangfulde
    for fuldtonede for underspillede for enkle
    og fordi jeg ved, at sådan spiller klaveret ikke.

    Jeg har set de melodier før
    i min indre blindgyde:
    De har det med at forlade sig selv, før de er færdige
    og give plads til fortolkning
    som en lovende fremtid uden de store fagter
    som en stille morsekode fra en posttraumatisk
    telegrafist på lykkepiller og LSD
    i december under 1. Verdenskrig anno 1918

    Polakken Chopin kunne ikke have skrevet sådan en stilhed
    om han så prøvede i samtlige kommende inkarnationer.
    Jimi Hendrix kunne ikke have skrevet en mere bold og fandenivoldsk tekst
    om så Dylan havde været hans adoptivbror,
    DEN SLAGS KOMMER SIMPELTHEN IKKE ALDRIG MED PÅ FOTOGRAFIER!!!

    (skreg Krumpen på gebrokken gedde med stemmen fra forrige finanskrise)

    Det var en lysbåren stilhed udenfor hørevidde, ved siden af øret;

  5. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    Og hvad gør man så om aftenen, når eftertanken og den savnede kærlighed udebliver?
    Hvordan betaler man lige for det?

    I det gamle japan (Nippon) havde man folk ansat til et sørge for mænds behov
    og indbefattet i denne ordning var kvinders behov for tryghed.

    Enhver, der ikke viste en geisha respekt, var vanæret nærmest for stedse.

    Så kom den hvide mand, stinkende af uvaskethed og af grådighed, og Den Opstigende Sols Land fandt ham med rette ulækker.

    Men den hvide mand byggede et imperium så hurtigt, som du kan sige “episode X”, og siden har japanerne repræsenteret plastik og silly cone.

  6. Hovsa Says:

    Dette ene øjeblik på et helt døgn .. hvis man er det rigtige sted, kan man fange solned og opgangen .. dette øjeblik kan få et helt nyt øjeblik til at blive en blanding af kærlighed hvis man har en at nyde det sammen med .. men man kan også finde romantikke og det smukke når man er selv.. tankerne kan få fornyet styrke når man ser på noget fortryllende …
    Havet er det sted hvor den gengiver mest farve fra sig…
    Grønland har en solned og opgang helt på sin egen måde… sikke en farve klang ….

  7. Tagkatten Says:

    Det smukkeste i denne verden er “sove- og nattelydene” fra den elskede, der sover trygt og godt i den anden side af dobbeltsengen.

  8. Knud Sandbæk Nielsen Says:

    🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: