Natten er så ren og lisså
stille
- for drømme laver ingen støj -
Byens grå kulisser
står tomme i det lille
mørke vi fylder med lamperøg
Så kender verden ingen rænker
når de forbundne tar på flugt
og svæver langs med tankens lænker
til den længst forbudne frugt
Alle kender himmelen
man skammen binder vrimmelen
til aldrig åbent ærligt og helt uden skam
at forsage religionen og huske ham
